Annonce

Udland
19. maj 2014 - 11:48

Forfølgelse af homoseksuelle i Uganda eksploderer

Rapport dokumenterer markant stigning af chikane og mishandling af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle i Uganda efter vedtagelse af anti-homolov

Sexual Minorities in Uganda (SMUG) har i maj 2014 en rapport, der dokumenterer en »markant stigning i tilfælde af chikane og mishandling« af LGBT-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, og transseksuelle) i Uganda. Årsagen er landets nye anti-homolov, der blev vedtaget i marts. SMUG kalder stigningen en følge af loven«.

Tendensen bekræftes af en fælles pressemeddelelse fra Amnesty International og Human Rights Watch. De to organisationer skriver på baggrund af egen research, at »LGBT-personer har oplevet en mærkbar stigning i vilkårlige arrestationer, politiafpresning, fyringer, udsættelser og påtvunget hjemløshed, og mange er flygtet ud af landet«.

SMUG pointerer at den nye lov både har flere og hårdere straffe for LGBT-personer, men også kriminaliserer alle, der opfordrer til og tilskynder homoseksualitet eller hjælper de homoseksuelle på nogen måde.

Det har i praksis betydet at mange, der mistænkes for at være homoseksuelle, biseksuelle eller transseksuelle, er blevet udstødt af deres familier, overvåget af politiet eller selvtægtgrupper, fyret, smidt ud af deres lejede boliger, har fået deres huse brændt ned, afvist eller truet på sundhedsklinikker, eller er blevet tævet, voldtaget, tortureret eller i enkelte tilfælde dræbt eller har begået selvmord.

»Loven har således legaliseret en ekstremt voldelig homofobisk kultur«, som SMUG skriver i rapporten.

Og selvom der har været rapporter om forfølgelse og vold mod LGBT-mennesker i Uganda tidligere er antallet ifølge SMUG nærmest eksploderet– fra 19 tilfælde i 2012 og otte tilfælde i 2013 til 162 bekræftede tilfælde i de første fire måneder af 2014.

Redaktion: 

Annonce