Annonce

<p>Arbejde</p>

4. juni 2008 - 11:05
Siptu, Irlands største fagforening, vil ikke anbefale sine medlemmer at stemme ja til Lissabon-forfatningen. Først når den irske regering ved lov sikrer retten til kollektive forhandlinger, vil Siptu anbefale de irske vælgere at stemme ja ved folkeafstemningen den 12. juni. Siptu har 200.000 medlemmer indenfor alle sektorer på det irske arbejdsmarked, både i servicesektoren og industrien. Siptu er ellers ikke kendt for at være kritisk overfor EU. Ved sidste folkeafstemning om Nice-traktaten anbefalede fagforeningen sine medlemmer at stemme ja, især på grund af det såkaldte Charter om...
31. maj 2008 - 13:16
Hver morgen klokken otte mødes tillidsrepræsentanter for sygeplejersker, fysio-ergoterapeuter og ledelse på Hammel Neurocenter i det konfliktråd, de har oprettet, mens Sundhedskartellet strejker. Her diskuterer de, hvordan det går patienterne under konflikten. Hvis nogen har brug for ekstra hjælp til den genoptræning, neurocenteret beskæftiger sig med, bliver der straks justeret i nødberedskabet. – Vores gode samarbejde sikrer, at nødberedskabet hænger sammen her på 46. dag. Vi i centerledelsen har ikke fået nogen klager fra hverken patienter eller pårørende, siger ledende terapeut Lis...
29. maj 2008 - 14:47
Med en usædvanlig høj stemmeprocent (70 procent) og næsten tre fjerdedel af de afgivne stemmer har FOAs medlemmer sagt ja til overenskomstforliget med Kommunernes Landsforening. FOAs kommunale medlemmer kan nu godt pakke deres røde hænder sammen - for denne gang. Foto: Mark Knudsen/Monsun. Læs mere på Politikens hjemmeside Læs mere på dr.dk Medlemmerne accepterer dermed en gennemsnitlig lønstigning på 13,4 procent. Forliget indeholder desuden bedre barselsforhold for mænd og ret til barns anden sygedag. Forliget blev indgået den 5. maj efter tre ugers strejke – og sprængte de økonomiske...
27. maj 2008 - 14:58
Mere end 400 folkeskolelærere i de tre kommuner Frederiksberg, Hillerød og Albertslund blev den 2. april 2008 idømt en dom på 1.000 kroner i Arbejdsretten for arbejdsvægring. Lærernes brøde bestod i sidste forår at reagere imod regeringens pålæg til alle folkeskoler om, at udarbejde såkaldte »elevplaner«, dvs. skriftlige beretninger om hver enkelt elev til skole-hjemsamarbejdet. 400 læreres aktion mod at lave elevplaner kostede dem en bod på 1.000 kroner. Nu samler lærere penge ind i solidaritet. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun. Lærernes boykotaktion rettede sig dels imod, at myndighederne...
27. maj 2008 - 13:08
Ejeren af fiskeeksportfirmaet N.O. Hausgaard A/S i Hirtshals, Jan Jensen, er ikke glad for beskæftigelsesministerens forslag om at begrænse adgangen til supplerende dagpenge. – Jeg frygter, at de ansatte siger op, for der er jo ingen, der vil betale for at gå på arbejde, mener Jan Jensen. I dag kan den nordjyske virksomhed beskæftige hver af de 20 ansatte i cirka 1300 timer om året. Kompensation for resten af timerne, henter de ansatte fra deres a-kasse, hvor de er fuldtidsforsikrede. Det sætter nye dagpengeregler, med virkning fra den 14. april i år, en foreløbig stopper for. Retten til at...
26. maj 2008 - 19:36
Et forslag om at forhøje lønnen for fem ud af seks formænd i HK København blev trukket tilbage på et repræsentantskabsmøde den 22. maj. Det skete efter højlydte protester mod »pamperi« fra en række medlemmer. I et åbent brev til HK Københavns repræsentantskab truede ansatte på Aller Tryk i Tåstrup ligefrem med at deponere deres medlemskab af fagforeningen: »Vi vil ganske enkelt ikke finde os i, at grådige formænd er med til at ødelægge fagforeningernes image og gør det endnu sværere at fastholde medlemmerne i fremtiden«, hed det bl.a. i det åbne brev. Brevskriverne understreger, at de bakker...
23. maj 2008 - 15:29
Torsdag den 22. maj stoppede en flere kilometer lang demonstration trafikken i flere bydele i København, da mange tusinde strejkende pædagoger gik fra Nørrebrohallen til Christiansborg Slotsplads. Foto: Danni Olsen. Demonstrationen var den største strejkedemonstration, siden Sundhedskartellet samlede omkring 40.000 demonstranter den 17. april – i den første strejkeuge for sundhedspersonalet i den offentlige sektor. Se Modkrafts artikel om pædagogdemonstrationen: »Tusinder af pædagoger på gaden« Læs dagbladet Arbejderens artikel »Tre kilometer kræver ligeløn« om demonstrationen Selvom et...
23. maj 2008 - 12:14
Taxaer, der skal sætte kunder af ved Aalborg Kongres og Kultur Center, kan for det meste køre helt op foran indgangen. Det kunne de ikke torsdag den 22. maj. I stedet måtte de 1.200 tilmeldte politikere og ledende embedsfolk fra kommunerne tage turen forbi endnu flere pædagoger. Klædt i de karakteristiske magenta-farvede t-shirts, udstyret med bannere, skilte og balloner, gav pædagogerne mødedeltagerne i kommunernes sociale temamøde en sang og slagord om ligeløn med på vejen. Læs mere i dagbladet Arbejderen
22. maj 2008 - 17:01
»Vi ha’ lige løn, ikke pigeløn«, gjaldede det fra tusindvis af demonstrerende pædagoger, der torsdag bevægede sig gennem Københavns gader fra Nørrebro til Christiansborg Slotsplads. Den kilometerlange demonstration fyldte begge vejbaner på Nørrebrogade, og al trafik blev ledt væk fra ruten af motorcykelbetjente. Enkelte hidsige bilister reagerede aggressivt på det lange optog – en enkelt forsøgte endda at mase sin bil tværs gennem demonstrationen – men ellers var der lutter smil og positive reaktioner på de råbende og syngende demonstranter. Der var dømt pink bølge, da tusinder af strejkende...
22. maj 2008 - 11:46
På Frederiksberg støtter størstedelen af forældrene op om strejken i deres børns daginstitutioner. Det vurderer et nyoprettet forældrenetværk, der er stiftet for at bakke op om de strejkende pædagoger. Netværket er utilfreds med, at medierne udstiller forældrene som ofre for konflikten. Det er de ikke, pædagogerne kæmper nemlig også børnenes kamp, mener forældrene: – Institutionerne er præget af svingdørspædagogik, hvor pædagoger kommer og går, og børnene i høj grad bliver passet af vikarer, siger talsperson for netværket, Camilla Gregersen. Med en højere løn kunne institutionerne fastholde...

Sider

Annonce