Annonce

Fagligt
22. august 2014 - 10:48

Fagligt Ansvar lægger op til dagpengekampagne

Det tværfaglige netværk Fagligt Ansvar retter henvendelse til LO-sektionsformænd i Region Midtjylland om at starte underskriftsindsamling for lempelse af dagpengeregler.

Ondsdag den 20. august holdt det tværfaglige netværk Fagligt Ansvar et politisk sommermøde hos Dansk Metal i Vejle.

På mødet blev det besluttet at rette henvendelse til ti midtjyske LO-sektionsformænd, der i et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt har undret sig over, at regeringen synes at have parkeret en lempelse af arbejdsløshedslovgivningen i en kommission.

Læs Modkraft-artiklen »Jyske LO-formænd forstår ikke Helle Thorning-Schmidt«

Fagligt Ansvar foreslår regionsformændene at starte en underskriftindsamling til fordel for en løsning for de arbejdsløse, der  har eller står til at miste retten til dagpenge.

Regionsformændene har tidligere på måneden i et åbent et brev i skarpe vendinger opfordrer Helle Thorning-Schmidt til at finde en løsning til de arbejdsløse, der er røget ud af dagpengesystemet. Brevet opfordrer statsministeren til ikke at afvente en nedsat dagpengekommissionens arbejde, men i løbet af efteråret finde en løsning til de ca. 40.000 mennesker, som indtil videre har mistet retten til dagpenge. De opfordrer til en forkortelse af genoptjeningskravet til 26 ugers arbejde.

Blandt deltagerne i Fagligt Ansvars  møde var der desuden enig  om at foreslå en forlængelse af dagpengeperioden og at lade støttede job og uddannelse skal tælle med i genoptjeningen.

Det vides endnu ikke om de ti LO-sektionsformænd vil påtage sig opgaven med underskriftindsamlingen.

Læs mere om sommermødet hos Fagligt Ansvar

Læs udtalelsen fra sommermødet hos Modkraft

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce