Annonce

Pussy Riot
20. april 2012 - 16:32

Rusland: 30 anholdt ved femi-punk retssag

30 demonstranter blev anholdt, da tre medlemmer af det feministiske punkband Pussy Riot fik forlænget deres varetægtsfængsling i Moskva. I København forløb mini-happening foran russisk kirke uden problemer.

Retten i Ruslands hovedstad Moskva forlængede torsdag varetægtsfængslingen af tre medlemmer af det feministiske punkband Pussy Riot indtil 24. juni.

Udenfor retslokalerne slog politiet hårdt ned på en støtte-demonstration til fordel for de fængslede kvinder og anholdt i alt 30 mennesker.

Blandt de anholdte var også flere ortodokse kristne, der var mødt frem for at protestere mod punk-feministerne, der er sigtet for hooliganisme, efter i februar at have lavet en regeringskritisk happening i Frelseren Kristus Katedralen i Moskva.

Læs artiklen »Russian court refuses to free anti-Putin punks« hos Reuters.

 

Dansk støtte-aktion

I forbindelse med retssagen mod de tre medlemmer af Pussy Riot har der været sympati-aktioner over hele verden.

Læs artiklen »Kræver russiske punk-feminister løsladt« hos Modkraft.

Herhjemme gennemførte den danske queer-feministiske scenekunst-gruppe Whos' The Wampire en mindre symbolsk happening foran Skt. Aleksander Nevskij Kirke i Bredgade i København.

Her forsøgte en skuespiller efter bedste evne at genopføre den aktion, som førte til fængslingen af de tre Pussy Riot-medlemmer, mens hun viftede med et skilt med teksten »Befri Pussy Riot«.

Læs artiklen »Dansk aktion for fængslede russere« hos Jyllands-Posten.

Besøg hjemmesiden Free Pussy Riot.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce