Debat
13. december 2016 - 10:16

»Modstand mod 'For Frihed' er ikke hygge, men en politisk kamp«

»Mange af os, der protesterede mod 'For Frihed' på Nørrebro i lørdags, gjorde det ikke for at mødes med gamle venner og hygge os med bål og barrikader på gaden. Vi protesterer fordi, vi har noget på spil, og vores handlinger var og er politiske.«

Modkraft har modtaget dette indlæg, der er et modsvar til kommentaren »Barrikaden ved Dronning Louises Bro kan blive bygget påny«

Vi bor, arbejder og går i skole på Nørrebro eller kvarterer, der grænser op til Nørrebro. Nørrebro er et vigtigt område i vores hverdag.

Mange af deltagerne i protesterne mod »For Frihed« er muslimer, racialiserede eller tilhører på andre måder grupper, som »For Frihed« ønsker ekskluderet fra det danske samfund.

Mange anser sig selv som værende en del af en antifascistisk bevægelse, som »For Frihed« gennem antisocialistiske argumenter har haft held med at præsentere som fascistisk og racistisk mod etniske danskere, hvilket har resulteret i krav om politiske restriktioner.

Derfor skal »For Frihed« møde modstand


Til de af jer, der af forskellige årsager først nu finder det interessant at beskæftige jer med »For Frihed« og protesterne imod dem, vil jeg gerne slå fast, at der er god grund til, at protestere mod deres demonstrationer - også selvom de tager form af 'fredelige juleoptog'.

»For Frihed« er alt andet end en gruppe hyggelige juleelskende borgere, som samles for at drikke kaffe og sprede fredelige og demokratiske budskaber.

De er heller ikke, som nogle argumenterer for, bare en lille gruppe tosser, der er usandsynligt vilde med Dannebrog og svinekød.

De gik deres første demonstration for to år siden under navnet Pegida - den stærkt nationalistiske bevægelse, der startede i Dresden, hvis fremvækst førte til et stigende antal angreb på muslimer og indvandrere i Tyskland, og hvis navn på dansk står for 'Patriotiske europæere mod islamisering af vestlige lande'.

De skiftede for snart et år siden navn til »For Frihed« for at få et mere positivt image.

De spreder budskaber om, at der er essentielle, medfødte 'kulturelle forskelle' mellem 'Vesten' og resten af verden - og særligt muslimer er uciviliserede og biologisk disponerede for vold, sexisme og andre udemokratiske tendenser, lader Pegida os forstå.

Hvis trådene tilbage til tidligere tiders racetænkning ikke er åbenlyse nok, kan de sidste dages ivrige debattører af aktionsformer, Nørrebro og julepynt passende læse op på det, som vores samtids racismeforskere definerer som kulturracisme eller ny-racisme.

Og Pegida er på mange måde ikke en ufarlig gruppe. Organiserede nynazister med tandbeskyttere har været et almindeligt syn til deres demonstrationer, og jeg har ved flere lejligheder overværet Pegida-deltageres forsøg på fysiske angreb på moddemonstranter.

Ligeledes har jeg af flere omgange set medstifter af »Nye Borgerlige« Peter Seier Christensen deltage i Pegidas demonstrationer i Danmark og i Sverige.

Pligt til at sige fra

De sidste to år har flere forskellige netværk og organiseringer indkaldt til en række forskellige protester mod Pegida.

I lørdags forsøgte moddemonstranterne helt at stoppe Pegidas demonstration. Jeg selv og mange andre deltog, fordi vi ved, hvad der kan ske, når en gruppe som Pegida bliver den ideologiske platform, hvorfra både organiserede nynazister og nationalistisk parlamentarisme kan operere.

Bevidstheden om, hvad det kan komme til at betyde, når samfundet frit lader nogle mennesker definere specifikke etniske og religiøse minoriteters identitet og derigennem påtvinge disse grupper essentialistiske karakteristika, giver os alle en moralsk forpligtelse til at sige fra.

Når Pegida tvinger sig vej gennem Nørrebro er det med hjælp fra et politikorps, der går med kniplerne forrest og truer med voldelig magtanvendelse.

Og den eneste måde, vi kan sige fra på, er ved at bruge vores kroppe til at stå i vejen eller helt at forhindre politiet i at komme tæt nok på til at bruge voldelige midler mod os - det gjorde nogle af deltagerne til protesterne i lørdags f.eks. ved at bygge barrikader af det affald, der alligevel befandt sig i området.

Ingen dialogkaffe

For mange virker det radikalt eller paradoksalt, at vi ikke bare drikker en såkaldt 'dialogkaffe' med Pegida i stedet for at forsøge at blokere for deres arrangementer.

Men jeg og mange andre anerkender ikke den underliggende præmis om, at Pegida 'bare har interesser, der er forskellige fra vores'.

Pegida er repræsentanter for en voldelig politisk ideologi, som ikke bare kan modsvares med 'mere kærlighed' eller mindre opmærksom fra vores side.

Ingen sande demokrater burde kunne forsvare, at denne ideologi vinder indpas i Danmark eller andre steder i verden.

Det er ikke demokratisk, men snarere et udtryk for en omsiggribende strukturel vold pakket ind i retten til ytringsfrihed, at grupper som Pegida frit kan udtrykke raceideologiske holdninger og kræve politisk handling, der får store dele af vores befolkning til at føle sig utrygge og frygte for deres fremtid, fordi de er født med en anden etnicitet end dansk, fordi de har en anden religiøs overbevisning end kulturel kristendom, eller fordi de selv eller deres forældre er født inden for en anden nationalstats territorium end den danske.

Og hvis man vælger at bruge sin ytringsfrihed til ikke bare at sparke nedad men også til at propagandere for mindre frihed til mennesker, der ud fra eget selvbestaltede selvbillede ikke ligner en selv, må man i demokratiets navn forvente et modsvar.

Vores modsvar er, at Nørrebro og alle andre steder i Danmark aldrig må blive platformen for Pegidas racisme.

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96