Den kreative klasse: B for blændværk?

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Den Kreative Klasse kom til Danmark. Det var i begyndelsen af året, i forbindelse med folketingsvalget, at den trådte frem.

Godt nok havde den optrådt i et par kommentarer, nogle anmeldelser og andre løse skriverier i aviserne helt tilbage til 2002, men det var ved indgangen til 2005, at den kreative klasse for alvor gjorde sit indtog i Danmark.

Det var Det Radikale Venstre, der introducerede Danmark til Den Kreative Klasse. Det var partiets nye målgruppe. De kommende kernevælgere.

Nogen vil måske hævde, at de har været her længe. At vi blot ikke har været opmærksomme på dem, eller måske ligefrem kaldt dem noget andet. At De Radikale længe har talt til De Kreative, blot uden at nævne dem ved navn.

Og om det så virkede for De Radikale at introducere begrebet? Se bare på valgresultatet. Hvis valget havde en vinder, var det De Radikale. En fremgang fra 9 til 17 mandater.

Men måske var det slet ikke de kreative, der gjorde, at det gik, som det gik.

En meningsmåling, som Epinion har foretaget og præsenteret i Politiken den 25. juni, viser nemlig, at det giver ligeså god mening at tale om kreative konservative som om radikale kreative.

Den kreative klasse, afgrænset ud fra Richard Floridas egen definition, foretrækker at stemme på Venstre, Socialdemokraterne og De Konservative. Først på fjerdepladsen kommer Det Radikale Venstre med 14 procent af de kreatives stemmer.

Det er dog en betydelig fremgang i forhold til folketingsvalget, men de bliver slået af De Konservative. Det er dem, der vinder mest, hvis man ser på den kreative klasses partivalg i forhold til hele befolkningens partivalg. Hvor De Konservative ved valget fik 10,3 procent af hele befolkningens stemmer, vil den kreative klasse give dem 15,3 procent af stemmerne.

Så måske skal det hedde C for Creative?

Rasmus Burkal er medlem af redaktionen for tidsskriftet Salt, hvor artiklen tidligere har været bragt.