Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Overvågning
18. december 2015 - 15:28

»Data er farligere end atomaffald«

Danskerne lever i et overvågningssamfund, men er ikke klar over konsekvenserne, mener Sofus Emil Albertsen. Derfor protesterer han på Facebook, som han egentlig hader. Interview med en Facebook-aktivist.

Vidste du, at staten registrerer alle mobiltelefoner, hvor du er, hvem du snakker og skriver med, og i hvor lang tid? At det i gennemsnit er 1.900 registreringer om dagen pr. telefon?

Vidste du, at dine data hober sig op både hos det offentlige og blandt internetgiganterne, hvor ingen aner, hvad det vil kunne blive brugt til i fremtiden?

Eller at din smartphone ikke kun registrerer det, du skriver, men også kan lytte med på, hvad der foregår i det rum, du befinder dig i?

Det bekymrer Sofus Emil Albertsen, der arbejder som softwareudvikler og samtidig kandidatstuderende på IT Universitetet og adjunkt på CPH Business.

Og det bekymrer ham, at politikerne ikke gør noget ved det.

Han har derfor en række korte, faktuelle statusopdateringer om problemerne på sin lukkede Facebook-profil.

Det har i løbet af kort tid har gjort ham til en næsten offentlig person, hvor han blandt andet har deltaget i Aflyttet på Radio24syv – og nu i Modkraft.

For de kritiske Facebook-opslag blev populære.

– Lige pludselig fik jeg venneanmodninger fra personer, som overhovedet ikke kender mig. Det har jeg tænkt over, men jeg har ingen konklusion. Jeg har accepteret dem alle sammen. Jeg kan godt mærke, mine vaner er ændret. Jeg deler færre personlige ting på min Facebook-profil nu. Jeg lægger stort set aldrig billeder fra familiefester og den slags ting på Facebook, siger han til Modkraft.

Det er mandag morgen. Sofus Emil Albertsen har booket et mødelokale på IT Universitetet til interviewet, hvor han allerede er i gang med dagens arbejde på sin bærbare computer.

Han er kandidatstuderende på IT Universitetet og adjunkt på CPH Business

Et kort øjeblik overvejer han at hente kaffe, men snakker i stedet ivrigt og jovialt videre. Trangen til koffein er glemt.

Paranoia som forretningsmodel

Som nyuddannet bachelor i softwareudvikling fik Sofus Emil Albertsen job i det private erhvervsliv. Og det var faktisk her, hans alarmklokker begyndte at ringe.

– Jeg lavede mange forskellige ting: administrerede Linux-servere, udviklede IP-telefoni,var ude at være proceskonsulent hos kunder. Min chef var meget paranoid, og jeg tror, han fik mange kunder på at være det. Hans tankegang gjorde mig indigneret og inspirerede mig til at gå med sølvpapirshat, fortæller han.

Som mindre erhvervsdrivende er det indbydende at tage imod gratis tilbud fra markedets store udbydere. Email, analyse af trafik til hjemmesiden, reklamer og plads i skyen fås alt sammen for næsten ingen penge.

Men samtidig opbygger udbyderne en detaljeret viden om alskens brancher.

– De gennemtrawler dine emails for at finde så mange informationer om dit virke som overhovedet muligt. De finder ud af, hvem der kommer ind på din hjemmeside. De har dit adressekartotek, alle dine kunders købsvaner og så videre. Bruger et firma både Google AdWords til at få flere kunder, Google Analytics til at finde ud af hvad for nogle kunder, der er kommet ind, og Gmail, så ved Google alt om dit firma, siger han.

Med al den information, de store internetfirmaer opsamler, besidder de viden nok til i princippet at kunne udkonkurrere mange mindre firmaer inden for mange forskellige brancher.

Sofus Emil Albertsen mener ikke, det sker åbenlyst, men at det løbende sker i det skjulte. Hans chef fortalte om skræmmescenariet og tilbød kunderne en sikker email-konto, han formodentlig selv havde underskud på at udbyde.

Fra elevrådsmedlem til Spider-Man

– Både i Folkeskolen og i gymnasiet har jeg været elevpolitisk aktiv. Jeg har aldrig været aktiv i et parti, for ingen af dem repræsenterer mig godt nok. Men jeg har en aktivistisk tilgang fra mine forældre, fortæller han.

– Efter min første uddannelse har det været inden for mit fag, fordi jeg ved nogle ting, mange er uvidende omkring. Jeg elsker ordsproget fra Spider-Man: 'With great power comes great responsibility'. Så jeg hjælper, siger han.

For Sofus Emil Albertsen er også bekymret over den tiltagende registrering af privatpersoner, som mange borgere ikke bare er ligeglade med, men faktisk i højere og højere grad selv medvirker til.

– Enhver tilbageholdelse af information er jo lig med løgn, sukker han om den tilstand, samfundet bevæger sig hen imod.

– Jeg har et naivt ønske om ikke at være på Facebook. Jeg synes ikke, det er et rart sted at være. Samtidig synes jeg også, vi giver firmaer frit spil. Facebook må via deres Messenger App på et givent tidspunkt optage med mikrofonen på din mobiltelefon. Det synes jeg ikke, burde være lovligt, siger han.

Han har ikke Facebooks app på sin mobiltelefon. Og han har installeret OwnCloud på sin egen server i stedet for at bruge Dropbox. De af Sofus Emil Albertsens venner, der ønsker det, giver han plads på serveren.

– Der sker et skred i hvad, der er offentligt, i hvad, der er privat, og i hvad, der er muligt. Lige pludselig går vi fra, at det er uhyrligt svært at overvåge og registrere, til at det bliver uhyrligt nemt, siger han.

– Og jeg synes ikke, politikerne har et moralsk kompas. De overvejer ikke, om det er etisk forsvarligt at gøre de her ting, bare fordi vi kan gøre dem. Lige som vi har et etisk råd, synes jeg også, vi skulle have et dataetisk råd, siger han.

Databaser har ingen henfaldstid

– Med terrorbekæmpelse har myndighederne fået lov til at lave omfattende logning. Problemet med det er bare, at den har ikke afhjulpet nogle terrorangreb. Er der sammenhæng mellem mål og middel? Er det OK, at vi logger så meget? Hvad gør det ved hver dansker? Hvad har det af omkostninger? Hvem er det præcist, der må bruge det? Er det effektivt, når vi bruger det? spørger han.

– I stedet for at stille spørgsmålstegn ved de databaser, vi har, bruger vi dem ukritisk til flere og flere ting, de enkelte registreringer aldrig var tiltænkt.

For eksempel ender alle danskeres lægejournaler måske snart i én samkørt database, der vil kunne gennemsøges på kryds og tværs af forskere.

Sofus Emil Albertsen anerkender, der kan ligge teknologiske fremskridt gemt i databaserne.

– Medicinske forsøg gik skide godt under Nazi-Tyskland. Hvis vi ser bort fra moral og etik, kommer vi langt hurtigere fremefter. Vi har tillid til den danske stat i dag. Den har ikke ond vilje. Men der er ikke nogen af os, der kan spå om fremtiden, siger han.

– Se Grækenland: Ti år tilbage var Gyldent Daggry ingenting, nu er det landets tredjestørste parti. Et parti der har et modificeret svastika som partilogo. Kan vi være sikre på, at de data, vi gemmer nu, er i samme gode hænder om 40 år? Det tror jeg ikke på, siger han.

Logninger og journaler, der er sikrede og i fornuftigt brug i dag, kan vise sig også at være tikkende bomber. For data forgår ikke af sig selv og kan i fremtiden bruges af andre mennesker til andre ting.

– I modsætning til uran, som man ved, er væk på et tidspunkt, kan data være der for evigt. Dataindsamling kan være farligere end atomaffald, fordi det ikke har nogen henfaldstid. Atomaffald ved vi rent faktuelt bliver uskadeligt med tiden, siger han.

Fanget af Facebook

– Det er jo paradoksalt, at jo mere man råber op på nettet, jo mere bruger man også de sociale medier. Hvis jeg fjerner mig fuldstændig fra nettet og kun hænger posters op her på IT Universitetet, så er effekten lig nul. Jeg bliver lige som i The Matrix nødt til at gå ind i det grumme system, siger han.

Sofus Emil Albertsens kritiske Facebook-opdateringer om overvågningssamfundet fik mange likes, blev flittigt delt og endte som et indlæg på Modkraft.dk.

Hvordan har man succes på de sociale medier, selv om man er imod den registrering, de repræsenterer?

– Jeg havde et meget stramt format, hvor jeg startede med 'Vidste du...' og bare nøgternt forholdt folk informationer. Jeg tror på, at hvis man oplyser folk på en måde, så de kan forstå det, så synes de også, det er galt, siger han.

– Jeg tror ikke, folk ikke forstår det, jeg tror bare, folk ikke ved det. De forstår det, når man fortæller dem det på deres eget sprog, siger han.

Selv om Sofus Emil Albertsens enmandskampagne var populær, mødtes den alligevel også med meget skepsis.

– De fleste svar, jeg får, er 'åh, hvorfor skriver du nu det igen? Der er jo ikke noget at gøre ved det.' Og det er rigtig nok. Som enkeltindivid er det hammersvært at gøre noget ved, siger han.

– Jeg synes, det er vores regering og EU, der skal lave nogle regler. Den eneste måde, jeg kan bidrage til det på, er ved at skabe bevidsthed i befolkningen, siger han.

Den går ikke længere. Sofus Emil Albertsen må ned i IT Universitetets café efter kaffe.

Den bærbare ryger under armen og vi begynder nedstigningen ad vindeltrappen i bygningens indre. På vej ned betragter vi gennem glasfacaden en gruppe studerende, der udenfor tilsyneladende leger en fangeleg, men kun løber baglæns.

– Der er også mange kreative fag på IT Universitetet, tænker Sofus Emil Albertsens højt.

Anbefalinger

Sofus Emil Albertsen anbefaler:

Blogs:  IT-Skepsis af Poul Henning Kamp – »handler ikke kun om overvågning, men om alt muligt IT. Rigtig, rigtig fin.«

YouTube: Kryptografiekspert Bruce Schneiers TED talk om overvågning
 – »Jeg synes, YouTube er et elendigt medie. Jo højere du råber eller jo lettere påklædt du er, jo flere seere får du. Så læs hellere hans bog, Data and Goliath. Eller romanen The Circle af Dave Eggers.«

Podcasts: Aflyttet på Radio24syv – »Et fantastisk program. Er meget pædagogisk og på et teknisk niveau, de fleste kan forstå.«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce