Skraldemænd i København strejker imod, at otte kolleger er blevet fyret i forbindelse med, at skraldehånderingen på Nørrebro og Østerbro er overgået til vognmandsfirmaet City Renovation. Skraldemændene frygter, det betyder løsansættelser og social dumping.
250 skraldemænd i København har tirsdag den 15. april nedlagt arbejdet i protest mod, at otte kolleger har fået at vide, at de ikke længere er ansat fra den 1. maj.
Fyringerne kommer i forbindelse med en såkaldt virksomhedsoverdragelse, hvor vognmandsfirmaet City Renovation, der har base i Glostrup, fremover skal stå for affaldshåndteringen på Østerbro og Nørrebro.
Ved et forhandlingsmøde om driften for afhentning af skrald på Østerbro/Nørrebro er tillidsrepræsentanter blevet oplyst, at otte mand var i overskud.
Det har tirsdag den 15. april betydet, at 250 skraldemænd fra København har nedlagt arbejdet efter at være blevet informeret om situationen.
– Vi har været overbevist om, at alle skraldemænd var sikret ansættelse ved virksomhedsoverdragelsen. Det er en af de ting, som Københavns Kommune har lovet os i, siger en talsmand for de strejkende i en pressemeddelelse.
– Vi frygter, at fyringerne betyder, at vognmændene vil forsøge at ansætte skraldemænd på timebasis, i stedet for fastansættelser, siger han.
Det vil vi ikke finde os i – for det er social dumping af værste skuffe, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96