I protest mod opstilling af NATO-raketter sprang et medlem af byguerillagruppen DHKP/C fredag sig selv og en vagt i luften foran den amerikanske ambassade i Tyrkiet.
Den marxistisk-leninistiske guerillagruppe 'Revolutionary People's Liberation Party–Front' (DHKP/C) har taget ansvar for en selvmordsbombe foran den amerikanske ambassade i Tyrkiets hovedstad Ankara fredag den 1. februar.
Angrebet er tilsyneladende en protest mod det militære samarbejde mellem Tyrkiet og USA, som senest har ført til, at NATO har opstillet raketter ved grænsen til det borgerkrigshærgede Syrien.
Det fremgår af en erklæring fra gruppen, som er blevet offentliggjort på internettet sammen med et foto af den afdøde aktivist.
»Vores aktion er for uafhængighed for vores land, som er blevet reduceret til en ny slave for Amerika,« skriver den kommunistiske gruppe i erklæringen, som ifølge Reuters også kræver, at NATO-raketterne vendt mod Syrien fjernet.
Læs artiklen »DHKP/C claims responsibility for the attack on U.S. Embassy« hos Hurriet Daily News.
Læs artiklen »Turkey says tests confirm leftist bombed U.S. embassy« hos Reuters.
Se nyhedsindslaget »Group Behind U.S. Embassy Attack In Turkey Identified«.
Fredagens selvmordangreb kostede en tyrkisk sikkerhedsvagt livet og sårede en journalist, som opholdt sig foran ambassaden.
Desuden døde den 30-årige mand fra DHKP/C, som udløste bomben, der sandsynligvis var fastspændt på hans mave.
Den afdøde gerningsmand smed også en granat i forbindelse med attentatet, som bliver fordømt som et terrorangreb af både de tyrkiske og amerikanske myndigheder.
Tre personer er i weekenden blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af angrebet, som ifølge det tyrkiske politi ikke kom som en overraskelse.
Så sent som i midten af januar foretog de tyrkiske myndigheder 80 anholdelser og lavede flere ransagninger for at oprulle den militante organisation på grund af en konkret og aktuel mistanke om en nært forestående aktion.
Læs artiklen »Turkey raids target banned Marxist group DHKP-C« hos BBC.
DHKP/C har eksisteret siden slutningen af 1970'erne og tidligere stået bag både selvmordsangreb, attentater og bombesprængninger mod tyrkiske politistationer, militærbygninger og forretningsfolk.
I protest mod Golfkrigen i 1990 og den »amerikanske imperialisme« generelt har gruppen desuden skudt to amerikanske militærfolk og sprunget adskillige NATO-materiel og amerikanske militær bygninger i stykker.
DHKP/C optræder af samme grund på USA's og Tyrkiets officielle liste over terrororganisationer.
Flere af gruppens medlemmer er i dag fængslet, og iagttagere vurderer, at gruppen i dag har mistet en stor del af sin tidligere opbakning og styrke.
Læs mere om »Revolutionary People's Liberation Party–Front« hos Wikipedia.
Læs artiklen »Turkey bombing: What is the DHKP/C terrorist group?« hos Washington Post.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96