Den Internationale Valutafond er drivende, når det gælder om at svække fagbevægelsen, viser opgørelse fra International Trade Union Confederation.
Svaret på finanskrisen har været et evigt gentaget krav om arbejdsmarkedsreformer i de krisramte lande, den Internationale Valutafond, IMF var ifølge medierne en af hardlinerne i de seneste forhandlinger med Grækenland. IMF modsatte sig konsekvent den græske regerings forsøg på at rulle angrebene på de kollektive overenskomster tilbage og løftet om at hæve mindstelønnen.
Angrebene på de faglige rettigheder var et af hovedtemaerne på en kongres i Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) i første uge af oktober.
EFS kræver, at de europæiske regeringer stopper deres indgreb i de faglige rettigheder og de kollektive overenskomster.
Kravet kommer samtidig med, at fagbevægelsen i det nordiske euroland Finland oplever, at den borgerlige regering vil dikterer indholdet i overenskomsterne, den britiske fagbevægelse står over for love, som indskrænker strejkeretten, og i Litauen dikterer regeringen lønsænkninger og fjerner opsigelsesvarsler.
En opgørelse fra International Trade Union Confederation (et slags »verdens-LO«) i Washington viser, at valutafonden har haft fingeren med i spillet i den bølge af arbejdsmarkedsreformer, som de lande lånt penge fra fonden har gennemført i kølvandet på finanskrisen. Reformer som har været forudsætning for at kunne låne.
ITUC har lavet en oversigt over nogle af aftalerne og deres konsekvenser. Nu kan valutafonden ikke alene tage den tvivlsomme ære af reformerne, EU og den europæiske centralbank har været med ved bordet ved en række af dem som medlemmer af den såkaldte Trojka, hvor IMF er det tredje ben.
I Portugal, som fremhæves som det gode eksempel på at nedskæringspolitik og reformer virker, var Trojkaens umiddelbare krav bl.a. at dagpengeperioden blev nedsat til 18 måneder og pensionsalderen blev sat op til 66 år. Mindstelønnen blev fastlåst og kan kun hæves, hvis Trojkaen tillader det.
Men det alvorligste angreb på fagbevægelsen kom mod selve overenskomstsystemet, hvor man har brugt at almengøre overenskomster.
Nu skal mindst 50 procent være faglig organiseret før en aftale kan almengøres. Hvor kontrakter uden slutdato før var gyldige i fem år eller det nu kun tre år, og med en mulighed for arbejdsgiverne for at komme ud af den, hvis de får »økonomiske problemer«.
Resultater er, at antallet af indgåede overenskomster er faldet drastisk – fra 295 i 2008 til 85 i 2012. Og mens der i 2008 var 137 almengjorte overenskomster faldt de 2012 til 12. I dag er kun 300.000 portugisere omfattet af en gældende overenskomst, mod 1,9 mil. før.
Irland var det første land, som lånte penge mod reformer. Den irske mindsteløn blev sænket, men måtte senere hæves igen, fordi højesteret afgjorde, at det var grundlovsstridigt.
Der blev indført lønstop for de højeste lønninger, og det ikke særligt regulerede irske arbejdsmarked blev gjort endnu mere fleksibelt, og så blev pensionsydelserne sænket.
Cyperns måtte også betale med reformer, da landet lånte hos Trojkaen. Her stod de offentligt ansatte for skud med fyringer af 10 procent af staben. Samtidig blev der indført ansættelsesstop.
For dem er der tilbage i den offentlige sektor er lønningerne fastfrosset frem til 2017, efter at lønnen er sænket med tre procent.
Endelig er den automatiske regulering af lønnen efter prisudviklingen suspenderet for både offentligt og privatansatte suspenderet frem til næste år.
Grækenland, hvis regering modstræbende har godkendt en tredje låneaftale har været udsat for de hårdeste indgreb mod lønmodtagerne.
De tidligere værn mod at blive fyret er stort set fjernet, arbejdsgiverne kan nu fyre dem, de vil, uden begrundelse, opsigelsesvarslet er forkortet, og brugen af midlertidige ansættelser er udvidet og skal ikke længere begrundes, man er bare midlertidig ansat.
Vikarbureauer kan leje folk ud på tre års kontrakter, som kan forlænges ubegrænset, hvis de begrundes. Og den voksende andel af midlertidigt ansatte ikke omfattet af de almengjorte overenskomster, som stadig gælder.
Deltidsansatte har fået fjernet deres overtid, arbejdsgiveren kan indgå lokale arbejdstidsaftaler med »grupper af medarbejdere«, den daglige hviletid er reduceret og overtid skal ikke begrundes.
Mindstelønnen er skåret med 22 procent og med hele 32 procent for unge arbejdere. Mindstelønnen var før et anliggende for de kollektive overenskomster, men er nu lovbestemt.
I forbindelse med den sidste låneaftale med Trojkaen var det, ifølge den internationale presse, IMF som stod stejlt på at fastholde den beskårne mindsteløn i Grækenland.
Grækenland har også helt afskaffet almengøring af nye overenskomster på nationalt niveau. Samtidig er der åbnet for, at arbejdsgiverne kan vælge at forhandle »aftaler« med uorganiserede gruppe af ansatte. Resultatet er, at det græske overenskomstsystem ligger i ruiner, antallet af brancheaftaler er faldet fra 202 i 2008 til kun 14 i 2013.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96