Annonce

Yderste højre
10. februar 2015 - 11:25

Pegida's antimuslimske folkefront falmer fortsat

Endnu en mandag med Pegida-demonstrationer i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland bekræfter tendensen til svigtende opbakning til den yderliggående antimuslimske bevægelse.

Pegida-bevægelsens første demonstration i Sverige blev mandag den 9. februar en overlegen sejr til byens antiracistiske bevægelse.

Ifølge svenske medier mødte blot otte personer op til Pegidas demonstration på Stortoget i Malmø, hvor de blev omringet af 3.-5.000 moddemonstranter, der fuldstændigt overdøvede talerne i den lille antimuslimske forsamling.

Også i København, Oslo og Dresden blev der mandag afholdt mindre demonstrationer imod »islamiseringen af Vesten« og med parolen »vi er folket«, ligesom der traditionen tro var indkaldt til protester imod Pegida og racisme generelt.

Læs artiklen »Splittring efter Pegida-fiaskot« hos Expo.

Læs artiklen »Tusentals Malmöbor protesterade mot Pegida« hos Expo.

Læs artiklen »Åtta från Pegida - 5 000 motdemonstranter« hos Sydsvenskan.

Splittelse i Norge

I den norske hovedstad mødtes tilhængere af Pegida Norge ligeledes mandag foran byens rådhus for at høre den omdiskuterede leder-figur Max Hermansen tale.

Det var gruppens femte demonstration og deltagerantallet var dalet fra 200 mennesker til det første arrangement i begyndelsen af januar til omkring 20 fremmødte denne mandag.

Frafaldet kommer samtidig med, at Max Hermansen, der er medlem af Stop Islamiseringen af Norge, har mødt kritik fra egne rækker.

Ifølge researchgruppen Vepsen.no er Hermansens Pegida-afdeling ligefrem blevet ekskommunikeret af den tyske moderbevægelse, ligesom en konkurrerende norsk filial, Pegida Norway, beskylder Max Hermansen for at skade sagen på grund af hans ekstreme holdninger til muslimer.

Læs artiklen »Bunnen nådd for PEGIDA?« hos Vepsen.

Læs artiklen »Hermansen på liste over falske PEGIDA« hos Vepsen.

Læs også analysen »På tide å ta kvelden nå« hos Vepsen.

Aktivister gælder sig over modvind

I København nåede Pegida også et nyt lavpunkt mandag, da færre end 50 mennesker ifølge Researchkollektivet Redox valgte at dukke op på Alex Torv til demonstration imod »ekstrem islam«.

Imens gik et par hundrede mennesker fra Sankt Hans Torv til Gammeltorv i en moddemonstration indkaldt af København for Mangfoldighed.

– Vi kan se, at Pegida er i modvind. Ikke bare i Danmark men også i resten af Europa. Pegida vakler tydeligt. Det er nu vi skal slå til, så vi sammen kan få dem til at falde helt og stoppe dem i at sprede deres hadske propaganda. Vores København er solidarisk og har plads til diversitet og medmenneskelighed, og det skal vi klart vise både Pegida og vores medkøbenhavnere, siger Juliane, som er talsperson for København for Mangfoldighed i en pressemeddelelse sendt til Modkraft.

Læs også artiklen »Presset på Pegidas danske leder vokser« hos Modkraft.

Mandefald i Tyskland

I Tyskland er tendens ligeledes nedadgående.

Splittelse i morderorganisationen har betydet, at der ikke er blevet afholdt demonstrationer i hovedbastionen Dresden i de seneste to uger, og tiden har ikke ligefrem arbejdet for højre-ekstremisterne. 

Mandag den 9. februar mødte der ifølge den engelsksprogede lokalavis The Local kun 2.000 mennesker op foran byens domkirke, modsat 17.000 mennesker til gruppens forrige demonstration den 25. januar.

En lokalafdeling i Düsseldorf, kaldet »Dügida«, kunne samme dag blot mønstre 100 støtter, hvoraf to deltagere nu undersøges af politiet for at hylde nazismen.

En udbrydergruppe fra Pegida, der kalder sig Direkte Demokrati for Europa (DDfE) havde ikke større held til at repræsenterer »folket«, da de lørdag afholdt  deres første demonstration i Dresden: 500 deltagere blev det til.

Læs artiklen »Neo-Nazis arrested as Pegida peters out« hos The Local.

Læs artiklen »Pegida offshoot fails to draw Dresden crowds« hos The Local.

Talsmand i Østrig træder tilbage

I Østrig blev der modsat forrige uge ikke afholdt nogen demonstration i hovedstaden Wien denne mandag.

Alle fremtidige demonstrationer i den østrigske hovedstad er nemlig udsat på ubestemt tid og gruppens talsperson er trådt tilbage, ligesom flere af Pegida Østrigs tilhængere undersøges for hyldest til nazisme.   

I mellemtiden er der nu forøg på at »gen-starte« bevægelsen med en demonstration i den mindre by Linz på søndag.

Læs artiklen »Vienna's Pegida spokesman steps down« hos The Local.

Læs artiklen »Pegida plans march in Linz on Sunday« hos The Local.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce