Annonce

Interview
16. august 2016 - 12:20

Amir er iraker og queer: Vi risikerer at »forsvinde«, eller at blive kastet ud fra bygninger

IraQueer er den første og eneste LGBTQ-organisation i Irak og irakisk Kurdistan, hvor homoseksualitet er strafbart, men ikke ulovligt. »Lovgivningen er så vag, at den kan fortolkes i hvilken som helst retning,« siger den irakiske queer-aktivist Amir Ashour til Modkraft.

Drabsorgier, tortur, forsvindinger og fængslinger er virkeligheden for LGBTQ-personer i Irak irakisk Kurdistan, hvor de er fanget mellem en undertrykkende regering og Islamisk Stats overgreb. Den eneste forskel på regeringen og IS er, at IS praler, når de kaster homoseksuelle ud fra bygninger.

Det fortæller den 26-årige Amir Ashour, grundlægger af IraQueer, til Modkraft.

Copenhagen Pride, som skydes i gang tirsdag, sætter blandt andet fokus på LGBTQ-aktivisme i Irak og inviterer til debataften under Priden i denne uge. Her deltager Amir Ashour.

Ikke ulovligt. Og så alligevel...

- Den irakiske regering er ved at ændre forholdene til det værre. I en rapport til FN skulle regeringen sidste år redegøre for menneskerettighedsforholdene i landet. Her skrev den for første gang udtrykkeligt, at den mente, at homoseksualitet er en syndig handling og derfor strafbart ifølge lovgivningen. Selvom forfatningen ikke kriminaliserer homoseksualitet, oplyser Amir Ashour.

I Irak er homoseksualitet ikke juridisk ulovligt, men der er ingen retlige beskyttelsesmekanismer og ingen rettigheder som sådan, og det er heller ikke officielt anerkendt.

Det er heller ikke lovligt at skifte køn, at være LGBTQ’er i militæret, det er ikke lovligt at adoptere, og der er ingen love der beskytter mod diskrimination i forbindelse med arbejdsmarkedet, boliger eller hadforbrydelser.

Desuden kan en paragraf i straffeloven tolkes bredt og derfor bruges imod en LGBTQ-person, hvis det ønskes.

Regeringens eneste tidligere officielle kanal, der varetog arbejdet med LGBTQ-sager, ophørte i 2014 med at fungere, efter at Islamisk Stat erobrede større områder af landet. Men selv før den lukkede, havde det ikke gjort meget for at forbedre forholdene og sikkerheden for LGBTQ-personer.

Ifølge en rapport fra den amerikansk-baserede ngo Out-Right International risikerer LGBTQ-personer at blive dræbt, hvis de er åbne om deres identitet, eller hvis de af andre bliver opfattet som sådan, uanset om det passer eller ej. Hundredevis er allerede rapporteret dræbt, og tusindvis er i fare.

- Mange mennesker har været fængslet, men de dømmes efter sociale eller moralske love så at sige. De dømmes ud fra, at de har krænket den offentlige ære for eksempel, hvor man bare ikke nævner homoseksualitet. Lovgivningen er så vag, at den kan fortolkes i hvilken som helst retning, forklarer Amir Ashour.

Islamisk Stat versus den irakiske regering

IS kontrollerer et større område i det nordvestlige Irak.

De overgreb, organisation begår, rammer de, som ikke aktivt støtter dem, de som tilhører end anden religion eller ikke indretter sig efter IS’ normer om køn og religiøs adfærd. Blandt andre homo- og biseksuelle samt transpersoner.

I områder udenfor IS’ kontrol fanges LGBTQ’er i en situation med eskalerende vold og overgreb fra IS-støtter og fra militser, der støtter den irakiske regering.

Amir Ashours analyse af situationen er endnu mere dyster:

- Den eneste forskel på regeringskontrollerede og IS-kontrollerede områder er, at IS tager officielt ansvar for deres gerninger, og de praler med det. Det er den eneste forskel! I den kurdiske region er forholdene for eksempel meget mere usynliggjorte. Jeg har været i kontakt med en transperson, der har været fængslet og er blevet tortureret flere gange af politiet. Og LGBTQ-personer i Bagdad bliver dræbt. Især bøsser bliver dræbt, de forsvinder, og efter nogle dage eller uger finder man deres kroppe.

- IS begår overgrebene helt åbnet: De smider folk ud fra bygninger og offentliggør billeder af det bagefter. Det er forfærdeligt, men det er ikke mindre forfærdeligt i andre områder, regeringen er bare mere »smart«. Den holder dens gerninger skjult for at vise, at den lever op til internationale standarder – også i det kurdiske område, særligt da kurderne ønsker selvstændighed: De vil gerne stå sig godt med det internationale samfund, men folk forsvinder også her, siger han.

Ifølge OutRight’s rapport er tidligere og nuværende drabsorgier sket uden nogen form for retsforfølgelse. Ingen er blevet ansvarliggjort, og den tidligere regering afviste opfordringer til at undersøge vold mod mennesker, der var udført med begrundelse i seksualitet og kønsidentitet. Regeringen er nogle gange medskyldig i forbrydelserne og tilbyder ingen form for beskyttelse, fremgår det af rapporten.

- Det er værre nu end under Saddams regime, jeg kan ikke selv huske det, jeg er for ung, men alle dem jeg har snakket med eller interviewet - flere hundrede - siger alle, at det var bedre før. For hvis du ikke var imod Saddams styre, ville han være ligeglad og lade dig være i fred. Vi havde dog intet offentligt og synligt LGBTQ-miljø dengang heller, men der var homovenlige steder og private fester med op til hundrede mennesker, man kunne gå til uden problemer. Nu kan end ikke fire mennesker mødes uden problemer, fortæller Amir Ashour.

Usynliggørelse

Ifølge rapporten er rådet fra velmenende regeringsansatte, at det som LGBTQ’er er bedst at holde sig skjult, opføre sig diskret og være undercover. Regeringens signal er klart: Afslører du dig selv, eller bliver du mistænkt for at være LGBTQ’er, bliver du dræbt.

- Ærligt talt tror jeg faktisk ikke, at folk i Irak er homofobiske. Men de mangler oplysning, de ved ikke noget om homo- eller biseksualitet, for der er heller ingen oplysning om heteroseksualitet. Der er ingen seksualoplysning i det hele taget. Og adspurgt om disse emner, forventes de at være homofobiske, og hvis de ikke er det, så risikerer de at blive beskyldt for selv at være homoseksuelle, eller være amoralske. Det er meget ironisk, for alle siger, at det er samfundet, der skaber denne situation, men ingen tænker på at samfundet, det er dig og mig, siger Amir Ahour og fortsætter:

- Der har ikke været meget i det offentlige rum om vores arbejde. Der har været to artikler sidste år, men i organisationers magasiner, ikke medierne som sådan. De har slet ikke omtalt os. En engelsksproget udgave af et kurdisk blad nævnte os kort efter Stockholm Pride i år, fordi der var en gruppe kurdere med i Priden. Det er alt.

- Jeg tror, det skyldes, at de simpelthen ikke kender vores forening. Og måske at det et miks af, at de ikke er interesserede og måske ikke tør omtale en forening som vores, og at vi selv er lidt bange for at blive udstillet i medierne. Men vi har jo kun eksisteret i halvandet år, og vores arbejde foregår ikke offentligt.

- Omtaler de os, vil de være nødt til at fortælle, hvad vi laver, og det er ikke sikkert at omtale os på en positiv måde. Enhver tidligere omtale af, hvad det vil sige at være LGBTQ’er i Irak, handler om, at det drejer sig om psykisk sygdom, eller at det er importeret fra Vesten og truer samfundet.

Trusler

Den mest almindelige trussel mod personer, der ikke handler i konventionel overensstemmelse med deres køn, kommer fra deres familier, nærsamfund og klaner. Nære familiemedlemmer udgør den mest dødelige trussel. Disse familiemedlemmer handler for at »forsvare klanens værdier og familiens ære,« forklarer Amir Ashour:

- Reaktionerne på min aktivisme har været forskellige: Mange fra mit netværk kommer fra aktivistiske miljøer, feministiske miljøer for eksempel, venner og familie. Mange af dem støtter os. Men mange, jeg kender, har også sløjfet mig som deres facebook-ven eller sendt mig trusler. Både folk jeg kender og fremmede. Men generelt tror jeg, at folk taler mere om LGBTQ-emner. Og bare det at tale om det har været en af vores forenings mål, da vi startede for halvandet år siden. Vi forventede ikke, at det ville ske og regnede ikke med nogle positive reaktioner.

IraQueer består af unge aktivister - heteroseksuelle og LGBTQ’er - som for de flestes vedkommende befinder sig i regionen. Men Amir Ashour var nødt til at forlade Irak i begyndelsen af 2015. Han bor nu i Sverige:

- Jeg blev mere synlig, holdt taler og afholdt seminarer. I begyndelsen blev vi enige om, at jeg ikke skulle tale alt for meget om min aktivisme, men efter nogle voldsomme begivenheder mod min person blev jeg nødt til at fortælle om mit engagement. For hvis der skulle ske mig noget, hvis jeg »forsvandt« eller døde, ville mit arbejde forsvinde med mig, forklarer han.

IraQueer startede som en online platform, hvor man beskrev og talte om, hvad det vil sige at være LGBTQ’er i Irak i forhold til samfundet, religion samt lovgivningen lokalt og internationalt. Organisationen tilbyder sundhedsoplysning og en mulighed for, at folk kan fortælle deres historier til en offentlighed.

Foreningen henviser desuden til sikre steder at bo eller yder juridisk rådgivning.

- Det handler meget om at give LGBTQ’er en fornemmelse at at høre til og ikke at være alene. Vi skaber grupper hvor folk kan mødes. De er små, men med tiden håber vi, at folk vil føle sig trygge nok til at bruge dem mere, uddyber Amir Ashour.

- Vi har også en god forbindelse til lignende grupper overalt i Mellemøsten og Nordafrika. Men vi er først og fremmest ved overhovedet at skabe og opbygge et miljø.

Link til IraQueers hjemmeside og Facebook 

Debatten med Amir Ashour foregår tirsdag den 16. august kl. 18.15-19.15 i debatteltet på Regnbuepladseni København.

Link til rapport »When Coming Out is a Death Sentence – Persecution of LGBT Iraqis« på Outrightinternational.org. Organisationen har officiel rådgivningsstatus ved FN.

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce