Annonce

25. juni 2012 - 13:21

Enhedslisten er blevet single: Lidt om venskaber og behovet for en eutopi

Jeg kan tydeligt se De Konservatives plan, og Enhedslistens prøver ikke engang skjule deres. Lars Løkkes plan er kun marginalt mindre gennemskuelig end manualen til en engangslighter.

Men jeg kan sandt for dyden ikke gennemskue regeringens plan.

Det efterlader to muligheder: 1. at kamikaze-kursen er udtryk for, at der vitterlig ikke er en plan, eller 2. at der foreligger en plan så avanceret og så sofistikeret, at en papnæse som jeg bare ikke er kompetent nok til at gennemskue den.

Lad os give ordet til to af regeringens spidser for en afklaring.

Således afklaret tror jeg roligt vi foreløbigt kan konkludere, at denne regering har valgt at regere uden en plan, og at de ikke engang prioriterer at tale sammen imens.

»I kan ikke længere regne med Enhedslisten, I har selv tvunget jeres støtteparti ud over kanten«
Københavns sundhedsborgmester, Ninna Thomsen fra SF, skriver i dag i et debatindlæg i Politiken, der er henvendt til SF's ledelse:

(…)

Politik handler om mere end kække hop fra den ene forhandling til den anden. Der er nødt til at være et samlende projekt. Der er nødt til at være en samlende konstellation af partier, der bakker op om regeringen og giver retning. Det har I sat over styr med skatteforliget. I kan ikke længere regne med Enhedslisten, I har selv tvunget jeres støtteparti ud over kanten. 

(…)

Brug sommerferien til at sætte den nye retning sammen med Socialdemokraterne og de radikale, så vi kan vende tilbage og give det hele en ny start. Lige nu er vi alt for mange, der dukker hovederne, og bakker op om politikken mere af pligt end af ærlig social indignation, og det er ikke holdbart i længden.

(…)

Indlægget er læseværdigt alene af den grund, at SF’ere med realitetssans, med få undtagelser, ellers synes at være gået af mode.

I ovenstående citater hæfter jeg mig dels ved Thomsens dårlige smag i munden over behandlingen af Enhedslisten, og dels hendes efterlysning af et samlende projekt. Først lidt om det sidste.

Skal der være et samlende projekt, så skal der også være en plan for virkeliggørelse af projektet. Pt. er der ingen af delene.

Dystopi, utopi og eutopi
Både den elendige regering og den elendige borgerlige opposition, såvel som de elendige kommentatorer, spiller politisk bold op ad en dystopi. 2020 hedder den: Det år velfærdssamfundet går under, omsluttet af flammer, og akkompagneret af gråd og tænders gnidsel.

Det dansk – og i øvrigt også international – politik har brug for, er ikke frygten for dystopien, der betyder et skidt sted, og det er heller ikke utopien, der betyder et ikke-sted. Der er brug for en eutopi, forestillingen om et godt sted (og nej, det refererer ikke til en vis union).

Skal jeg istemme Ninna Thomsens bøn om, at regeringen bruger sommerferien til noget fornuftigt, så må det blive med tilføjelserne om at få formuleret visionen om det gode sted, og at gøre sommerferien ekstra lang for de politiske ordførere, da vi er en kreds af virkeligt mange, der er så grusomt træt af ordførerpapegøjer, der lidenskabsløst lirer ELENDIGE! manuskripter af.

Så send ordførerne på en lang ferie, fyr manuskriptforfatterne, der ikke engang ville kunne få deres rædderlige tekster vist på Kanal 5, og send i stedet ideologerne i arenaen til en kamp om drømme og begær.

Nå ja, hvis der altså er nogen våbenføre ideologer i regeringen og omegn, der kan sendes i kamp om fremtiden.

Jeg tror desværre, at manglen på overblik og den generelle inkompetence stikker så dybt, så man i stedet for at følge disse gode råd vælger at fortsætte den selvskadende adfærd, der på et tidspunkt vil føre til tab af den sidste rest af værdighed, ydmygelse og død.

Lidt om venskab
Engang i midten af 90’erne overværede jeg en paneldebat bl.a. med deltagelse af Steen Gade. Temaet var det nationale kompromis der førte til Edinburgh-aftalen og de danske EU-forbehold. En paneldeltager afsluttede sin kritik af SF’s rolle i forløbet med, henvendt til Steen Gade, at konstatere at: Sådan ville jeg aldrig have gjort mod dig.

Man skal behandle sine venner ordentligt.

Socialdemokraterne, SF og De Radikale har ikke behandlet deres venner i Enhedslisten ordentligt. Tværtimod. Når Enhedslisten har sundet sig, så kan de med den dårligt behandledes værdige autoritet sige: Sådan ville vi aldrig have gjort mod jer.

Enhedslisten kalder selv regeringens ageren i forhold til skatteforliget for en svinestreg. Det betyder ifølge Den Danske Ordbog (en) umoralsk og foragtelig handling.

På grund af svinestregen har Enhedslisten som bekendt slået op med regeringen. Kristeligt Dagblad konkluderer i den forbindelse:

Enhedslisten får (…) meget svært ved at forklare, hvad det rent praktisk betyder, at den ikke længere betragter sig som parlamentarisk grundlag. Når finansminister Bjarne Corydon (S) til efteråret byder op til finanslovsforhandlinger, vil Enhedslisten møde op og kæmpe for sine mærkesager i forhandlingslokalerne.

Det Kristeligt Dagblad overser, er at vi forstår verden gennem ganske primitive narrativer/fortællinger, og at narrativet om regeringen og Enhedslistens gensidige forhold nu er grundlæggende ændret. Fortællingen om vennerne der begik en svinestreg mod en mindre ven, er noget alle kan sætte sig ind i. Det er en arketypisk følelsesmæssig situation, hvor al sympati ligger hos den svigtede.

Sådan gør man bare ikke hverken i en skurvogn, i en skolegård, på et læreværelse eller i et åbent kontorlandskab med udsigt over Københavns Havn. Man skal behandle sine venner ordentligt.

Enhedslisten er blevet single - og fri
Op til Enhedslistens årsmøde beskrev jeg Enhedslistens parlamentariske situation som en giftig catch-22, hvor valget stod mellem at acceptere blå politik, eller at påkalde sig den øvrige venstrefløjs og de forandringshungrende vælgeres vrede.

Det var en ønskeposition for regeringen at have Enhedslisten i, men med svinestregen er situationen grundlæggende ændret. Den giftige catch-22 er neutraliseret og Enhedslisten er sat fri.

Vennernes svig har fordelt rollerne som henholdsvis skurk og helt i dén fortælling, og ansvaret for læsterlige tæsk til S og SF ved det kommende valg kan ikke med overbevisning placeres hos hverken Enhedslisten eller andre. Dårlige venner får som fortjent.

Regeringen fik Den Røde Mulighed serveret på et sølvfad, og kvitterede med en svinestreg og blå fast food.

For Enhedslisten er der således kun tilbage at se på egne muligheder for indflydelse. Vil regeringen ikke betale hvad der står på prissedlen, så er der ingen handel. Rabat er nogen man giver til sine venner eller sine stamkunder. Der er ikke tale om hævntørst, men om kamp mellem interesser.

Eskil anbefaler i sin kommentar, at Enhedslisten bør trække stikket. Det synes jeg er for tidligt. Jeg synes man skal aflevere en prisseddel til august, der nøgternt fortæller, hvad en 2013-finanslov koster.

Er der ikke villighed til at betale prisen, så er der ingen handel, og efter weekendens begivenheder vil opinionen være helt på det rene med hvorfor – og i hvis skød den berømte abe ligger.

Det stakkels dyr er havnet i skødet på dem med svinestregen, trepartsforhandlingerne og betalingsringen.

Annonce