Hvorfor Ja?

Nu er det ved at være lige oppe over. Om ganske få dage ved denne tid er det dagen derpå, tømmermændene efter valgaftenen har lagt sig, og vi befinder os i en ny virkelighed. Ikke en utrolig meget anderledes virkelighed, men dog en ny virkelighed.

Jeg stemmer ja, og i det følgende vil jeg prøve at beskrive nogle af de grunde, der får mig til det. Jeg kan allerede afsløre nu, at det her ikke kommer til at handle om Europol, udlændinge eller rumænske domstole, for helt ærligt, hvor slagkraftige disse argumenter end er i den offentlige debat, så er det nogle lagt mere jordnære og kedelige grunde, der får mig til at stemme ja.

Disclaimer: Jeg har tidligere forsøgt mig med at dele sol og vind lige, både her på Modkraft og på Youtube. Begge disse indlæg handler om at beskrive, hvad vi stemmer om. Nedenstående er noget andet, det er alene min personlige beskrivelse af, hvilke hovedmomenter der får mig til at stemme ja. Det er subjektivt, ensidigt og personligt.

Fordi for mig handler det om én ting: Arbejdspladser. Det handler om, hvordan vi bedst sikrer flest muligt gode, danske arbejdspladser. Jeg siger ikke, at alt godt i et samfund kan gøres op i dets evne til at skabe gode jobs, men det er satme tæt på.

Og hvordan skaber et Ja så de her arbejdspladser? Og hvad gør dem ”gode”?

Indledningsvis, så er det med at skabe dem ret simpelt. Når det bliver lettere for danske virksomheder at inddrive udestående gæld i hele EU, når det bliver lettere at gå direkte efter bagmanden til svindel-virksomheder ved konkurs, og når det bliver lettere at efterforske elektronisk industrispionage på tværs af grænser, ja så bliver det også lettere at være dansk virksomhed i et stort EU. Og vi har noget at komme med: Vi har en af de mest veluddannede befolkninger, vi snakker mange europæiske sprog, og vores arbejdsmarked er fleksibelt. Når vi styrker vores virksomheders mulighed for at konkurrere, for at fungere i hele EU, ja så skaber vi flere arbejdspladser.

Men hvordan bliver det så til ”gode jobs”?

Det gør det ved at ovennævnte værktøjer også gør det lettere at være fagbevægelse. Ikke at det fjerner al social dumping i morgen, eller at det revolutionerer noget som helst, næh, men med formand for Dansk Metal Claus Jensens ord:

"- Det er jo ikke en stor smedehammer, vi får ved at stemme ja, men måske en lille skruenøgle. Og den skal være velkommen, fordi så får vi det mere at arbejde med, når vi skal ud at varetage medlemmernes interesser. Mine medlemmer er dem, der er derude og arbejder, hvor konkurrencen er mærkbar. De får konsekvenserne at føle, hvis vi ikke kan klare os, og så er det tåbeligt ikke at tage imod den lille smule ligestilling, siger Claus Jensen."

For mig er der ingen tvivl om, at et Ja vil være til fordel for dansk fagbevægelse og deres muligheder for at inddrive gæld, deres muligheder for at bekæmpe plattenslagere og deres muligheder for at arbejde på tværs af grænserne.

Det er blevet påpeget, at det ikke vil revolutionere indsatsen, og det er jeg enig i. Det vil, som Claus Jensen siger, være flere gode værktøjer i kampen imod social dumping, dårlige arbejdspladser og unfair konkurrence, og det er godt nok for mig.

Men det handler også om, at jeg grundlæggende stoler på politikerne. Jeg er ikke bange for at give Christiansborg muligheden for at vælge på mine vegne. De politikere jeg stoler på til at sende mine venner i krig, dem stoler jeg også på til at beslutte om vi skal tilslutte os ganske tekniske direktiver og forordninger om avanceret samhandel.

Fordi det er helt lavpraktisk, hvad det her handler om. Alle er vist mere eller mindre enige om, at de 22 (23) regler vi stemmer om er fornuftige, så spørgsmålet kan koges ned til: Stoler du på at dine repræsentanter på tinge kan beslutte dette på dine vegne?

Red. note: Se også linksamlingen »Folkeafstemningen om retsforbeholder 3. december« på Modkraft Biblioteket.