KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Debat
6. december 2016 - 20:25

»Barrikaden ved Dronning Louises Bro kan blive bygget på ny«

KOMMENTAR: »For os var fascisterne aldrig synderligt interessante. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke tager den fascistiske trussel seriøst, men at det afgørende udfald fra den 3. december var, at det vakte liv i gamle venskaber og samtidig skabte nye,« skriver en anonym gruppe efter demonstrationen mod »For Frihed«.

Den 3. december gik det højreradikale netværk »For Frihed« i juleoptog til Nørrebro i København. Gruppen NoPegida havde indkaldt til moddemonstration, og i løbet af dagen var der sammenstød mellem politi og moddemonstranter, da modstandere af »For Frihed« forsøgte at blokere vejen for »For Frihed« med barrikader og mødte dem med slagord mod racisme. Modkraft har modtaget nedenstående tekst på engelsk fra en anonym gruppe.

Se den oprindelige version længere nede.

Den 3. december

Det var godt at se jer. Himlen var blå, og alle trak på smilebåndet. Det er lang tid siden, vi sidst har set gamle og nye venner smile så meget. Den dag så vi endelig hinanden i øjnene i stedet for stirre ned på vores egne fødder.

»Endelig sker der noget,« var ordene på alles læber. Lad os realisere denne længsel. Fascisterne var hovedsageligt en undskyldning for, at vi skulle mødes igen. Der var mere på spil.

Lørdag den 3. december var en invitation til at møde hinanden på gaden igen. Vi har et behov for at møde og finde hinanden igen.

Vi har været i stand til at gøre det tidligere, men der har været langt imellem. Åbenbart har vi brug for anledninger, og det fik vi, da en lille nationalkonservativ gruppe, i julepyntens navn, besluttede sig for at marchere gennem vores nabolag.

Og vi fortæller jer, at glæden ved at se jeres ansigter overgår den lille sejr, det var at tvinge fascisterne til at gå ad Fredens Bro i stedet for Dronning Louises Bro.

Billedet af barrikaden og det smukke banner, der hang over broen, handlede ikke blot om at stå i vejen for fascisterne.

Alle, vi kender, var glade for den brændende barrikade. Men det var vigtigere end det.

Det handler om, at det ville være godt, hvis vi sammen kunne skabe flere øjeblikke som dette. Det handler om de erfaringer, vi gjorde os under overfladen af billedet af de barrikaderede veje. Hvilken slags glæde var det, der forekom ved barrikaden på broen?

I en tid hvor de politiske vinde blæser i en fascistoid retning, var det rart og befriende at høre hinandens grin og se hinandens smil. For i virkeligheden er der mange af os, der allerede kender hinanden, da vi enten er venner eller politisk allierede, men vi erkender det først, når vi indgår en alliance på gaden.

For os var fascisterne aldrig synderligt interessante. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke tager den fascistiske trussel seriøst, men at det afgørende udfald fra den 3. december var, at det vakte liv i gamle venskaber og samtidig skabte nye.

Disse venskaber er også den eneste kur mod vores fjender. Kun stærke bånd kan holde fascisterne væk fra vores nabolag.

Vi kender vores midler, men vi skal også kende hinanden. Hvis vi kender begge dele, kommer vi til at se hinanden igen.

Barrikaden ved Dronning Louises Bro kan blive bygget på ny.

Vi kan lave dem af møblerne fra landets jobcentre, der håndhæver det nihilistiske arbejdsmarked. De kan blive bygget af Skt. Hans Torvs mange cafestole, hvor vores medborgere opholder sig i rekreativ distrahering.

Eller den kan bygges af de mange byfornyelsesprojekter, der har det primære formål at få boligpriser og leveomkostninger til at stige for at strømline byen, så vi ikke kan komme i kontakt med hinanden, som vi gjorde den 3. december.

Det var godt at se jeres glade ansigter. Det politiske eksisterer stadigvæk, vi skal bare love hinanden, at det kommer til at ske.

Så hvornår vi ses igen?

Engelsk version:

3rd of December

It was good seeing you. The sky was blue and everyone were smiling. It's been a long time since we've seen old and new friends smile so much. That day we actually looked each other in the eyes instead of looking down on our feet. »Finally something is happening«, we could hear each other saying.

But let's realize it. The fascists were primarily a pretext to meet. Something else was at stake.

Saturday the 3rd of December was an invitation to meet each other on the streets again.

We have a need to meet and find each other again. We've been able to do it before, but it's been a long time.

Apparently, we need a pretext to meet and we got that one when a small national conservative group decided to march through our neighborhoods.

But the joy of seeing you far surpassed the limited victory it was to make the fascists take Fredens Bro instead of Dronning Louises Bro.

The images of the barricade and the lovely banner over the bridge was not just about blocking the way for the fascists.

Everyone we know were happy about the burning barricade. It was more important than them.

It would be good for us to have more of these moments together. For while the image is just a surface, the people who experienced it could find each other.

What kind of joy was it that occurred at the barricade on the bridge?

In a time when the political winds blow in the direction of fascist economics, it was good to see you all laugh and smile to each other.

Because in fact many of us know each other, being friends or political allies, but it's often not recognizable before we experience the alliance unfold on the street.

Here the alliances finally find their place. The fascists were never interesting for us the 3rd of December.

That's not to say we're not dead serious about the fascists in these times, but the decisive effect of the 3rd of December was that we blew life into old friendships and established new ones.

These friendships are also the only remedy against our enemies. Strong ties will keep the fascists away from our neighborhoods.

We know our means, but we also need to know each other. If we know both, it will happen again.

The barricade at Dronning Louises Bro can be built again. It can be built from the furniture of the job centers, who enforce the nihilist labour market. It can be built from the café chairs at St. Hans Torv, that for the time being is only used as recreative distraction for citizens.

Or it can be built from all the urban renewal projects that primarily have the function of raising the costs of living and turn the city more smooth, so that we do not come into contact with each other as we did the 3rd of December.

It was good to see your joyful faces. The political still exists, we just have to promise each other that it will take place.

When will we see each other again?

Modkraft kender skribenternes identitet

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Kommentarer

https://deadcityriot.bandcamp.com/track/die-hipster-scum

Stop med at retfærdiggøre optøjer. Politisk hooliganisme kan ikke trendificeres uden at det bliver tåkrummende at læse.

Hold da kæft man, jeg griner min røv i laser. Nu har i da forvirret panserbaserne fuldstændigt. Tænk hvor genialt: At oversætte sin artikel til engelsk inden man anonymt sender den til Modkraft! Jeg kan lige se det forvirrede ansigtet på Pot Jens, når han skal igang med at finde ud af, hvem der dog har sendt dette indlæg til Modkraft. I er sku geniale i jeres hittepåsomhed.

I har vel husket at lade jeres mobiltelefoner ligge derhjemme og at have masker foran ansigterne, så panserbasserne ikke kan finde frem til hvem i er? Søren Pind pralede ellers med at panserbasserne havde fået helt nye kameraer og udstyr til at spore jer, og få sat ansigt og ikke mindst et mobilnummer og en mailadresse på hver enkelt. Og så er det jo let at finde frem til hvem der har sms'et sammen med hvem. Men der kom i dem altså i forkøbet og sender et bekenderbrev til Modkraft, anonymt og på engelsk. Der tog i godt nok røven på dem igen.

PS. Har i tænkt over, hvad den politihelikopter som hang i luften hele tiden mon har foretaget sig?