Annonce

COP21
16. december 2015 - 15:16

Effektiv COP21-undtagelsetilstand: Aktivister ramt af paranoia

Klimaaktivister var i tilstand af paranoia under COP21 på grund af fransk politis brutale fremfærd forud for klimatopmødet i Paris og myndighedernes undtagelseslove, beretter danske aktivister.

Til det sidste var der tvivl om, hvorvidt en stort anlagt og civil ulydig demonstration mod klimatopmødet COP21 den 12. december overhovedet blev til noget på grund af den undtagelsestilstand, de franske myndigheder havde indført efter de blodige skyderier og bombeattentater den 13. November.

- Her på morgenen for den store demonstration er jeg faktisk en smule nervøs. Der er en masse ting, der løber gennem mit hoved og efter i går og jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skal tage med.

Sådan beskrev Sofie Vilandt Agerbæks sit dilemma den 12. december i et blogindlæg på Modkraft. På den ene side ønskede hun at være med til at sende et signal om, at klimatopmødets aftaler vil være dømt til at fejle.

På den anden side sidder min mor på min skulder og hvisker mig i øret, at jeg skal passe på mig selv. Og helt ærligt... Hvor stor en forskel gør lille jeg imod verdens ledere?

De overvejelser var hun ikke ene om at gøre sig. For ingen vidste, om politiet ville gribe ind og opløse alt, der lignede en demonstration. De franske myndigheders undtagelseslove har nemlig gjort det ulovligt at mødes i større grupper med politiske budskaber.

Både den 29. november og 6. december blev hundredevis af demonstranter anholdt af politiet, der blandt andet brugte tåregas og peberspray for at opløse demonstrationerne.

Læs Modkraft-artiklen »Klimademonstration i Paris brutalt opløst« 

Læs Modkraft-artiklen »Undtagelsestilstand i Frankrig rammer COP21-aktivister og franske muslimer« 

Men selvom de mange anholdte i princippet kunne risikere et års fængsel og 15.000 euro i bøde, viste det sig, at kun en håndfuld aktivisters sager endte med en sigtelse. Resten blev sat på fri fod igen. Det fortæller COP21-aktivisten Klaus Emborg til Modkraft.

Politiparanoia

- Men hele ugen op til den demonstrationen den 12. december gik alle aktivister rundt og havde paranoia over politiets tilstedeværelse. For ingen vidste, om de rent faktisk ville håndhæve forbuddet, og om man kunne havne i fængsel bare ved at deltage i demonstrationen. Og bevægede man sig som aktivist ind til officielle COP21-arrangementer eller i forretnings- og turistområder, blev man stoppet og registreret, forklarer han.

D12 var dagen døbt, og planen var med aktionen 'Red Line Action' oprindeligt blandt andet at blokere hovedfærdselsårer, som ledte til FN-topmødeforhandlingerne.

Men planerne blev droppet på grund af undtagelsestilstanden. De franske myndigheder tilbød sågar aktivisterne at demonstrere på et stadion. Et absurd forslag, kaldte Klaus Emborg det i et dagbogsnotat på Modkraft.

Læs dagbogsnotatet »Langsom start og forvirring i Paris«

Læs dagbogsnotatet »Praktisk klimaaktivisme«

Imens var en række aktivister, der sad med hovedansvaret for planlæggelsen af 'Red Line Action'-demonstrationen sat i husarrest. 

Demo lovliggjort i 11. time

Men under briefinger forud for 'Red Line Action' blev der meldt ud, at det kun var en meget lille del af de anholdte, der blev sigtet, og at resten fik erstatninger, forklarer Klaus Emborg.

- Folk havde gået hele ugen og været bange. På den måde var myndighedernes undtagelsestilstand effektiv. Men det gav noget gejst at høre, at risikoen ved bare at deltage måske alligevel ikke var så stor, siger han.

Det var først den 11. december, at organisationerne bag 'Red Line Action' offentliggjorde lokationen for aktionen. Det var dog stadig uklart, om den var lovligt eller ej.

Derfor var der også tvivl om, hvor mange der ville dukke op på dagen. Politiet endte med at lovliggøre demonstrationen en time før, den startede.

Her endte det med, at en dansk delegation af aktivister fik hovedansvaret for et 100 meter langt banner, der skulle foldes ud, når demonstrationen startede ved Triumfbuen. For de aktivister, der før stod med ansvaret var sat i husarrest, fortæller Klaus Emborg.

 

En anelse civil ulydighed

Over 10.000 personer endte ifølge arrangørerne med at trodse demonstrationsforbuddet. Demonstranterne dannede en kæde på cirka en kilometer i retning af Paris' erhvervscentrum, La Defense, hvor oliegiganten Total blandt andet holder til.

Da demonstrationen var færdig, var planen egentlig, at deltagerne skulle sive væk i små grupper. Men da politiet afspærrede sidegaderne, besluttede deltagerne spontant at gå til Eiffeltårnet, forklarer Klaus Emborg.

- Jeg tror ikke helt politiet havde forudset den situation, og det var demonstranterne, der endte med at omdirigere trafikken undervejs, ikke politiet. Efter en uge, hvor folk havde været bange, var det forløsende, fortæller han.

Ved Eiffeltårnet havde en anden gruppe lavet en happening og dannet en menneskekæde rundt om tårnet. Og her stoppede begge demonstrationer. 

Klimabevægelse ser fremad

COP21-protesternes formål var ikke at lægge pres på FN-forhandlingerne, som det blandt andet var tilfældet, da over 100.000 mennesker demonstrerede i København under COP15, fortæller Klaus Emborg.

- Der er jo ingen, der tror, at 21. gang var lykkens gang på trods af, at der kom en vag aftale ud af det. Og på grund af forholdene i Paris blev der også brugt energi på at se mod fremtidige mobiliseringer som for eksempel aktionen Ende Gelände i maj 2016, hvor målet er at lukke et kulkraftværk i Tyskland. Så på den måde er det ikke en slagen klimabevægelse, der er rejst fra COP21, vurderer Klaus Emborg.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce