ANALYSE: Snart skal Folketinget ratificere en vidtgående handelsaftale med Canada (CETA). Den er hård kost i sig selv. Og så er den oven i købet en slags generalprøve på TTIP-aftalen med USA.
EU er i færd med at opbygge et stort arsenal af handelsaftaler, som alle vil give store virksomheder mere politisk og juridisk pondus på bekostning af miljø, sociale rettigheder, forbrugersikkerhed. Nutidens handelsaftaler handler om alle de regler vi laver for virksomheder i samfundet. Færre, simplere, svagere regler er godt for handlen, mener arkitekterne bag den nye handelspolitik.
Forhandlingerne med USA om TTIP-aftalen er efterhånden velkendt, men aftalen med Canada (Comprehensive Economic and Trade Agreement, CETA) har levet et stille liv herhjemme.
Det er ikke så godt, for den skal snart godkendes af Folketinget. Den har mange af de samme kendetegn og knaster som TTIP, og kan ses som en generalprøve på TTIP. Derfor giver det al mulig mening, at demonstrationen i København den 27. oktober retter sig mod begge aftaler.
Hvad er så problemet, mere præcist, med netop den aftale, som står for døren? Lad os tage bare ti af de eksempler på elementer i CETA, som mange organisationer i både EU og Canada har advaret mod i flere år:
1. Særdomstole for multinationale
CETA vil give virksomheder i Canada mulighed for at lægge sag an ved internationale »særdomstole«. Her vil tre advokater blive sat til at vurdere om f.eks. et nyt miljøtiltag, nye fødevare standarder, eller ændring af skatte- eller afgiftsregler, ligner urimelig behandling, som kan føre til lavere overskud for virksomheden. Det kan føre til forlig, hvor de nye regler droppes, eller til en gevaldig erstatning.
Muligheden for sagsanlæg gælder også for canadiske aktionærer i danske virksomheder (som Kastrup Lufthavn), og for amerikanske virksomheder med datterselskaber i Canada – og dem er der ikke så få af.
2. Offentlige ydelser i farezonen
CETA vil føre til liberalisering af en række ydelser, som det offentlige er engageret i, f.eks. sundhed og uddannelse. Det vil primært handle om, hvilke regler, de enkelte lande kan vedtage på området, f.eks. for at opretholde kvalitet eller for at varetage sociale hensyn over for private operatører. Hvor stor indvirkning dette vil have på det offentlige område, afhænger meget af, hvilke forbehold de enkelte lande har taget i aftalen. Lande som Sverige og Finland går f.eks. med livrem og seler inden for uddannelse og sundhed, og har forbeholdt sig retten til at vedtage hvad som helst inden for sundhed og uddannelse. Danmark har ikke taget tilsvarende forbehold.
3. Uoverskuelig og fastlåst liberalisering af serviceområdet
CETA er den mest liberalistiske handelsaftale på serviceområdet, EU har underskrevet. Den er især vidtgående på to måder: De sektorer på serviceområdet, som ikke er udtrykkeligt undtaget af enten EU eller Danmark, skal regnes for at være liberaliseret. Det er i modsætning til tidligere aftaler, f.eks. GATS under WTO, hvor man skulle melde de områder på, man var parat til at åbne. Det betyder bl.a. at nye serviceområder ikke kan reguleres stramt, for de er ikke undtaget.
Og så er liberalisering fastlåst under CETA-aftalen. Hvis et land har påtaget sig forpligtelser på et område, må man gerne liberalisere mere, men området kan ikke reguleres strammere. Det kaldes sommetider for en ”skraldeklausul”, fordi bevægelsen kun kan gå i én retning.
4. Deregulering anført af embedsmænd og lobbyister
CETA vil ikke indføre ens regler på områder som fødevarer, kemi, arbejdsmiljø, landbrug (pesticider) med ét slag. I stedet skal embedsmænd stille og roligt sikre, at regler, der gør handel mere ”besværlig”, bliver ændret. For os betyder det bl.a. at de canadiske myndigheder altid skal konsulteres grundigt inden et nyt forslag overhovedet ser dagens lys, og canadierne vil naturligt være mest optaget af at skabe bedre betingelser for sine virksomheder. Det åbner en ladeport for ringere regler i fremtiden, især på områder, hvor de canadiske regler er ringere end de europæiske Og det er tilfældet på alle de nævnte områder.
5. Højt spil med faglige rettigheder
CETA-aftalen nævner den såkaldte ILO Erklæring, men ikke alle de såkaldte grundlæggende konventioner om f.eks. retten til kollektive forhandlinger. Dem har Canada nemlig ikke ratificeret. Og intet af det er i øvrigt reelt forpligtende. Det kan blive et alvorligt problem, fordi flere dele af CETA netop kan bringe sociale rettigheder i farezonen.
Et eksempel er tjenesteydelser, som kan være alt fra advokatvirksomhed til byggeri. På serviceområdet spiller krav om registrering og godkendelse af myndighederne, en stadig større rolle i bekæmpelse af social dumping. Men CETA-aftalen vil give canadiske virksomheder gode muligheder for at afvise regler for godkendelse. De regler må nemlig ikke koste dem for meget tid eller være for besværlige.
6. GMO ind ad bagdøren
Canada er blevet et GMO-land. Langt mere er tilladt i Canada end i EU. I CETA er der indskrevet et helt kapitel om, hvordan de to sider skal samarbejde omkring GMO. Det er temmelig uklart, hvad CETA vil betyde for os på dét område, men hensigten er, at det skal gå i én retning: Større adgang for GMO.
7. Et tilbageskridt for databeskyttelse
Særligt amerikanske virksomheders brug af europæeres personlige data, har været en varm kartoffel i mange år. Så i 2015 besluttede EU-domstolen, at EU-reglerne om databeskyttelse skal overholdes til punkt og prikke. Men det skaber CETA-aftalen nu tvivl om. Kun ”nødvendige” regler skal kunne opretholdes. Mange vurderer, at f.eks. bankers brug eller misbrug af persondata får bedre betingelser med CETA.
8. Flere muskler til finanssektoren
CETA vil begrænse muligheden for at regulere finanssektoren. Det handler ikke bare om at hindre diskrimination, men går flere skridt videre. Forudsætningerne for godkendelse af finansvirksomheder vil blive mindre skrappe, og det kan f.eks. blive umuligt at vedtage en opdeling af banker, eller reduktion af deres størrelse. Endelig vil finanssektoren også have klageadgang via særdomstolene (ISDS), og i betragtning af en række konflikter mellem stater og banker i kølvandet på finanskrisen, kan det blive en dyr fornøjelse.
9. Betingelsesløs adgang til offentlige indkøb
På spørgsmålet om, hvordan det offentlige bruger sine penge, er CETA-teksten ret aggressiv. Canadiske virksomheder skal have mindst samme behandling som lokale virksomheder ”uden betingelser”, og tilsvarende ret får europæiske virksomheder i Canada. I Canada kan dette være et alvorligt slag for regioner og kommuner, som placerer dele af deres indkøb hos lokale virksomheder for at styrke lokal udvikling. På den europæiske side – hvor lokal indkøbspolitik allerede er meget svær - er spørgsmålet om denne betingelsesløse adgang kan lægge flere hindringer i vejen for miljøkrav eller sociale krav til de virksomheder, der handles med.
10. Patenter på meget mer’
Den nok mest direkte virkning af CETA’s regler om ”intellektuel ejendomsret” er, at canadierne kommer til at betale mere for medicin. De nuværende canadiske regler for patenter, giver mulighed for billigere udgaver af ny medicin relativt tidligt. Det gør CETA op med ved at forlænge et patents varighed. Men væsentligt for begge sider er, at sager om patenter og copyright vil kunne indklages af virksomhederne for en ”særdomstol” (ISDS) – og så kan det gå helt galt med beskyttelsen af offentlighedens interesser på dette område.
Dette og meget mere har fået sindene i kog rundt omkring i Europa, og selv på øverste niveau kan de endnu ikke sige, at CETA er sikret. Ledelsen af det tyske socialdemokrati har haft svært ved at få støtten fra baglandet i hus, og det er kun lykkedes ved at udstede nogle løfter, den ikke kan holde. I Belgien har det wallonske parlament sagt nej tak til aftalen, og Østrig har meldt ud, at som aftalen ligger, går den ikke an.
Det ligner en dødelig krise, men i øjeblikket bages der mange rævekager for at omgå de problemer – uden at ændre noget i aftalen. En af dem handler om at sætte aftalen i kraft lige så snart, den godkendes af Europa-Parlamentet, men inden den godkendes nationalt. Dernæst vil de nationale parlamenter blive bedt om at stemme, og formentlig vil de mest positive parlamenter, såsom det danske Folketing, blive bedt om at gøre det først. Derfor kan den endelige godkendelse, ratifikationen, være lige om hjørnet for vores vedkommende.
Medmindre det lykkes de efterhånden mange danske organisationer, som har meldt ud mod CETA at lancere en imponerende offensiv i sidste time.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96