Lars Olsen er stille og roligt ved at gøre sig til en af de væsentligste centrum-venstre debattører herhjemme. Han har med bøger som Det Delte Danmark og Eliternes Triumf sat mærkbare aftryk på debatten.
Lars Olsen har taget endnu et væsentligt skridt i den retning som medforfatter til bogen ”Det Danske Klassesamfund.” En bog Politikens Kristian Madsen har kaldt det (måske) ”mest betydningsfulde bidrag til centrum-venstres idéudvikling i flere år.” Jeg er helt med på den galaj. Det er en både fremragende og vigtig bog. Så vigtig at du burde læse den i stedet for at læse min blog. Så vigtig at du burde trodse regn, sne og blæst for at få den købt eller lånt hurtigst muligt. Lars Olsen har sammen med Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul skrevet det, de selv betegner som et socialt Danmarksportræt. De portrætterer det danske klassesamfund, og præsenterer med tøre tal og virkelig et helt andet samfundssyn end det vi kender fra mediernes fremstilling.Væk er sværmeriske forestillinger om videnssamfundet og om et Danmark, hvor vi alle er en stor (grå) middeklasse.
Tilbage på scenen træder klassesamfundet. Arbejderklassen, klasseskel, ulige livsmuligheder og ulige indkomstfordelinger. Bogen minder i sin form, målsætning og metode om Bent Hansens klassiker, Velstand eller Velfærd. Målet er at hudflette det danske samfund og de gængse opfattelser heraf. Det gør den til et velkomment og tiltrængt bidrag. Bogen er skrevet på baggrund af et omfattende talmateriale, der kan udforskes af nysgerrige på den hjemmesiden http://www.klassesamfund.dk/ der blev lanceret sammen med bogen. Samme sted kan du i øvrigt ”teste” hvilken socialklasse du selv tilhører.
Bogen anvender en opdateret udgave af SFI’s socialgrupper. Den definerer 5 klasser, der groft sagt defineres som følger (Tallet i procent angiver klassens andel af befolkningen mellem 18 og 65 år, fratrukket studerende).
Overklassen: Indkomster 3 gange så høje som medianindkomsten (1%)
Den højere middelklasse: Indkomsterer 2-3 gange så høje som medianindkomsten og akademikere (9%)
Middelklassen: Indkomster under det dobbelte af medianindkomsten (24%)
Arbejderklassen Personer med erhvervsfalig uddannelse og ufaglærte der ikke indgår i de øvrige klasser (47%)
Underklassen: Personer der er uden for arbejdsmarkedet i mere end 4/5 af året. (20%)
Bogens klasseanalyse er som sådan ikke marxistisk og folk der har beskæftiget sig med klasseanalyse vil sikkert savne en grundigere begrundelse for udformningen af ovenstående klasser. Men analysen forsøger at trække på en række traditioner. Der er således både Marx, Weber og Bourdieu i det kapitel der drøfter klasseanalysens teoretiske fundament. Analysen interesserer sig derfor både for ulige livsmuligheder, placeringen i produktionsprocessen og forskelle i magt. Kapitler kan fungere som udemærket afsæt for folk, der ikke har beskæftiget sig teoretisk med klasseanalyse, men meget mere end en introduktion, det er det ikke.
Analysen leverer resultater, der bestemt er værd at hæfte sig ved. Den beskriver hvorledes lønfremgangen har været ulige fordelt. Hvordan ulighed i formuer og arv er mærkbart forskellige klasserne imellem og hvordan livsmulighederne er ulige fordelt. Alt det præsenteres i 3 gode kapitler om den afsondrede overklasse, der stikker af fra resten af samfundet, den glemte arbejderklasse, hvis behov, udfordringer og eksistens glemmes i den offentlige debat og den nye underklasse, der slås med livet på overførselsindkomst. Disse kapitler er suppleret med et om uddannelsesforskellene og et med skarpe anbefalinger til centrum-venstre.
Udviklingen underbygges på troværdig vis med statistik, der understøtter bogens konklusioner. Ind imellem de mange velvalgte tabeller er der blevet plads til et par personlige beretninger. Det er en smagssag om man bryder sig om den slags, men bogen begår et par gange den fejl, at lade eksemplerne bære konklusioner. Det er selvsagt uholdbart.
Det rokker dog ikke ved, at det er en god bog, der helt sikkert bør læses. Venstrefløjsfolk bør bruge den til at skærpe forståelsen af klassesamfundet. Særligt vil jeg måske anbefale unge at læse bogen. Den vil være fremragende ammunition mod lærere, der tror resten af samfundet også er gymnasielærere. Det vil være et sundt og brugbart udgangspunkt til forståelse af politik, og vor tids store politiske spørgsmål.
Bogens vigtigste bidrag er, at den slår et slag for den samfundsforståelse, hvor Danmark er et opdelt klassesamfund. Men det handler ikke bare om samfundsforståelser. Det handler om mennesker. De mennesker, med helt almindelige arbejdsliv, der glemmes af politikerne. Dem med almindelige indkomster, tunge løft og hårdt psykisk arbejdsmiljø. Dem venstrefløjen død og pine skal have tilbage. Som medlemmer, vælgere og som udgangspunkt for vores politiske prioriteringer,