Tidligere frihedskæmper, straffefange og præsident, Nelson Mandela er død. 95 år gammel.
Nelson Mandela er her til aften død i sit hjem i Johannesburg.
Nelson Mandela var veteran fra partiet African National Congress (ANC) og modstanden mod det sydafrikanske apartheid-regime. Han afsonede 27 års fængsel af en livstidsdom for sabotage og »konspiration med henblik på at vælte regeringen«. Af de 27 år i fængsel tilbragte Nelson Mandela de 19 år på fængselsøen Robben Island.
Læs også nekrologen »Mandelas plads i det sydafrikanske 'mirakel'« på Modkraft
Efter en mangeårig international kampagne for hans løsladelse, blev Nelson Mandela frigivet betingelsesløst i 1990.
I 1994 blev han valgt til Sydafrikas præsident ved landets første demokratiske valg, og stod i spidsen for det demokratiske Sydafrikas første fem år, indtil han trådte tilbage som præsident i 1999.
Det seneste år har der gentage gange været rapporteret om Mandelas helbredsproblemer, og senest var den en lungeinfektion, der ledte til hans indlæggelse.
Mandelas fødenavn var Rolihlahla, mens det engelske navn Nelson blev ham givet af hans lærer i skolen, som praksis var i apartheid-tiden. Blandt hans til- og kælenavne var desuden Madiba, der er hans klannavn, og som det anses som meget høfligt at anvende.
Madiba efterlader sig hustruen Graça Machel og seks børn.
Læs Modkraft Biblioteks linksamling »Nelson Mandela 1918-2013«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96