Interview
15. januar 2016 - 19:29

Elever giver fingeren til skolereformen: Vi vil ikke finde os i hvad som helst

Eleverne bag ’En stor mellemfinger til den nye skolereform’ vil vise, at folkeskolelever sagtens kan organisere sig. »Vi kan godt stå på egne ben og lave vores egne ting,« siger Legolas fra 8. klasse på Nørrebro, der har arrangeret flere demonstrationer og aktioner mod reformen.   

De har to gange samlet tusinder af vrede elever på Rådhuspladsen og Christiansborg, været i karambolage med politiet på Strøget og besat en skole i morgentimerne.

Elevinitiativet ’En stor mellemfinger til den nye skolereform’ har en mission: Folkeskolereformen, der blev indført i 2014, skal skrottes.

Modkraft har mødt Legolas, der er initiativets talsperson. Han går i 8. klasse på Guldberg Skole på Nørrebro.

- Vi vil prøve at få eleverne til at opdage, at de også har noget at skulle have sagt. En ting er at gå hjem til sine forældre og sige, at skolereformen er et problem. Men vi synes, der mangler en kultur blandt danske skoleelever til at gå ud og sige det direkte til for eksempel en demonstration. For er der er noget galt, skal der gøres noget ved det, forklarer han.

»Ingen sagde fra«

Legolas har været med til at starte initiativet, fordi han selv og hans venner ikke mener, det kan være rigtigt, at der ikke var nogen, der sagde fra overfor skolereformen, efter den blev indført i august 2014.

I 2013 lå blandt andet folkeskolelærerne i konflikt med Kommunernes Landsforening, som resulterede i en 25 dages lockout af lærerne. Kommunernes Landsforening ønskede blandt andet flere undervisningstimer fra lærernes side, mens lærerne mente, at undervisningen ville blive forringet, da det betød mindre forberedelsestid. Folkeskolereformen skulle blandt andet finansieres ved at øge antallet af undervisningstimer.

Folkeskolereformen betyder desuden, at eleverne skal tilbringe længere tid på skolebænken

På et skoleår er antallet af timer mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin. 1.400 timer er det højst tilladte antal ifølge Folkeskoleloven.

- Jeg får fri 15.15 næsten hver dag. En af dagene er det 15.45. Vi har hørt om 5.-klasser, der går i skole til klokken 16.00. Vi skal gå i skole i ufatteligt lang tid. Men vi bliver ikke bedre af den grund. Vi bliver skoletrætte. For man mister lysten til at lære, når vi sidder i skolen i så lang tid, fortæller Legolas og fortsætter:

- Lærerne skal samtidig undervise i alt for lang tid og får næsten ingen tid til at planlægge undervisningen. Så det bliver tom undervisning. Vi elever har heller ikke tid til at lave andre aktiviteter ved siden af skolen. Den bliver meget opslugende, og man mister lysten til at udfordre sig selv. 

Ingen voksenindblanding

Legolas havde godt bemærket lærernes demonstrationer under lockouten og forældre, der i pressen har klaget over de lange skoledage.

- Lærerne og forældre havde protesteret, så vi ville prøve at samle eleverne. Det kunne ikke være rigtigt, at der ikke var nogen, der sagde fra, men at det bare var accepteret efter noget tid.

Derfor indkaldte ’En stor mellemfinger til den nye skolereform’ til demonstration den 3. november sidste år. Demonstrationen blev, bortset fra en chauffør til demovognen, arrangeret og afholdt af eleverne selv.

Læs Modkraft-artiklen »2.000 elever holder pjækkedag mod skolereformen«

Der var udelukkende indkaldt til demonstration på Facebook, og derfor havde Legolas ingen idé om, hvor mange elever, der ville dukke op.

Men da han langsomt kunne se Rådhuspladsen blive fyldt op af elever fra hele københavnsområdet, tænkte han straks, at kampen mod reformen var noget, der skulle fortsætte.

»Det var stort«

- Jeg kan huske, at vi i gruppen havde regnet med mellem 500-1.000 mennesker ville dukke op. Men vi kunne se, at der kom flere og flere, og Rådhuspladsen var ved at blive fyldt. Så vi vendte os mod hinanden og kiggede hinanden i øjnene. For det var stort. Det var ikke bare vores kamp, men alle elevers kamp mod reformen, forklarer han.

I december afbrød ’En stor mellemfinger til den nye skolereform’ undervisningen på Guldberg Skole og hængte bannere ud af vinduet. Ugen efter havde gruppen indkaldt til spontan og uanmeldt demonstration på Rådhuspladsen. Den blev dog stoppet, da politiet forhindrede demonstranterne i at bevæge sig ned ad Strøget.

- Så vi har prøvet nogle ting af for at få politikernes øjne op for problemet. Det sker ikke kun ved underskriftindsamlinger, debatindlæg eller gennem elevrådet. Vi vil hellere lave noget mere direkte. Det kan man kan også se på vores navn. Elever har aldrig rigtigt noget at skulle have sagt. Det vil vi gerne ændre, forklarer Legolas.

Ny demo på vej

- Vi vil også gerne have ændret holdningen til, at det er farligt at gå til demonstration eller sige regeringen imod. Hvis der er noget, der er forkert, skal man sige det.

Den 5. januar indledte initiativet året med endnu en demonstration på Rådhuspladsen.

Læs Modkraft-artiklen »Dronningens nytårskur fik elevdemo på afveje«

Her trodsede omkring 1.000 elever skoletid og bidende frost for endnu engang at gå til Christiansborg.

Der var sågar en elev, der kom helt fra Bornholm for at deltage i demonstrationen, fortæller Legolas.

’En stor mellemfinger til den nye skolereform’ har indkaldt til demonstration igen den 11. maj. Men Legolas opfordrer til at holde øje med initiativets Facebook-side. For den 12. marts er der indkaldt til endnu en aktion. Hvad, der præcis skal ske, er endnu ikke planlagt.

Legolas ønsker kun at stå frem med sit fornavn. Modkraft kender hans fulde navn.

Redaktion: