Dagbogsnotat fra Paris: Praktisk klimaaktivisme

[Paris] Tirsdagens store oplevelse var fristedet Jardin d'Alice om eftermiddag. Der summede af aktivitet og en stor bannermalings workshop fyldte hele baglokalet. Det var myretue af aktivister.

Samtidig var det fedt i modsætning til workshops i Zone d’Action pour le Climat/Climate Action Zone langt mere konkret, og at jeg kunne høre folks historier en til en.

Jeg mødte en franskmand der boede protestområdet ZAD, der kæmper mod en ny lufthavn i Nantes, som skal hedde Notre Dame des Landes.

Her har stor gruppe mennesker siden halvfjerdserne boet for at forhindre lufthavnsbyggeriet. Protest-bosættelsen har gennem tiden samlet mange forskellige slags mennesker. Landmænd der ikke plejer at demonstrere er gået i aktion med veganere.

Nu er denne sammensatte skare af aktivister under trussel for at blive fordrevet, fordi de franske myndigheder vil gøre alvor af lufthavnsplanerne. Derfor bruger de under klimamødet meget tid på at sprede budskabet og koble det til den bredere klimakamp.

Mens jeg var på Jardin d'Alice, ringede en aktivist fra den danske gruppe og spurgte, om vi havde mulighed for at hjælpe med forberedelserne til en avisaktion.

Jeg endte i en privat lejlighed med en stor gruppe franske, danske og norske aktivister, hvor vi skulle klippe og folde 1.000 aviser.

Aviserne, som ligner en fransk gratisavis, skal uddeles ved en metrostation i morgen. Men i stedet for i morgens nyheder har de franske aktivister skrevet om alle de positive nyheder om 10 år, hvis det lykkes at håndtere den nuværende klimakrise.

Det var fedt at deltage i en praktisk aktionsforberedelse og udveksle erfaringer omkring gaden i Paris og København. En af de franske aktivister beskrev, hvordan hun akkurat havde undgået em knibtangsmanøvre omkring demoen den 29. november, men at politiet ellers bruger deres udvidede beføjelser fuldstændig vilkårligt til at arrestere alle, der ligner klimaaktivster. Der er virkelig en bekymring for at gå på gaden og manifestere sin kritik.

Det er en lidt underlig fornemmelse at bevæge sig rundt i Paris, hvor denne frygt giver sig udslag i at kritikken næsten ikke er synlig.

Lige nu føles det lidt som om, at de forskellige infopunkter er små osteklokker, hvor vi snakker om klimakrisen, men denne kritik flyder ligesom ikke ud i gadebilledet. Underligt afkoblet på en måde.

Jeg håber virkelig, at jeg kommer til at deltage i aktioner på gaden snart, og at D-12, som aktionsdagen den 12. december kaldes. bliver en ambitiøs aktion, så vores kritik at COP processen kan komme mere ud i det offentlige rum.

Klaus Emborg er klimaaktivist i Paris under COP21-forhandlingerne i december 2015.

Læs også Klaus Emborgs første dagbogsnotat: »Langsom start og forvirring i Paris«