Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Interview
26. september 2014 - 11:46

Revolutionære Antifascister vil være inkluderende

Ny antifascistisk organisation vil igangsætte aktiviteter og bruge metoder, der er afstemt efter konkret vurdering. Organisationen afviser ikke militans.

»Vores formål er at bekæmpe fascisme og andre ekstreme højrefløjsbevægelser og modsætte os undertrykkende strømninger i samfundet.«

Sætningen lyder en anelse bekendt, men den kommer fra et dugfrisk politisk grundlag, forfattet af gruppen Revolutionære Antifascister, en ny københavnsk organisation.

Hvem er det og hvorfor har man besluttet sig for at lave (endnu) en antifascistisk organisation i København?

Helena (23 år) og Karl (25 år) fortæller om organisationen efter et folkekøkken i Ungdomshuset, Dortheavej 61.

Hvad er Revolutionære Antifascister?

Helena: Vi prøver at lave en organisation, der fordrer selvorganisering. Vi er en gruppe af grupper, som laver antifascistisk arbejde.


Karl: Vi er både et netværk og samtidigt en fast struktureret organisation, der ikke nødvendigvis begrænser sig til København. Det er dog tilfældet i øjeblikket. Lige nu har vi aktiviteter og medlemmer i Nordvest, Nørrebro, Christianshavn, Vesterbro samt Sydhavnen.

Derudover tager vi aktivt stilling til antifascisme, og samtidig er en revolutionær venstreorienteret gruppe. Det betyder, vi forholder os til mange ting, eksempelvis sexisme og heterosexisme, internt såvel som eksternt. Queer-analyser fylder ret meget hos os.

Hvor gammel er RA?

Karl: Det er svært at svare på. Gruppen opstod hen ad vejen. Det stiftende møde holdt vi for 3- 4 måneder siden, men reelt set har vi været aktive i længere tid. Det er mere end et halvt år siden, vi indkaldte til noget med navnet Revolutionære Antifascister.

Hvorfor er antifascisme den vigtigste politiske kamp?

Karl: Antifascisme er ikke den vigtigste kamp. Derimod er det en forudsætning for at kæmpe de andre kampe. Og derfor er det så vigtigt.

Rygtet vil vide, at I er en gruppe af macho-typer. Passer det?

Helena: Nej. Macho-profilen passer ikke særlig godt på vores gruppe. Det vil vi gerne understrege.

Hvor mange er I?

Karl: Omkring 50 medlemmer, defineret ved, at de deltager fast i aktiviteter. Derudover har vi mange løst tilknyttede.


Helena: Medlemsudviklingen kommer meget an på, hvor stort behovet viser sig at være, samt hvor mange der har lyst til at lave denne slags arbejde. I de kredse, jeg kommer i, er der i hvert fald stor interesse. Vi forventer bestemt at vokse.

Hvor fast organiseret er jeres gruppe?

Helena: Der er mange som gerne vil lave antifascistisk politik, men på en måde som passer til deres hverdag, og som ikke er så bindende. Det tilbyder vores organisering. Den giver mulighed for, at folk ved brug af affinity-grupper kan lave de aktiviteter, der passer dem, og rykke, når det er nødvendigt [Affinity-grupper er mindre enheder, der kan agere hurtigt alene eller i fællesskab med andre. De består typisk af 5-6 personer, red.].


Karl: Samtidigt har vi fælles koordinering ved hjælp af vores hovedorganisation.


Helena: Der er fællesmøder en gang om måneden. Derudover benytter vi sms-lister, hvor information om igangværende projekter sendes ud, og så kan folk ellers byde ind der hvor de vil.

Er i et lukket netværk?

Karl: Vi ville kalde det for et lukket, men inklusivt netværk. Der er ikke en liste, hvor man bare kan skrive sit telefonnummer på, og så er man automatisk med. Man skal spørge, om man kan komme med først. Men det er man velkommen til, og med mindre vi har en god grund til at sige nej, så er gruppen åben for nye.

Så hvor og hvordan kan man spørge, om man kan være med?

Helena: Indtil videre har vi ikke haft hvervekampagne. Til gengæld kommer der et stormøde snart, hvor man kan komme og møde os samt høre mere om gruppen.

Jeg har bemærket, at i er forankret i nogle bestemte miljøer og huse. Hvilken social størrelse er i?

Helena: Vi har indtil videre holdt møder i Ungdomshuset. Primært fordi her er plads. Vi vil dog ikke lade vores gruppe være hovedpunktet i folks sociale netværk, fordi vi vil undgå, at subkulturer er det, der definerer os. Vi ser gerne, at folk har meget forskellige liv. Vi arbejder ikke ud fra, at folk skal komme fra noget alternativt og subkulturelt, men omvendt rækker vi gerne ud og inviterer folk fra subkulturer og alternative miljøer med.

Hvordan præger det forholdsvis subkulturelle miljø på den radikale venstrefløj jer?

Helena: Nogle af os er selvfølgelig præget af subkulturer.


Karl: Vi er egentlig ret brede internt, både hvad angår folks stil, musiksmag og så videre. Det er ikke så væsentligt. Man vil opleve, at folk i vores gruppe har sort tøj og piercinger, men også, at de ikke har det.

Er det et bevidst valg, at I er aktive omkring f.eks. Ungdomshuset og Bumzen?

Karl: En del af grunden er, at der disse steder er vilje til, at være en del af antifascistisk politik. Disse steder har samtidig været udsat for fascistiske angreb (i særlig grad Bumzen) og der er således et behov for en antifascistisk tilstedeværelse. Desuden er de folk, der komme disse steder, interesseret i antifascisme. Men jeg tror, man vil opleve os være til stede alle steder i København, så længe der er ønske om og behov for, at der er en antifascistisk tilstedeværelse.

Helena: Vi ikke er forankret disse steder i en sådan grad, at man skal komme der, for at være med. Slet ikke.

»Inklusitivitet betyder meget for os«

Hvorfor skal København have en ny antifascistisk gruppe?

Helena: Jeg synes, at der har været et konkret behov. Der har manglet en organisering der gjorde, at folk kunne imødegå fascister, når de var til stede i København.

Der er jo også andre antifascistiske organisationer. Nu tænker jeg ikke kun på Antifacistisk Aktion (AFA), men også på Racismefri By, Antiracistisk Netværk (ARN), m.fl. Hvorfor er i ikke gået med i de grupper, i stedet for at starte jeres egen?

Helena: Det har mest af alt været et spørgsmål om, hvilken organisatorisk størrelse, man har haft lyst til at være med i. Konkret var det her med, at vi er netværksbaserede og mange »grupper i gruppen« vigtigt for os.

Så I er mere åbne?

Karl: Ja, altså, inklusivitet betyder meget for os. Vi ser os selv som et supplement til de grupper, der eksisterer i forvejen, ikke som konkurrenter. Vi mener ganske enkelt, at der har været et organisatorisk vakuum på den radikale venstrefløj. Vores medlemmer har brug for en mere fast holdeplads og et bagland, hvor de kan diskutere politik, udvikle aktionsformer og så videre. Den base vil vi gerne være.

For en måned siden arrangerede I en togtur til Malmö, til trods for at der også var en anden fællesafgang. Hvorfor det?

Helena: Vi så, at der helt lavpraktisk var behov for endnu en afgang.


Karl: Vi har også en måde at gøre ting på, og vi har eksempelvis lavet en håndfuld busture. Vi vil gerne holde fast i det, og det er lettest ved selv at organisere. Der har været meget positiv respons. Vi har f.eks. en evalueringskultur, og det oplever vi, folk efterspørger.


Helena: Ja, specielt evaluering er vigtigt, særligt når vi har med folk at gøre, som stadig er i gang med at finde sig selv og sin plads på den radikale venstrefløj. Malmö bød på et meget voldsomt politi, og her var det godt, at folk fik mulighed for at tale tingene igennem bagefter.


Karl: Og det er noget vi kan gøre, ved at lave en afgang selv.

Turen har sparket gang i debatten om organisering blandt antifascister i København, og at miljøet tidligere har været for lukket, hvilket har ført til, at I er startet op.
Er det korrekt?

Karl: Vi har jo egentlig bare fulgt den gamle idé om, at selvorganisering er vejen frem. Men vi har da klart oplevet et behov for et forum med plads til selvorganisering. Vi har skabt rammen, som folk kan gøre det i. Denne ramme giver dem samtidig tilgang til en stor mængde fælles ressourcer og information.

Kunne man forestille sig øget samarbejde mellem jer og andre antifascistiske grupper i fremtiden?

Helena: Ja, og det har vi også allerede arbejdet med.


Karl: Det er i hvert fald noget, vi ønsker, og satser på.

Helena: Vi mener, at god kommunikation er en selvfølge.

Der findes efterhånden mange antifascistiske og antiracistiske grupper. Kan det aldrig blive for mange? Er der så mange fascister at bekæmpe?

Karl: Spørgsmålet er, om der nogensinde kan være nok grupper, til at bekæmpe fascisme. Det er jo tydeligt, at problemet med fascister er eskaleret, særligt i København. Så ja, vi mener der er berettigelse til endnu en gruppe.

Et hav af logoer og en frisindet tilgang til militans

Hvad er tankerne bag jeres logo? Her tænker jeg på det logo, som i brugte til 1. maj i år med to totenschlägere – slagvåben – i sig?

Karl: Vi har mange forskellige logoer. Kun top og bund i logoet [»Revolutionære« og »Antifascister« samt det sort/røde] skal gå igen. Resten er op til fri fortolkning. Lige nu har vi vedtaget 20 logoer, som alle står frit for at bruge.


Helena: De logoer, vi har vedtaget, er ting, folk kender og kan forholde sig til.

I synes ikke det er problematisk at bruge slagvåben i et logo?

Karl: Det var noget, der blev brugt dengang. Jeg tror ikke man vil se det i alle mulige andre sammenhænge. Idéen med at have så mange er, at vi har mange ansigter og måder at udtrykke os på. Vi vil ikke binde os til et udtryk, og en måde at agere på.

Hvad er rammerne for jeres aktionsformer?

Helena: Vi har ladet det være op til de enkelte grupper. Nogle grupper har stort fokus på militans, andre arbejder slet ikke med det.


Karl: Vores ønske er at være mest muligt virksomme. De handlinger, vi udfører, skal være dem, der virker bedst til den givne situation. Det er vigtigt for os, at vi har åben og ærlig dialog i vores gruppe, så vi snakker naturligvis om aktionsformer internt, og vi vil til hver en tid være meget klare i mælet om aktionsformer, hvis vi indkalder til noget.

Hvordan tackler I, at I har så frie rammer for militans?

Karl: Det er noget, vi taler om på fællesmøder, og derfor er vores fællesskab forpligtende. Stiller man sig uden for fælles beslutninger, stiller man sig uden for fællesskabet.

Har I udenlandske samarbejdspartnere?

Helena: Mange af os har netværk, der strækker sig udover København og Danmark. På den måde er vi koblet til andre grupper.

Karl: Vi har ingen formelle samarbejdspartnere, da vi er så nye, men det får vi helt sikkert i fremtiden. Vi er en internationalt orienteret gruppe.

I kaldte jer tidligere for RAF. Hvad var meningen med det?

Karl: Det er jo vores forkortelse [Revolutionære AntiFascister, red.], så det var årsagen. Nu er der jo en anden gruppe, der har brugt RAF, og den gruppe var meget anderledes end os. Så for at undgå forvirring, har vi ændret det til RA.

Hvad er jeres fremtidsplaner?

Karl: Vi vil holde en seminarrække, hvor vi åbent vil diskutere vores politik med interesserede. Hvert seminar fokuserer på et punkt i vores politiske grundlag, som i øvrigt vil være tilgængeligt online [Se det politiske grundlag nedenfor, red.]. Man kommer også til at opleve busture, bl.a. en til januar til Magdeburg. Man vil også opleve os være til stede i byen i højere grad, og vi har planlagt plakat- og klistermærkeaktioner.

Hvor er I om fem år?

Helena: Forhåbentlig er der ikke behov for os. Det kommer an på, hvordan det går med fascismen.

Karl: Jeg forestiller mig, at vi om fem år er ved at nedkæmpe fascismens sidste bastioner i øst og syd-europa, haha!


Helena: Klart!

Helena og Karl er opdigtede navne. Deres identitet er redaktionen bekendt.

Revolutionære Antifascisters politiske grundlag

1) Vores formål er at bekæmpe fascisme og andre ekstreme højrefløjsbevægelser, og at modsætte os undertrykkende strømninger i samfundet.

2) Vi bekæmper både den erklærede og den skjulte fascisme i såvel ideologisk form, som i praksis og strømning.

3) Vi modsætter os og bekæmper undertrykkelse på baggrund af køn, race, seksualitet, klasse, nationalitet og alle andre irrelevante kriterier, i både samfundet og i egne rækker.

4) Vi ønsker et samfund, som er frit for alle undertrykkende strukturer, og som dermed er lige og frit for alle. Det mener vi vil kræve revolutionære ændringer.

5) Højrefløjen skaber splittelse og konflikt mellem mennesker. Derved bevarer og udbygger de den undertrykkende samfundsorden, og med den de internaliserede, undertrykkende mekanismer i individet. Det ønsker vi at bekæmpe.

6) Vi afvejer vores metoder i forhold til den enkelte situation og vores øvrige grundregler. Vi vil gøre brug af en bred vifte af aktionsformer for altid at være så effektive som muligt.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce