Annonce

Retssag
5. november 2013 - 15:32

Anklagemyndigheden anker hackersag mod antifascister

Anklagemyndigheden har besluttet at anke den såkaldte ’hackersag’ mod fire mænd med tilknytning til venstrefløjsgrupperne Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox.

Anklagemyndigheden har tirsdag den 5. november anket en stort anlagt sag om politisk motiveret hackning mod fire medlemmer af det venstreorienterede journalistnetværk Redox og organisationen Antifascistisk Aktion.

Det sker efter at Københavns Byret i oktober valgte at frikende de fire mænd for hacking.

De blev i stedet alene idømt betingede domme på 60 dages fængsel for besiddelse af personfølsomme oplysninger om 10 folk med relation til den yderste højrefløj. 

Anklagemyndigheden ønskede, og fastholder altså, at de tiltalte dømmes ubetingede fængselsstraffe for hacking af op mod flere tusinde mennesker.

Tre andre mænd blev i samme sag i Byretten frifundet for vold og forsøg på vold – deres del af sagen bliver ikke anket, oplyser statsadvokat Lise-Lotte Nilas til Modkraft.dk.

Læs artiklen »Statsadvokat anker hackersag efter nederlag i retten« hos TV2.

»På vegne af samfundet«

Omdrejningspunktet i den kommende retssag bliver ifølge anklagemyndigheden, om det er nødvendigt at indhente samtykke fra samtlige af dem, som de anklagede angiveligt havde indsamlet personoplysninger om.

Anklagemyndigheden mener, at retsplejeloven giver mulighed for, at vi fører den slags hackersager på vegne af hele samfundet – og altså ikke blot dem, der udtrykkeligt beder om, at der bliver rejst en straffesag. Det er efter vores opfattelse afgørende for, at vi fremover rent praktisk kan retsforfølge den slags straffesager om hacking af private oplysninger. Derfor vil vi have landsretten til at vurdere dette spørgsmål, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas i en pressemeddelelse om baggrunden for, hvorfor anklagemyndigheden anker sagen til landsretten.

Læs pressemeddelelsen »Anklagermyndigheden anker hackerdom«.

Læs artiklen »Efter frifindelse i Byretten: »Det antifascistiske researcharbejde fortsætter«« hos Modkraft.

Redaktion: 

Annonce