Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
Kommentar
2. marts 2016 - 11:36

Platformskapitalismen skal stoppes

Taxachauffører i København har i februar aktioneret mod piratselskabet Uber, hvis selskabsmodel underminerer tilkæmpede lønmodtagerrettigheder.

Med blokader og gadekampe har taxachauffører i store dele af verden været i konflikt ned det digitale vognmandsfirma Uber, der bruger private chaufører til persontransport.

Ubers forretning bringer taxabranchen i helt verden ud i en situation, hvor taxachauffører må reagere og gøre modstand.

Også i København er modstanden stor.

Taxachauffører, som jeg har snakket med på holdepladser i København, er alle imod Uber.

De siger samstemmende, at det er et pirattaxa-selskab, der skal væk på grund af den måde, det arbejder på. Det undergraver hele taxabranchen. Politikerne må frem på banen og lovgive, siger chaufførerne.

Det såkaldt deleøkonomi-selskabe har udløst aktioner rundt om i Europa og verden.

I slutningen af januar fandt en stor trafikblokade sted i Paris. Her flød vreden hos taxachaufførerne over, da de mere og mere havde kunnet iagttage Uber operere frit i byen uden en ellers påbudt taxa-licens, der udstedes af staten.

I andre lande kræves Uber forbudt.

I Nevada i USA er der allerede forbud mod Uber. I Portland, Oregon og San Antonio, Texas, har driften af piratselskabet været indstillet, mens krav for forbud blev behandlet af domstolene.

I Sydkorea og Belgien er Uber forbudt.

I Rio de Janeiro i Brasilien, hvor de Olympiske Lege skal afholdes til sommer, er der nu et forbud mod Uber, så de mange gæster til legene må bruge byens regulære taxaer og de kollektive transportmidler.

Samme vilkår

Uber tillader bilejere uden nogen form for licens at tjene penge på at køre med kunder, som har brug for en taxa.

Ved at installere en app på sin smartphone kan den, der skal bruge taxakørsel, bestille en køretur fra sin GPS-placering, og når turen er slut, foregår betalingen automatisk gennem app´en.

Den private bilejer, der er koblet på, kører kunden billigt og tjener selv lidt. Og en del af pengene går til app´ens ejer, som er en udenlandsk virksomhed.

Taxachauffører, som jeg har snakket med, kommer med enslydende budskab:

»Vi er ikke imod, at et firma forsøger sig med taxa-transport, men betingelserne skal være de samme. Vi skal vise vores kørekort frem i forruden. Det koster 1.500 kroner, hvis vi ikke har det fremme. Noget sådant har Uber-bilerne ikke. Ligesom der ingen krav er til Uber-bilernes standard. De har heller ingen erhvervsforsikring. Ingen krav om taxameter. Ingen krav om erhvervskørekort, som vi skal have, og som skal fornyes hvert femte år.«

Lovgivningen for taxa-kørsel betyder, at lønnen skal være efter gældende overenskomst. Ligesom der skal tilbageholdes skat af medarbejdernes løn. Loven og overenskomsten indbefatter feriepenge, forsikring af passagererne og taxaerne skal være tilmeldt et kørselskontor.

Det og andre forhold skal sikre, at såvel chauffører som kunder kører under ordnede forhold.

I samråd

Uber følger ikke den lovgivning, der er gældende inden for persontransport i taxa-branchen, og derfor er dets erhvervskørsel ulovligt.

Men der er i Danmark ikke skredet politisk ind over for det relativt nye fænomen. Dog har politiet foreløbig sigtet 24 Uber-chauffører.

Justitsminister Søren Pind er kaldt i samråd af Dansk Folkeparti og af Socialdemokraterne.

Flere partier i Folketinget er uden tvivl delte på spørgsmålet.

Liberalt Alliances Joakim B. Olsen har hilst Uber velkommen i Danmark som en vigtig fornyelse inden for taxa-branchen. Dog ikke uden lidt oprør i baglandet.

I Hillerød Kommune meldte byrådsmedlemmet Kim Hendry sig ud af partiet i protest mod partiets holdning. Han kunne ikke støtte Liberal Alliances holdning til en taxa-kørsel, der ikke er lovlig.

Som han sagde til Frederiksborg Amts Avis (17.2): »Sørg for at liberaliseringen er gennemført inden brugen af Uber, som i dag ikke overholder gældende lovgivning for persontransport mod betaling«.

Samme dagblad kunne få dage senere oplyse, at Uber ikke bare er etableret i København, men nu vokser i retning af Nordsjælland. Mere end 40 procent af de vognmænd, som svarede i en undersøgelse, oplever stor konkurrence fra Uber, især i weekenden.

Undersøgelsen blev gennemført af taxaselskabet 4x48 TaxiNord, som i januar har spurgt sine 300 vognmænd, om de mærker øget konkurrence fra Uber.

Underbyder

Uber-chauffører har ingen lønmodtagerrettigheder, såsom ret til ferie, pension, løn under sygdom, barsel, arbejdsmiljø med videre. Selskabet fremtræder et arbejdsgiver-frit firma.

Når normale taxachauffører udkonkurreres, er der ingen lønmodtagerrettigheder tilbage.

Samme tendens gør sig gældende inden for andre brancher - via samme »app-kapitalisme«-model.

Langsomt vokser et nyt socialt lag frem under den organiserede arbejderklasse - prækariatet, der går fra det ene løsarbejderjob til det andet og underbyder den organiserede arbejdskraft.

Konsekvenserne kan blive afvikling af tålelige arbejdsforhold. Udviklingen kan sprede sig fra arbejdet til andre områder af livet, så det ikke er undtagelsen, men reglen. Den digitale teknologi er nøglen til nye fremvoksende forretningsområder som Uber, hvor private bilejere stiller op som chauffører.

De firmaer, som har udviklet og ejer den til formålet relevante app, tjener et beløb på hver transaktion, på kontakten mellem en chauffør/bilejer og en kunde.

Fordi teknologien kan bruges til at sætte masser af mennesker i forbindelse med hinanden og med et meget begrænset omkostningsniveau og arbejdsindsats, er der muligheder for store profitter.

Det handler ikke bare om små iværksættere med en smart ide, men om at kapitalen søger derhen, hvor profit kan skabes, og hvor faste jobs og forpligtigelser erstattes med en ny klasse, et nyt lag af daglejere, der underbyder hinanden på et globalt marked.

Store kapitalinteresser

Uber blev grundlagt i 2009 i USA. Selskabet er ifølge magasinet Bloomberg Markets vurderet at have en værdi af 62,5 mia. dollars - over 400 mia. kroner.

Selskabet er til stede i over 300 byer i 58 lande. Goldman Sachs, Google og Qatar Investment Authority er blandt dem, der har skudt kapital i Uber med forventning om store profitter.

Noget lignende gælder fænomener som Airbnb – et internationalt værelsesudlejningselskab, hvor private tilbyder logi som alternativ til hotelophold.

Mange andre nye virksomheder er i vækst ved at udnytte de nye digitale platformes muligheder og udvikler en »platform-kapitalisme«.

Den nye platformskapitalisme er i fuld gang med at gennemføre angreb på arbejderbevægelsens opnåede resultater. Vejen er banet for yderligere deregulering af arbejdsmarkedet. Ikke underligt, at neoliberale politikere synes rigtig godt om det.

Københavnske taxachauffører gennemførte aktioner lørdag den 13. februar. De vil fortsætte kampen mod Uber:

»Uber er der fortsat, men nu er det nok. Det er ikke brug for et piratselskab, der underminerer vores forhold og betaler ikke skat. De skal stoppes nu.«

Svend Vestergaard er aktiv i redaktionen på internettidsskriftet Socialistisk Information, hvor artiklen også bringes. Tidsskriftet er tilknyttet enhedslistetendensen Socialistisk Arbejderpolitik.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce