Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Debat
26. september 2016 - 12:04

Kommunal skattestigning en politisk realitet

Rød blok i Odense Byråd har netop indgået budgetforlig, hvor der er flertal for at hæve kommuneskatteprocent med 0,5 procentpoint. »Det er lykkedes at få sikret flere penge til den kommunale velfærd. Så simpelt vil jeg faktisk mene, at det kan fremstilles,« skriver byrådskandidat for Enhedslisten.

Det er med skat, som det er med alt andet i politik: utroligt svært at give en endegyldig og perfekt formel for.

Ganske enkelt kan det der fungerer på et givent tidspunkt et givent sted være den helt forkerte medicin i en anden kontekst.

For nogle måneder siden bragte jeg her et skriv om hvorfor jeg mente, at det var fornuft, at hæve kommuneskatten med ét procentpoint. Det var et forsøg på et gå i rette med et andet indlæg, hvor virkeligheden ikke spillede megen rolle. 

Virkeligheden kommet endnu tættere på, for rød blok i Odense Byråd har netop indgået budgetforlig, hvor det er kommet til enighed om en velfærdsprocent.

(Odenses kommuneskatteprocent hæves med 0,5 procentpoint, red.)

Læs »Smalt flertal i Odense banker til skatteprocenten« hos DKNYT

Læs budgetaftalen her

Og det synes jeg, at den ellers meget idealistiske debat om skat har brug for et skud virkelighed til.

Det er lykkedes at få sikret flere penge til den kommunale velfærd. Så simpelt vil jeg faktisk mene, at det kan fremstilles. 

Modargumentet kan lyde, at kommunalskatten rammer skævt. Altså at den stiller dem med lavest indkomst ringere.

Det er absolut ikke helt forkert. Men med det argument udelader man, at det også er de mennesker med lavest indkomst, der får bedre forhold for deres børn i institutionerne og bedre forhold for de ældre. Det er realpolitiske forbedringer for rigtige mennesker. 

Det at gøre en reel forskel for rigtige mennesker vil jeg mene, er en hjørnesten for arbejdet Enhedslisten gør i kommunerne. Og det er lige præcist dét vi har kunne gøre ved budgettet i Odense.

Læs Modkraft-indlægget »Kommunale skattestigninger - begejstring eller fantasiløshed«

Læs Modkraft-indlægget »Er kommunale skattelettelser en forbedring?«

Men herved ikke sagt, at alting er perfekt.

Helt reelt havde jeg hellere set, at vi havde hævet dækningsafgiften eller grundskylden i kommunen. Men det var der så absolut ikke politisk vilje til i resten af byrådssalen.

En anden indgangsvinkel kunne være at omlægge kommuneskatten til også at være proportionel.

Det vil jeg så absolut være fortaler for, men det må kræve en omlægning af hele systemet fra Christiansborg. Hvilket i sig selv er svært at tvinge igennem i det kommunalt budget.

Som jeg ser det, er intet i  realpolitik sort eller hvidt. Vi kan altid opstille store visioner (hvilket vi heller aldrig må undlade), men virkeligheden må og skal også spille ind.

Og når det kommer til at sikre velfærden i Odense i 2017 mener jeg, at forstørre den fælles velfærdskage med et procentpoint. 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce