Annonce

Sverige
15. september 2013 - 15:07

Nynazister mødt med vandballoner og buh-råb

Vandkamp mod racekrig, lød kampråbet, da hundredvis af antiracister lørdag protesterede mod Svenskernes Parti i Stockholm.

Der blev buh'et, kastet med vandballoner og skudt med både vandpistol og fyrværkerri, da omkring 180 medlemmer af den nynazistiske gruppe Svenskernes Parti lørdag den 14. september demonstrerede i Stockholm.  

Bag protesterne stod forskellige venstefløjsgrupper og lokale beboerinitiativer, som havde indkaldt til »Vandkrig mod racekrig«.

De anti-racistiske protester samlede mange hundrede mennesker og arrangørerne er glade for det store fremmøde, som man mener blandt andet skyldes den utraditionelle protestform.   

– Vi ser dagen som en succes. Med vandkampen har vi fundet en protestform, som er både inkluderende, ikke-voldelig og samtidig konfrontativ, udtaler Niklas Persson fra gruppen Allt åt Alla Stockholm. 

Læs pressemeddelelsen fra grupen Allt åt alla Stockholm »Vattenballonger mot nazimarsch« hos Motkraft.

Læs artiklen »Våldsamt när nazister demonstrerade i Stockholm« hos Expo.

Se »Filmer från Vattenkrig mot raskrig« hos Motkraft.

Se Svenskernes Parti blive angrebet med vandballoner her. 

Redaktion: 

Annonce