I hele mit voksne liv har jeg være socialist. Allerede som ung med hang til det politiske var jeg klar over, at jeg ikke kunne finde noget brugbart i den politiske ideologi, som flere af mine jævnaldrende søgte til, nemlig den stalinistiske strømning. Dengang – i 1970’erne – var venstrefløjen stærkt markeret mellem forskellige fraktioner, og når man tilsluttede sig en organisation – kommunisterne, VS’erne, maoister eller, for mit vedkommende, trotskisterne – så fik man en nærmest fuldt udbygget fortolkning af den aktuelle politiske situation, af historien, af politiske metoder og taktikker...