Annonce

Familiesammenføring
29. september 2015 - 16:17

Advokat: Ansøgeren har stort ansvar i familiesammenføringssager

Det er absurd, hvis Udlændingestyrelsen overser basale mangler, når ansøgninger om familiesammenføringer bliver afleveret, mener advokat. Men selvom Ombudsmanden tidligere har omtalt tjeklister som et værktøj for styrelsen til »korrekt vejledning af brugerne«, har flygtninge, der søger om familiesammenføring, i udgangspunktet selv ansvaret for, at ansøgningen er udfyldt korrekt, forklarer han.

Når syriske mænd afleverer ansøgninger om familiesammenføring, der ikke er tilstrækkeligt udfyldt, er det i udgangspunktet ikke Udlændingestyrelsens, men ansøgerens eget ansvar, vurderer Eddie Khawaja, advokat hos Homann advokater med hovedkompetencer inden for blandt andet udlændingeret.

Som Modkraft beskrev i sidste uge, bliver basale fejl i ansøgninger om familiesammenføring ikke altid opdaget, når ansøgeren afleverer sin ansøgning. En tjekliste beregnet for myndighederne var desuden kun udfyldt i en enkelt ud af 14 konkrete sager om syriske mænd, der har ansøgt om familiesammenføring.

Den jurastuderende Asrin Mesbah kritiserede i den forbindelse Udlændingestyrelsen for på den måde at forhale en række sager unødigt. Hun rådgiver en gruppe syrere, der ønsker at blive genforenet med deres familie, og har indklaget Udlændingestyrelsens håndtering af 19 sager om familiesammenføring for Ombudsmanden. Bland andet fordi, tjeklisterne ikke er blevet udfyldt.

Eddie Khawaja har dog ikke indtryk af, at Udlændingestyrelsen har nogen interesse i lange sagsbehandlingstider.

Læs Modkraft-artiklen »Udlændingestyrelsen overser tjeklister og basale fejl i sager om familiesammenføring«

- Man kan skyde Udlændingestyrelsen meget i skoene, men for at være lidt afbalanceret, så er det min opfattelse, at ansøgeren i første omgang selv har ansvaret for at belyse sin sag tilstrækkeligt og udfylde ansøgningsskemaet korrekt. Styrelsen har efter min opfattelse ikke et særligt ansvar for at hjælpe alle ansøgere meget detaljeret med at udfylde ansøgningsskemaerne til brug for en ansøgning om familiesammenføring. Når jeg som advokat selv hjælper klienter med en ansøgning, er det naturligvis også mig, som repræsentant for ansøgeren, pilen peger på, hvis ansøgningen er mangelfuld, siger Eddie Khawaja.

Udlændingestyrelsen har gennemgået de 14 sager, som Modkraft har omtalt. Styrelsen mener ikke, at der er belæg for Asrin Mesbahs kritik. Den kan dog ikke konkretisere hvorfor, da Enhedslisten har stillet spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på baggrund af sagerne. Udlændingestyrelsen er derfor afskåret for at svare.

Læs Modkraft-artiklen »Modkraft-artikel udløser spørgsmål til minister«

Udlændingestyrelsen har dog kort informeret om, at tjeklisterne generelt set ikke er relevante, men kan være det, hvis ansøgninger for eksempel er afleveret på ambassader eller personligt hos politiet.

Den vurdering kan Eddie Khawaja til dels godt følge.

Tjeklister ikke et mirakelmiddel

- Når man laver en tjekliste, er det for, at sagsbehandleren hurtigt kan få overblik over, om der mangler noget helt elementært i ansøgningen for at sikre hurtigere sagsbehandling og undgå, at styrelsen skal bruge flere ressourcer, hvis manglerne kunne være afdækket med det samme. Og der er efter min opfattelse ikke nogen, der har en interesse i, at sagerne trækker ud, siger Eddie Khawaja og fortsætter:

- Der er efter min opfattelse ikke noget krav om, at Udlændingestyrelsen altid skal bruge tjeklisten, og jeg opfatter det som sådan som et internt redskab, der vel kan lette styrelsens håndtering af ansøgningerne. Udlændingestyrelsens Borgerservice modtager for eksempel et stort antal ansøgninger, og det er min opfattelse, at det er erfarne medarbejdere, der dér modtager ansøgningerne, og som derfor måske ikke har behov for at gå tjeklisten slavisk igennem, fordi de ved hvilke mangler, der normalt er i en ansøgning. På den måde giver det for mig også god mening, hvis det er styrelsens opfattelse, at tjeklisten måske mere er tænkt til ambassademedarbejdere og politiet, som ikke modtager ansøgninger hver dag.

Udlændingestyrelsen har tidligere forklaret, at man sidder med et helt ekstraordinært stort antal sager om familiesammenføringer. Derfor har en række ansøgere måtte vente længere tid end de fem måneder, som er styrelsens servicemål for mere komplicerede sager.

- Tjeklisterne er ikke et mirakelmiddel til at sikre, at sager bliver fremskyndet. De første tre måneders tid ved vi i øjeblikket ikke rigtigt, hvad der sker med en ansøgning på grund af de mange ekstra ansøgninger, som styrelsen har modtaget på familiesammenføringsområdet. Jeg antager, at sagerne ligger i en række bunker og bliver behandlet i den rækkefølge, de er kommet ind, og derfor kan der måske gå tre måneder, inden en sagsbehandler får kigget en ansøgning igennem første gang. Det er naturligvis frustrerende for ansøgeren efter tre måneder at få at vide, at der mangler en dato ved en underskrift, og i den situation kan en gennemgang og brug af tjeklisten ved modtagelsen af ansøgningen nok sikre, at ansøgningen, når sagsbehandlingen efter tre måneder igangsættes, går hurtigere, da sådanne mangler er fanget ved indgivelsen, forklarer Eddie Khawaja.

Under stort pres

I en rapport om Udlændingestyrelsen fra 2006 angives det, at tjeklisterne blandt andet blev indført for at sikre »korrekt vejledning af brugerne«.

Eddie Khawaja har generelt en fornemmelse af, at ansøgningsskemaerne bliver gennemgået nogenlunde i overensstemmelse med tjeklisten, når ansøgningerne bliver modtaget af Udlændingestyrelsen, og at ansøgeren bliver vejledt om for eksempel manglende underskrifter på stedet, forklarer han.

- Når styrelsen, som nu, modtager ekstraordinært mange ansøgninger, har jeg dog forståelse for, at man kan man have sværere ved at støtte alle ansøgere meget udførligt med at få udfyldt en ansøgning helt korrekt fra starten, siger Eddie Khawaja.

Modkraft har beskrevet, hvordan basale mangler i ansøgninger i visse tilfælde ikke er blevet opdaget med det samme. Der er gået mellem tre og en halv og fire måneder, inden ansøgeren er blevet gjort opmærksom på det.

For eksempel gik der tre og en halv måned, inden Ali Ahmed Hussein fik at vide, at der manglede dato ved siden af en underskrift på to sider. I Mohammad Mahmoud Manawks sag gik der fire måneder, før han blev oplyst om, at der manglede en underskrift på den ene af de ansøgninger, han havde udfyldt på vegne af sine tre børn. I Nasrallah Mohammad Zakaria Bazaras sag gik der over tre og en halv måned, inden han blev informeret om, at der manglede en underskrift i den ansøgning, han havde udfyldt på vegne af sin kone. I Rebar Fatah Khalils sag gik der tre og en halv måned, inden han blev gjort opmærksom på, at der manglede dato ved underskrifter i to af de fire skemaer, han havde udfyldt.

Burde opdage elementære mangler

I sagerne er ansøgerne også blevet bedt om at belyse andre forhold, som for eksempel en dispensation for, at en af ansøgernes kone kun var 16 år, da de blev gift, selvom alderskravet i syrisk lovgivning er 17 år.

Men det ændrer ikke ved, at manglende datoer og underskrifter burde have været opdaget med det samme, mener Eddie Khawaja.

- Hvis der er sager, hvor man efter fire måneder har fået brev om, at der for eksempel mangler en underskrift eller en dato på en side, er det efter min mening en lidt absurd tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Tjeklisten er vel netop sat i verden for, at man sikrer sig, at der ikke går måneder, før man får at vide, at der er små formelle mangler ved ansøgningen, der bremser realitetsbehandlingen, når det kunne være klaret, da ansøgningen blev afleveret. Jeg kender ikke omfanget af, i hvor mange sager dette problem opstår, men hvis problemet er stort tænker jeg, at Udlændingestyrelsen vel også vil være interesseret i at fjerne disse unødige sagsbehandlingsskridt.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce