Siden i lørdags har det været muligt for homoseksuelle par at indgå registreret partnerskab i Australiens hovedstad Canberra.
Omkring 25 homoseksuelle par fra forskellige dele af Australien blev i weekenden viet under åben himmel i hovedstaden Canberry, da byen vedtog at tillade registreret partnerskab.
Også i delstaten New South Wales er der planer om at gennemføre en lignende lovgivning.
Det er dog sandsynligt, at de indgåede partnerskaber bliver en kort fornøjelse. Den føderale regering i Australien med premiereminister Tony Abbott i spidsen har nemlig bragt loven, der juridisk gælder for Canberra og byens juridiske distrikt, for den føderale højesteret.
Abbott er kendt for sin modstand mod homo-ægteskaber. Han har flere gange stemt mod en lignende lovgivning i det nationale parlament og karakteriseret ideen om registreret partnerskab som en »modedille«.
Allerede på torsdag besluttes det i Australiens højesteret om den gældende føderale lovgivning, der fastslår, at ægteskab kun kan indføres mellem mand og kvinde, trumfer den vedtagne lovgivning i Canberra. Og skulle Canberras lov om ret til indgåelse af registreret partnerskab overleve her, har også Australiens føderale regering mulighed for at gøre den ugyldig.
Læs mere i artiklen »First Australian gay weddings held in capital city« hos Huffington Post