Annonce
Retsforbeholdet for dummies
Hvad stemmer vi om, og hvad stemmer vi helt sikkert ikke om?
Den 3. december skal vi stemme om retsforbeholdet. Og helt i tidligere afstemningers ånd, så er debatten allerede fyldt med stråmænd, bevidst vildledning og ganske lidt reel fakta. I det følgende vil jeg derfor gennemgå, hvad vi stemmer om, hvad vi ikke stemmer om og afsluttende vil jeg ganske kort forklare, hvordan jeg ser forskellen på at stemme ja og nej. Men først en indledende disclaimer: Jeg er SF’er, jeg stemmer ja og jeg er generelt EU-positiv og det kommer naturligvis til at smitte af på indlægget. Men jeg vil efter bedste evne forsøge at undgå de værste udskejelser i retning af rendyrket ja-propaganda.
Tilvalgsordning eller hvad?
Men lad os starte med, hvad vi stemmer om. Ifølge regeringen og partierne, der har sendt os til stemmeurnerne, så stemmer vi om at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. Tesen er, at fordi partierne lover ikke at tilslutte sig yderligere retsakter uden at være enige, så er det ikke en afskaffelse af retsforbeholdet, men etablering af en tilvalgsordning. Personligt er jeg dog mere på linje med professor og cand.jur. Peter Pagh, der er citeret for følgende:
Fordi fakta er, at vi den 3. december 2015 tager stilling til, hvorvidt Danmark fremadrettet skal have et retsforbehold, og såfremt vi stemmer ja, så afskaffer vi retsforbeholdet. Det er korrekt, at vi alene implementerer en del af de retsakter, der ligger i den fulde EU-retslige pakke - men kun at vælge nogle af dem ændrer ikke på, at vi formelt har afgivet suverænitet, så snart vi stemmer ja.
Så lad os starte med indledningsvis at konkludere, at vi den 3. december stemmer om hele retsforbeholdet.
Retsakterne
Dog er der nogle retsakter, der finder anvendelse hurtigere end andre. Nærmere bestemt er der 22 retsakter, der træder i kraft med det samme, hvis vi stemmer ja. Resten af retsakterne kan som nævnt ovenfor kun træde i kraft, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. To ting er værd at bemærke: Først og fremmest så kan også retsakter, der afgiver suverænitet, træde i kraft ved almindeligt flertal i Folketinget, hvilket understøtter ovenstående argument om, at tilvalgsordningen de facto er en afskaffelse af retsforbeholdet. For det andet så har ja-partierne aftalt at give hinanden vetoret på retsakter, der handler om udlændingeområdet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det alene er en politisk aftale, og den således kun er så bindende, som den slags er. Der findes dog næsten ingen eksempler i dansk parlamentarisk historie på, at sådanne aftaler er blevet brudt. Men det er stadigvæk værd at have for øje, at et skiftende flertal kan vælge at bryde aftalen uden anden konsekvens end samarbejdsvanskeligheder på Christiansborg.
Men for at opsummere: Stemmer vi ja den 3.december, så er der 22 retsakter, der træder i kraft umiddelbart efter (og ganske mange der ikke gør). Og fremadrettet har vi i Grundlovens § 20’s forstand ikke længere noget forbehold. Det betyder, at vi har afgivet suveræniteten for det fulde retsområde, men tilbageholdt den endelige konfirmation af enkelte retsakter. Her er også nogle ret store områder, som eksempelvis tolkebistand, retshjælp og hele flygtningeområdet
Tre grupper retsakter
Det vil blive for omfattende, selv for denne forholdsvis lange tekst, at redegøre for alle 22 retsakter i detaljer, men ganske kort så kan de opdeles i tre hovedgrupper, nærmere bestemt: 8 retsakter om strafferet, 10 retsakter om formueret og 4 retsakter om civilret. På Justitsministeriets hjemmeside om afstemningen har de lavet en fin gennemgang af, hvad der er indeholdt i hver enkelt retsakt, samt hvad implementeringen vil betyde i Danmark. Jeg kan kun anbefale at læse den.
Som man kan se, hvis man har orienteret sig lidt i ovenstående, så er det en blandet landhandel, og langt det meste handler ikke om Europol, hackere eller den slags, men meget mere om at gøre det lettere for virksomheder og fagforeninger at arbejde på tværs af EU. Ret beset er langt de fleste enige om, at de retsakter, vi stemmer om, er ret fornuftige. Striden handler langt mere om afskaffelsen af retsforbeholdet end om de konkrete retsakter, der ville træde i kraft.
Og det leder direkte videre til, hvad vi ikke stemmer om.
Hvad stemmer vi ikke om?
En gennemgang af de mere eller mindre misvisende påstande, partierne har fremført i debatten.
Det vil blive for omfattende at gennemgå alle de vilde påstande, de forskellige partier og organisationer har fået slynget ud, så jeg vil begrænse mig til at et par af de grelleste eksempler på misinformation. Hvis du støder på andre eksempler, så smid dem op i kommentarfeltet, så gennemgår jeg dem. Jeg gennemgår primært nedenstående liste for at opfordre til, at partierne kommunikerer tættere på virkeligheden og for at synliggøre nødvendigheden af, at du som vælger er meget kritisk overfor alt udokumenteret ævl, der kommer fra politiske partier.
Vi starter på ja-siden, hvor Bent Bendtsen for nylig smed den her statusopdatering af sted. Den er i øvrigt siden blevet fulgt op af en større kampagne af Socialdemokratiet, hvor det antydes, at man kun er imod pædofili, såfremt man stemmer ja, og Radikal Ungdom har også med nedenstående leveret et imponerende usagligt bidrag til debatten.
Men lad os tage den straight up.
Er man pro børnelokkere, hackere og mafiosoer, hvis man overvejer at stemme nej? Ryger vi ud af Europol og hvad med den grænseoverskridende kriminalitet? Kan vi overleve som nation?
Lad os starte med Europol. Der er ingen tvivl hos mig om, at det er noget vrøvl, når Morten Messerschmidt giver ”garantier” for at Danmark nærmest pr automatik og fra den 4. december vil kunne få en fuldt ud dækkende parallelaftale.
Formodentlig er det tættere på sandheden, at vi over de næste 2-5 år vil kunne forhandle en parallelaftale hjem - en aftale der minder om Norges og som vil stille os nogenlunde, men dog dårligere end i dag. Det vil formodentlig betyde dårligere adgang til søgning, dårligere informationsdeling og dårligere netværk. Dog er jeg ret overbevist om, at vi på udvalgte områder, som eksempelvis pædofili, meget hurtigt vil etablere en effektiv parallelaftale. De resterende EU-lande har ingen interesse i, at Danmark bliver en frihavn for pædofili i Europa, tværtimod.
Så for at skære det ud i pap: Danmark bliver ikke oversvømmet af gangstere den 4. december, hvis du stemmer nej. Men der er ingen tvivl om, at vi får et mindre effektivt internationalt samarbejde (til gengæld kan vi så selvfølgelig selv bestemme over vores retsområde).
Men lad os ile videre i teksten til det næste grelle eksempel.
Så rammer vi nej-siden, hvor Enhedslisten har sat det her billede i omløb. Problemet er, at næsten alt på billedet er forkert, men lad os tage det i rækkefølge.
Først og fremmest, så har EU-domstolen ikke afgjort noget. De er kommet med en udtalelse, og forskellen på at afgøre noget og at udtale sig om noget bør stå klart for de fleste. Dernæst så handler udtalelsen ikke om det frie marked, men om at det jurateknisk er noget frygteligt rod, hvis man vælger at sætte Den Europæiske Menneskerettighedskonvention over EU-retten. Det ville skabe en juridisk uklarhed, og det man burde gøre, hvis man vil have Den Europæiske Menneskerettighedskonvention helt ind i hjertet af EU-retten, er at lave en ny traktat. I øvrigt er det allerede i dag et krav for medlemskab af EU, at man har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ligesom den fungerer som inspirationskilde til al EU-ret. Al EU-ret skal således allerede i dag være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og mere eller mindre alt på billedet er altså misvisende (med undtagelse af Enhedsliste-logoet og opfordringen til at stemme nej, forstås). Så helt lavpraktisk: EU hader ikke menneskerettighederne og Domstolen er ikke (vildt) ond.
Lad os så slutte eksemplerne på lidt ”speciel” politisk kommunikation tæt på hjemme med SF’s kampagne:
Hvad er det nu for noget, tænker den opmærksomme læser, for vi stemmer jo ikke om noget med flygtninge i de 22 retsakter?
Hvis du tænkte sådan, da du så kampagnen, så havde du helt ret og lad mig sige det ligeud: Der kommer ikke til at være væsentlige ændringer for flygtninge den 4. december 2015, såfremt vi stemmer ja. Men til gengæld er det ubestridt, at et ja fjerner den væsentligste forhindring for, at Danmark siden hen kan gå fuldt med i et EU-samarbejde om flygtninge, nemlig retsforbeholdet. Så hvis man anskuer det på den måde, så er det egentlig en ret ærlig kampagne, fordi den i modsætning til flere andre fra ja-siden anerkender, at vi stemmer om det fulde retsforbehold og ikke bare et ”tilvalg”. Det sagt, så er kommunikationen ikke ligefrem knivskarp, for man skal som vælger have sat sig ret meget ind i tingene for at forstå, at et ja den 3. december muligvis giver bedre muligheder for et EU-flygtningesamarbejde om et par år.
Hvad stemmer jeg og hvorfor?
Jeg stemmer som nævnt ovenfor ja. Og det gør jeg ikke på grund af Europol, men på grund af at det bliver nemmere at være dansker i Europa, både som person, som virksomhed og som fagforening, ved et ja. Derudover tror jeg på EU, selvom jeg ikke er blind for de mange mangler, systemet har.
Hvorfor ja, hvorfor nej?
Ønsker du mere forpligtende samarbejde på tværs af staterne i EU, men til gengæld mindre direkte indflydelse til Folketinget? Så stem ja.
Ønsker du mere indflydelse til Folketinget ift. at ændre love, men ringere muligheder for at agere på tværs af EU? Så stem nej.
Eller endnu mere simpelt: Mener du grundlæggende, at det forpligtende europæiske samarbejde er en god idé, så bør du stemme ja. Mener du grundlæggende, at Danmark skal have mindre forpligtende europæisk samarbejde, så bør du stemme nej.
Debat
Annonce
