Annonce

England
12. april 2013 - 10:08

Anarkister vil spille bold med Thatchers hoved

Venstreradikale truer med at halshugge og ydmyge en statue af den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher til »dødsfest« i London få dage inden den officielle bisættelse.

Medbring champagne, fyrværkeri og festtøj.

Sådan lyder opfordringen fra redaktionsgruppen bag det engelske anarkistmagasin Class War i en invitation til »masse fest« lørdag i London i anledning af den tidligere britiske premierminister Margaret Thatchers død.

»Hvad enten du vil mindes de gode gamle dage med optøjer mod Poll Tax (udskældt skattestigning, red.), skåle med gamle venner eller blot vil fejre, at den mest afskyede kvinde i Storbritannien er død – så håber vi at se dig«, skriver de venstreradikale aktivister indkaldelsen.

Arrangementet blev oprindeligt annonceret i oktober 2004 – til at finde sted den første lørdag efter Margaret Thatchers død – og afvikles på Trafalgar Square, hvor der i 1990 var store sammenstød mellem regeringskritikere og politi. 

Initiativet er blevet mødt af et ramaskrig i den britiske presse, ligesom myndighederne frygter, at festen udvikler sig voldeligt. 

Læs indkaldelsen »Party - Trafalgar Square, London - When Maggie Thatcher Dies« hos LibCom.

Besøg festens facebook-side.

»Had pøbel« vil spille bold

Allerede da Margaret Thatcher døde mandag, fejrede venstrefløjsaktivister og andre regeringskritikere den kontroversielle og stærkt højreorienterede politikers bortgang med gadefester, som udviklede sig til hærværk og gadekampe flere steder i Storbritannien.

Læs artiklen »Looters arrested at street party in Brixton to ‘celebrate’ death of Margaret Thatcher« hos Standard.

Læs artiklen »Thatchers død udløser spontane gadefester« hos Modkraft.

Pressen og borgerlige politikere har derfor de seneste dage raset over de tilbagevendende »dødsfester«, og deltagerne i festprotesterne er blevet betegnet som alt fra »syge bander« til »had pøbel«.   

Senest har historien om, at nogle aktivister angiveligt planlægger at halshugge en meterhøj statue af Thatcher og spille fodbold med hendes hoved på lørdag skabt drama.

En talsperson for Class War fortæller om ideen:

– Der har været snak om at lave en statue af Thatcher på Trafalgar Square. Hvorfor vente? Enhver revolution har brug for halshugning af en ironisk statue – fra Stalin til Saddam. Lørdag vil Class War hænge en statue af Thatcher, så hun kan miste hovedet i et øjebliks frihed og rensende gengældelse. Herefter står den på fodbold med hovedet, lyder meldingen fra Ian Bone.

Læs artiklen »Battle to stop the sick Margaret Thatcher hate mob« hos Express.

Læs artiklen »Reaktioner på Margaret Thatcher's død« hos Modkraft.

Skolelærerinde bag gadefester

Ikke overraskende er politikere fra Thatchers gamle parti – de konservative – forargede.

– Disse syge individer er en lille, lille minoritet. Størstedelen af det britiske folk anerkender, at Margaret Thatcher var en ekstraordinær person og den bedste premierminister, vi har haft i fredstid, siger det konservative medlem af parlamentet, Peter Bone, til avisen The Express.

Læs artiklen »Hundreds of police on stand-by as anarchists threaten to hold mass Margaret Thatcher death 'party'« hos Standard.

Læs artiklen »Margaret Thatcher critics plan celebrations before funeral« hos The Guradian.

Margaret Thatcher gik som premierminister i 1980'erne forrest i højrefløjens angreb på fagbevægelsen og velfærdsstaten, og hun personificerede både dengang og i dag troen på den ukontrollerede markedsøkonomi.

Hendes politik har givet hende mange fjender – også udenfor akivistmiljøet.

Avisen The Telegraph har fundet frem til en af initiativtagerne til en anden gadefestprotest i forbindelse med Maggies – som den tidligere premierminister blev kaldt – død.

Det drejer sig om en 45-årig offentligt ansat kunstlærerinde, som igennem facebook har mobiliseret folk til flere af de fester, som endte i uroligheder.

Hun fortæller, at hun ikke ønsker at håne den efterladte familie til Thatcher, men er motiveret af at påvirke kampen om hendes eftermæle.

– Jeg ønsker blot at indkalde til fredelige demonstrationer, som kan vise vores mishag og lade den nuværende regering vide, at vi ikke er dumme eller er blevet hjernevasket af samfundsudviklingen, som har fulgt efter hendes tid, fortæller Romany Blythe.

Læs artiklen »Woman behind street parties to 'celebrate' death of Margaret Thatcher named« hos The Telegraph.

Læs artiklen »Young union firebrand and the middle-aged anarchist behind parties of hatred« hos Daily Mail.

Hør og se top 13 over anti-Thatcher protestsange og videoer hos Lounder Than War.

Se interview med anti-Thatcher demonstranter.

 

Også fest på Nørrebro

Mens venstrefløjen forbereder fest, så gør det officielle Storbritanniens klar til at give Margaret Thatcher en begravelsesceremoni, der ellers kun anvendes ved kongelige bisættelser, onsdag.

Den tidligere konservative premiereministers kiste vil blive kørt igennem byen flankeret af mandskab fra de britiske væbnede styrker og modtages af en militær æresgarde, hvorefter bisættelsen vil blive tv-transmitteret, oplyser Reuters.

Læs venstrefløjens nekrologer over Margaret Thatcher hos Modkrafts Bibliotek.

Ifølge Modkrafts oplysninger har enkeltpersoner fra det venstreradikale miljø i København arrangeret en fejring af Margaret Thatchers død på Blågårdsplads på Nørrebro lørdag kl. 18:00. Det sker under overskriften »Maggies dead – neoliberalism is next«. 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce