Annonce

Asylpolitik
17. august 2016 - 16:42

Australien lukker udskældt flygtningelejr, men nægter at åbne grænsen for de indsatte

Australien lukker flygtningelejr på en ø i Papua Ny Guniea, men understreger samtidig, at de over 800 mænd i lejren aldrig vil kunne bosætte sig i inden for Australiens grænser.

I april blev Australiens flygtningelejren på øen Manus i Papua Ny Guniea erklæret ulovlig af landets højesteret. Australiens myndigheder tager nu konsekvensen og lukker lejren.

Men indtil videre er fremtiden for de 854 mænd i lejren stadig usikker.

De befinder sig i første omgang på Manus, fordi folk, der søger om asyl i Australien, bliver sendt til såkaldte off-shore-lejre, mens deres asylsag behandles.

Hvis de får asyl, får de lov at blive i Papua Ny Guniea, i øststaten Nauru, hvor Australien også har en flygtningelejr eller i Cambodia. De skal derfor på ingen måde regne med at komme til Australien.

Og det skal mændene i lejren på Manus heller ikke, selvom lejren nu står til at lukke.

Er bange for at være glade

- Vores holdning, som er bekræftet igen i dag over for Papua Ny Guniea, er, at ingen fra Manus Islands Regional Processing Centre nogensinde vil bosætte sig i Australien, sagde den australske minister for immigration ifølge The Guardian efter et møde med Papua Ny Gunieas premierminister.

Ifølge den iranske journalist Behrouz Boochani, som har været i lejren i over tre år, selvom han er anerkendt som flygtning, siger til The Guardian, at mændene i lejren er forsigtige med at glæde sig over nyheden.

- Folk er bange for at vise, at de er glade. Jeg kan huske, at de også var bange for at vise deres glæde, da Papua Ny Gunieas højesteret kom frem til beslutningen i april, og sådan har de det også nu, siger han til avisen.

Ifølge afgørelsen fra april fremgår det, at det er forfatningsstridigt at tilbageholde asylansøgere og flygtninge på centret, mens deres asylsag behandles.

Læs afgørelsen her (på engelsk)

Selvskade og selvmordsforsøg

For en uge siden afslørede avisen The Guardian ved hjælp af lækkede dokumenter gruopvækkende detaljer om Australiens asyllejr på øen Nauru.

Tusindvis af lækkede dokumenter berettede om psykiske, voldelige og seksuelle overgreb i lejren i østaten Nauru.

I alt var der samlet syv indberetninger af seksuelt misbrug af børn, 59 om overgreb mod børn, 30 episoder med børn, der gør selvskade, og 159 indberetninger af børn, der truer med at gøre skade på sig selv.

Læs Modkraft-artiklen »Lækkede dokumenter afslører omfattende overgreb mod børn i flygtningelejr« 

Traumepsykolog: Det værste jeg har set

I juni måned talte The Guardian med traumepsykologen Paul Stevenson, som har arbejdet i begge lejre og derudover har arbejdet med traumeramte efter bombeangrebet på Bali i 2002 og tsunamien i 2004.

- I hele min 43 år lange karriere, har jeg aldrig set flere grusomheder end ved de indespærringer på Manus-øen og Nauru, lød hans konklusion.

- Det er demoraliseringen, der er det afgørende træk ved offshore-tilbageholdelse. Det er ubestemt, det er under forfærdelige, forfærdelige forhold, og du kan intet sige om, at der er nogle positivt humant i det. Og det er derfor, det er sådan en grusomhed, lød dommen fra Paul Stevenson, der i lighed med beskrivelserne fra Nauru beskrev, kom med uhyggelige eksempler på forholdene i de to lejre:

  • Seks uledsagede drenge forsøgte at begå kollektivt selvmord ved hjælp af det samme barberblad.
  • Én kvinde forsøgte at dræbe sig selv syv gange på fem uger og truede med at dræbe sin egen datter. Man måtte i sidste ende bedøve kvinden, fordi hun blev ved med at slå hovedet ned i jorden.
  • En kvinde, der var på Nauru med sin søn, stod over for at blive permanent adskilt fra sin mand i Australien. Hun skar sit navn ind i sit bryst med en barbermaskine.
  • En asylansøger skar sin mave op i protest over ikke at få lov til at se eller tale med sin fætter, der stod på et tag og truede med at springe.
  • En tre-årig dreng blev angiveligt forulempet af en vagt. Hans mor var for bange for repressalier til at rapportere det før flere måneder senere.
  • En flygtning blev fundet nøgen og fortalte myndighederne, at hun var blevet udsat for seksuelle overgreb. Hun blev taget med på politistationen i stedet for hospitalet.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce