Våben til kurderne!

Lige nu diskuteres det på den danske venstrefløj, om man skal støtte kurdernes kamp mod Islamisk Stat med transport af våben.

Formanden for Kommunistisk Parti sagde i mandag den 25. august i dagbladet Arbejderen, at det er ren amerikansk imperialisme.

I dette indlæg vil vi gerne argumentere for det modsatte synspunkt: Nemlig at støtte til kurderne er udtryk for praktisk og nødvendig international solidaritet med det kurdiske folk, der netop nu kæmper en indædt kamp mod den fascistiske bevægelse Islamisk Stat.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at situationen er akut. Det er nødvendigt, at vi er med til at efterkomme kurdernes opråb om hjælp for at beskytte deres folk og andre minoriteter i området mod etnisk udrensning og truende folkemord.

Vi behøver ikke at komme ind på de ulyksaligheder som ISIS har voldt befolkningen i området. Det står klart i offentligheden.

Men vi vil påpege hvorfor situationen er akut.

Tag eksempelvis millionbyen Mosul, der har været under ISIS-kontrol i omkring fire måneder. Mosul er hjemby for en lang række forskellige minoriteter. En universitetsby som folk fra hele Irak sender deres børn til, for at de kan studere. Der er rigtig mange mennesker, som er kommet i klemme, efter at ISIS erobrede byen.

Eller byen Sinjar, hvor langt de fleste indbyggere er ezidier, som er en etnisk gruppe, som ISIS mener er vantro og allesammen skal dø.

Det er vigtigt at Mosul, Sinjar og andre byer bliver befriet. Dels vil det sikre, at de mere end 300.000 flygtninge kan vende hjem. Og dels vil det betyde, at den systematiske voldtægt af minoritetskvinder og massehenrettelse af unge mænd i gaderne ophører.

Situationen er ligeledes akut ved fronten.

Kurderne har brug for støtte i form af våben, så de selv kan forsvare deres eget land. ISIS er svært bevæbnede og får støtte fra olierige Golfstater.

For kort tid siden var ISIS blot 30 km fra Sydkurdistans hovedstad, Erbil/Hewler. Det vil være en ubærlig katastrofe, hvis ISIS formår at erobre Erbil. I så fald vil der være minimum to færre kurdere i Danmark, da vi vil tage dertil for at forsvare vores familier og venner.

Trækkes konflikten i langdrag betyder det, at ISIS får ro til at gennemføre etnisk udrensning og styrke sig til nye offensiver mod de kurdiske områder.

Derfor er der brug at kurderne får leveret våben.

Det er vigtigt at understrege at den kurdiske Peshmerga-hær og de socialistiske militser fra PKK og YPG kæmper hårdt. Men de har brug for våben for at klare sig i kampene mod ISIS.

Om det er amerikanerne, FN eller Danske Fragtmænd, der leverer våbnene, ændrer ikke ved situationen.

I denne konflikt kender vi for en gangs skyld de forskellige parter. Det er en fælles kurdisk front mod fascisterne fra ISIS.

Den fælles kurdiske front har haft flere positive konsekvenser for det kurdiske samarbejde.

Situationen tvinger lige nu den nuværende leder i Sydkurdistan/Nordirak, Barzani, til at samarbejde med de andre politiske kræfter fra hele det samlede Kurdistan. Både den sydkurdiske demokratibevægelse fra det kurdiske forår, Goran, og det mere socialdemokratiske, PUK, samt de socialistiske bevægelser fra Nordkurdistan/Tyrkiet, PKK, og Vestkurdistan/Syrien, YPG.

Det er også værd at bemærke, at det er Goran, der har ledelsen i Peshmerga-ministeriet i Nordirak. Her har de etableret et stærkt samarbejde mellem de kurdiske partier i Nordirak, men også tvunget den konservative Barzani til at samarbejde med PKK/YPG.

Som vi ser det, er denne tragiske situation også en historisk chance for at få fjernet terrorstemplingen af PKK.

Da politikerne i Folketinget stemte for at sende våben til kurderne, velvidende at det ikke kan undgås, at nogle af disse våben vil gå til PKK, så vil det give venstrefløjen og kurderne i Danmark en oplagt mulighed for at lægge pres på regeringen og EU for at få fjernet PKK fra terrorlisten.

Der er ingen tvivl om, at de danske kurdere og de kurdiske organisationer i Danmark er glade for, at Enhedslisten bakker op og stemte for våbentransporten i Folketinget.

Det ville også være tragisk, hvis den danske venstrefløj ikke ville hjælpe kurderne, når de endnu engang udsættes for massakrer, etnisk udrensning og truende folkemord.

Det løser dog ikke problemet blot at sende våben til kurderne. Danmark bør arbejde på en lang række andre fronter.

Vi bør stille krav til den irakiske regering om at inkludere sunni-muslimer og andre etniske grupper i den politiske styring og i kampen mod ISIS.

Vi bør presse vores allierede i NATO, Tyrkiet, til at stoppe med at lukke hellige krigere ind i Syrien og åbne grænserne op for vand og mad til det nordlige område i Syrien, som er styret af YPG.

Vi bør arbejde for sanktioner mod olierige golfstater som støtter ISIS med militær og penge.

Vi skal sende nødhjælp til de 300.000 mennesker, som er flygtet fra ISIS.

Disse tiltag kan dog ikke stå alene. Vi bliver nødt til også at vise praktisk solidaritet her og nu ved at sende våben.

Det er vigtigt, vi sætter handling bag vores ord, i stedet for blot at teoretisere og lave  skrivebordsanalyse på langt afstand.

Kampen mod fascisme er en pligt for venstrefløjen.

Imdat Yilmaz er tidligere direktør for den kurdiske tv-station, ROJ-tv, og Allan Ahmad er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten

Læs Jørgen Petersens svar på denne artikel her: »Dansk krigsdeltagelse og støtte til kurderne« hos Modkraft.