Derfor bør vi kriminalisere prostitutions-kunden

Der findes få samfundsemner, som er belagt med så mange fordomme og myter som diskussionen for eller imod prostitution.

Det værste ved debatten om prostitution er dog ikke de mange tåbelige forestillinger om, at kvinder frivilligt går ind i prostitution og negligeringen af de menneskelige omkostninger, som de prostituerede betaler, selvom det selvfølgelig er slemt nok, men derimod at diskussionen ikke handler om det, den burde handle om, nemlig mænds seksualitet.

Det er vigtigt at fremhæve, at prostitution er et ligestillingsproblem, fordi mænds seksualitet er eksistensbetingelsen for prostitution.

Rigide maskuline forestillinger

Det specielle ved prostitutionsdebatten i Danmark er - for eksempel i modsætning til Sverige - at vi ikke tør diskutere prostitution som et fænomen. Vi fokuserer kun på de prostituerede og glemmer efterspørgslen og kunderne.

Kundesiden i Danmark er prostitutionsdebattens endestation, grænsen for det man kan tillade sig at problematisere, et slags ikke-legitimt terræn at bevæge sig ind på.

Debatten er ligeledes præget af en funktionalistisk tilgang, der hævder, at prostitutionen udfylder nogle samfundsmæssige opgaver.

Hvis myndighederne griber ind overfor prostitutionen, vil mændene bare begynde at voldtage mere, kan man også høre.

Prostitution er for mig at se i stor udstrækning historien om de normale mænds "lille løgn", som Sanne Salomonsen sang om for nogle år siden, fordi det at købe sex af en prostitueret drejer sig om at leve op til nogle rigide traditionelle maskuline forestillinger.

Det er mænds evne og trang til at se igennem fingre med prostitutionens elendighed for at tilfredsstille de dunkle, mørke og udemokratiske aspekter af seksualiteten, der er på spil.

Det er spændingen, den forbudte følelse og forestillingen om horen, der gør det så attraktivt og dragende.

Skal, skal ikke

Forskningen om prostitutionskunder har vist, at der ikke er stor forskel på de mænd, som har prostitutionserfaring, og dem som ikke har.

Mange af de mænd, som har været hos prostituerede, kunne have undladt at gøre det, og der findes mænd, som ikke har været til prostituerede, men som i fremtiden kunne finde på det.

Det er måske her, at årsagen til trægheden og inertien med hensyn til at kriminalisere kunden skal findes.

I foråret præsenterede sociologen Claus Lautrup en stor sociologisk undersøgelse af mænds køb af sex hos prostituerede.

Undersøgelsens formål var blandt andet at undersøge hvilke mænd, der køber sex, og hvilke motiver, der ligger bag køb af sex, samt hvilke kulturelle og sociale forhold der har betydning for, om mænd køber sex eller ej.

Undersøgelsen byggede på spørgeskemabesvarelser med deltagelse af 6.350 mænd på internettet samt kvalitative interviews med 20 mænd, som har erfaring med at købe sex.

Sexkøberes svar provokerer

Det uden tvivl mest provokerende og opsigtsvækkende ved resultaterne af denne undersøgelse er de besvarelser, som mændene giver med hensyn til, hvorfor de køber sex.

Der er nemlig tre helt dominerende årsager til, at mænd køber sex.

Hele 60 procent af mændene giver udtryk for, at det at købe sex var noget, der skulle prøves af. 36 procent af kunderne angiver, at de køber sex, fordi det er ensbetydende med uforpligtende sex. Det tredje mest anvendte motiv, som 30 procent angiver, er, at de har købt sex, fordi muligheden bød sig.

Først nede på sjettepladsen (8 procent) kommer udsagnet med at købe sex, fordi det er den eneste mulighed for at få sex.

Denne undersøgelse må ubestrideligt stå som bevis på, at det ikke hovedsageligt er tabermænd, marginaliserede stakler eller mænd i krise, som køber sex af de prostituerede. Mænd, som vi måske burde og kunne have medlidenhed med, fordi de ikke kan få sex på anden måde.

Det relativt lave antal af mænd, der ser prostitutionskøb som eneste mulighed for at købe sex, gør derfor op med forestillingen og skrønen om, at prostituerede først og fremmest skal betjene mænd, som andre kvinder ikke vil have med at gøre.

Mænds tabuiserede seksualitet

Hvis vi skal stoppe prostitutionen, skal diskussionen om prostitution først og fremmest handle om mænds seksualitet og mænds seksuelle behov.

Det er mændenes holdninger, man skal forsøge at ændre.

Derfor bør prostitution diskuteres som en kulturkamp, der handler om, at det er mænd, der via deres seksuelle privilegier og økonomiske magt udnytter kvinderne.

Det gælder for mænd om at få integreret deres seksualitet i deres "normale" normverden. Der er vel ingen mænd, som ønsker at deres egen datter skal sælge sig som prostitueret.

Jeg tror, at de fleste mennesker inderst inde ved, at legitimeringsforsøgene bag prostitution er hule. Men seksualitet og prostitution er nogle svære emner, og derfor foretrækker mange lette løsninger.

Det føles stadig grænseoverskridende at skulle sætte fokus på mænds seksualitet. Det er også svært at tro på, at der kan skabes prostitutionsfrie verdener, og man må ikke være naiv med hensyn til, hvor naturligt et prostitutionsbesøg kan indgå i den normale mandekultur.

Det at gå til prostitueret befinder sig i spændingsfeltet mellem at være noget, man kan spøge med, og noget, som er tabuiseret for mænd. Men det gælder om at gøre det klart, at det ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen i prostitutionen.

Køberne opretholder efterspørgslen

De fleste mennesker ved godt, at prostituerede låner deres kønsorganer ud for penge, og at det at gå til prostitueret bedst kan sammenlignes med at "onanere i en andens krop" og derfor intet har at gøre med gensidige relationer.

Man bør igen og igen påpege, at seksualitet hænger sammen med sociale relationer, og at sex bør forbindes med en form for gensidighed og frivillighed.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at bagmændene er langt større forbrydere end de mænd, som benytter sig af de prostituerede. At tjene penge på at sælge fattige kvinder til prostitution er en forbrydelse, som kræver en umenneskelig adfærd.

Men det er værd at stoppe op og tænke over, hvis "erigerede pikke" det er, der opretholder efterspørgslen på de prostituerede.

En lovændring, der kriminaliserer prostitutionskunden kombineret med prostitutionsrådgivning til mænd, kan være med til at skabe den tiltrængte mentalitetsændring hos mændene.

Mænds privilegerede usynlighed

Prostitutionsdebatten i Danmark er dog desværre eksemplet par excellence på, hvor svært det er at problematisere de mørke sider af mænds liv, og hvor problematisk det er at diskutere mænds seksualitet i det offentlige rum.

Selvom det er "logik for burhøns", at mænd udgør eksistensbetingelsen for de prostituerede, er mænd stort set ikke tilstede i debatten om prostitution.

Derfor bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at købe sex, og mænds deltagelse og medansvarlighed bliver ikke diskuteret. Samfundet sender et uheldigt signal. Mænd er jo bare "kunder", og kunder er vi alle sammen i vores hverdag.

De næste samfundsmæssige tiltag bør derfor være rettet mod at ændre på mænds holdninger og adfærd.

Selv om det kan føles kulturelt grænseoverskridende at skulle problematisere mænds seksualitet og dermed hive mændene ud af den privilegerede usynlighed, er det vigtigt at påpege, at mænds seksualitet ikke er en statisk størrelse, men derimod en instans som også er påvirkelig af etik, moral og videnskabelige data.

Hænderne under dynen

Efterspørgslen på prostituerede kan reguleres gennem forandringer i mænds mentale forestillinger om det legitime ved at købe sex.

Dette til trods for at jeg også tror, at der er forskel på mænd og kvinders seksualitet. Men det kan aldrig retfærdiggøre prostitution.

Vi skal ikke dæmonisere mænd, men opfordre dem til at tænke sig om. Det er muligt at få færre mænd til at købe sex, og budskabet til mænd må være masturber eller sublimer, altså riv den af eller tænk på noget andet.

Ansvaret skal placeres hos mændene således, at det bliver umuligt at sige, at "pigernes forhold ikke er noget, jeg tænker på".

Men som situationen er lige nu i Danmark, opfordres mænd ikke til at tænke over, hvad det er, de foretager sig ved at gå til prostitueret.

Og hvorfor er det nu lige, at det skal være tilladt at kunne købe et andet menneskes krop her i år 2005?

Kenneth Reinicke er lektor på Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitets Center.

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Kvinden og Samfundet.