Annonce

København
26. september 2014 - 14:14

Ny antifascistisk gruppe har både åbne arme og knyttede næver

Revolutionære Antifascister er en ny netværksbaseret organisation, der vil samle venstreradikale aktivister, som ønsker at gå på gaden imod den yderste højrefløj.

Et netværk af selvorganiserede grupper, der kan »imødegå fascister«, når de viser sig på gadeplan.

Sådan beskriver to medlemmer af den nye københavnske venstreradikale gruppe Revolutionære Antifascister deres organisering i et interview med Modkraft.

Netværket består i dag af godt 50 personer, der mødes til stormøder i Ungdomshuset i København en gang om måneden for at koordinerer fælles aktiviteter.

– Der har været et organisatorisk vakuum på den radikale venstrefløj. Vores medlemmer har brug for en mere fast holdeplads og et bagland, hvor de kan diskutere politik, udvikle aktionsformer og så videre. Den base vil vi gerne være, siger en talsperson fra Revolutionære Antifascister til Modkraft.

Besøg Revolutionære Antifascister på facebook her.

Inviterer til informationsmøde

Revolutionære Antifascister har faktisk eksisteret i længere tid, og allerede arrangeret flere fællesture til demonstrationer i Sverige og Tyskland.

Læs artiklen »Venstreradikale vil stoppe nazist-march i Dresden« hos Modkraft.

Gruppen var også anbefaler på Ungdomshuset 1. Maj demonstration tidligere i år, hvor de vakte opmærksomhed med et logo, som bestod af to totenschlägere – slagvåben af metal.

Revolutionære Antifascister har i dag fået lavet nye logoer, der er mindre eksplicit i det militante udtryk, men derimod giver associationer til Antifascistisk Aktion (AFA) – som gruppen dog ikke er en del af.

Grunden til at gruppen står frem nu er for at invitere til deres første offentligt annoncerede informationsmøde, der finder sted i Ungdomshuset i næste måned.

Læs mere om begivenheden »Infomøde om Revolutionære Antifascister«.

Mere inkluderende

De to aktivister fortæller, at deres initiativ er vokset ud af oplevelsen af et stigende behov i det venstreradikale miljø for en aktivistisk organisation, der både kan samle og mobiliserer alle dem, der ikke allerede er aktive i den ofte meget lukkede antifascistiske bevægelse.

– Der er mange som gerne vil lave antifascistisk politik, men på en måde som passer til deres hverdag, og som ikke er så bindende. Det tilbyder vores organisering. Vi prøver at lave en organisation, der fordrer selvorganisering. Vi er en gruppe af grupper, som laver antifascistisk arbejde,
 fortæller »Helena«.

Hun beskriver Revolutionære Antifascister som et »lukket, men inklusivt netværk«, hvor man selv kan henvende sig, hvis man ønsker at blive aktiv – modsat eksempelvis Antifascistisk Aktion (AFA), som selv vælger deres medlemmer.

Og selvom de afviser at være en konkurrent til allerede eksisterende grupper, så mener de alligevel, at de udfylder en vigtig plads.

– Der har manglet en organisering der gjorde, at folk kunne imødegå fascister, når de var til stede i København, mener »Helena«.

At der i København i forvejen findes grupper som AFA og Antiracistisk Ungdom ændrer ikke på dette.

– Spørgsmålet er, om der nogensinde kan være nok grupper, til at bekæmpe fascisme. Det er jo tydeligt, at problemet med fascister er eskaleret, særligt i København. Så ja, vi mener der er berettigelse til endnu en gruppe, siger »Karl«.

Læs hele interviewet »Revolutionære Antifascister vil være inkluderende« og se gruppens politiske grundlag (nederst) hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce