Spanien: Ny lov kriminaliserer folkelige protestbevægelser

Den konservative regering i Spanien pressede den 11. december en kontroversiel ’borger-sikkerhedslov’ igennem i kongressen, trods modstand fra alle andre partier.

Loven kriminaliserer blandt andet uanmeldte demonstrationer foran offentlige bygninger, herunder parlamentet, gadefester og fotografering af politiet. 

Både den politiske opposition og landets mange sociale bevægelser har protesteret over loven, som de betegner som en »mundkurvs-lov« og en »juridisk vildfarelse«.

– Regeringen forsøger at give sig selv frirum til at hæmme og straffe uenighed, lyder vurderingen fra Judith Sunderland fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der mener, at  der er tale om direkte angreb på forsamlings- og ytringsfriheden i Spanien.

Læs artiklen »Ruling party rams controversial security legislation through Congress« hos El Pais (engelsk).

Læs artiklen »Spain passes tough new 'anti-protest' law« hos The Local.

En lov mod de sociale bevægelser

»Borger-sikkerhedsloven« er designet til at undertrykke nogle af de mest succesfulde protestformer, som er opstået i protest mod den økonomiske krise og de deraf følgende nedskæringer foretaget af den nuværende og tidligere regering.

Det gælder særligt indignados-bevægelsen, der har stået bag mange overtagelser af det offentlige rum og pladser, samt bolig-rettighedsbevægelsen PAH, der protestere imod udsættelser af borgere, der grundet arbejdsløshed ikke har umulighed for at afdrage på deres boliglån.

Den nye lov giver konkret myndighederne mulighed for at straffe spontane protester, civil ulydighed og fotografering politiet med særdeles høje bøder.

Samtidig åbner den også for summariske udvisninger af migranter og asylansøgere i de spanske enklaver Ceuta og Melilla i Nordafrika.

Derudover kriminaliseres modstand mod at blive sat på gaden, sexarbejde, og gadehandel yderligere, ligesom spontane gadefester og alkoholindtag i det offentlige rum.

Loven er med andre ord ikke blot et politisk angreb på sociale bevægelser, men også på de fattiges overlevelsesstrategier og adspredelsesformer.

Læs artiklen »Spain: Flawed Public Security Bill« hos Human Rights Watch.

Læs artiklen »Victims no longer: Spain’s anti-eviction movement« hos OpenDemocracy.

Læs artiklen »Kapitalismen er ved at vokse fra demokratiet« hos Information.

Læs artiklen »THE CRISES OF DEMOCRATIC CAPITALISM« hos Left Review.

Beskytte staten eller borgerne?

I Spanien har den økonomiske krise ledt til en dyb legitimitetskrise for det politiske system.

Den svage regeringsmagt er blevet udfordret af de sociale bevægelser, som har udviklet nye ideer om demokrati, med henblik på at ændre det etablerede politiske og økonomiske system radikalt.

Derfor kan denne lov forstås som et forsvar både for det politiske og det økonomiske system mod kampene for et andet demokrati.

Mange har derfor argumenteret for, at Borger-sikkerhedsloven er et udtryk for Orwelliansk newspeak, som henviser til, at systemet prøver at beskytte sig imod borgerne.

Læs artiklen »Spanien viser vejen til en demokratisk revolution« hos Information.

Kritik fra Europarådet

For nylig har Europarådets menneskerettigheds-kommissær Nils Muiznieks6 kaldt loven »højst problematisk«, da politiets skøn kan komme til at danne grundlag for uforholdsmæssigt store bødestraffe.

Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører i Enhedslisten og næstformand i gruppen Unified European Left i Europarådet, beskriver udviklingen i Spanien som »en skræmmende trussel mod borgernes grundlæggende ret til forsamlingsfrihed«.

– Det er afgørende at vi i Danmark og Europa ikke vender det blinde øje til krænkelser af grundlæggende demokratiske rettigheder i Spanien. Jeg vil derfor rejse sagen overfor Europarådets ministerkomite, hvor jeg vil opfordre den danske regering til at arbejde for en klar kritik af de udemokratiske tiltag.

Samtidig har spanske Europaparlamentarikere fra venstrefløjspartierne Podemos og UPyD samlet partier fra hele Europa omkring et initiativ imod loven.

Herfra lyder det, at loven er udemokratisk, og i strid med international og EU lov, særligt retten til forsamlingsfrihed og fredelig protest, som er indskrevet i artikel 11 og 12 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, samt artikel 49 angående proportionalitet mellem straf og forseelser.

Fakta-boks: Lovens bestemmelser

Bøde på 100 til 600€

- Fotografering og optagelse af politiet (dette har hidtil været vigtigt for at dokumentere stigende politivold mod demonstrationer).

- Afholdelse af uanmeldte demonstrationer (en populær protestform i et land, hvor det kan være omstændigt at få tilladelse til en demonstration)

- Mangel på respekt for politiet.

- Besættelser af banker som protest (dette har været en vigtig taktik for husbevægelsen PAH).

- Flytte barrierer opsat af politiet.

- Gadesalg (mange migranter lever af dette).

- Klatring og banner-drops fra bygninger.

- Drikke alkohol i det offentlige rum.

Bøder fra 601 til 30.000€

- Demonstrationer foran kongressen, senatet og delstatsparlamenter.

- Containerafbrænding

- Besværliggøre eller stoppe en udsmidning fra bolig (dette er en af de vigtigste værktøjer for PAH)

- Ulydighed eller modstand mod myndighederne.

- At nægte at opløse af møder eller demonstrationer.

- At nægte at opgive personlige oplysninger eller at give forkerte oplysninger.

- Brug af stoffer i det offentlige rum.

- Uautoriseret brug af oplysninger og billeder af politiet og statslige sikkerhedsfolk (dette er et vigtigt værktøj for at skabe opmærksomhed om civilbetjente og agents provocateurs).

Bøder fra 30.001 til 600.000€

- Møder eller demonstrationer i fundamentale offentlige infrastrukturer.

- Afholdelse af underholdning eller rekreative aktiviteter (f.eks. gadefester) imod ordensmyndighedens forbud.