»Forlig med os ville ikke øge ulighed«

Tænketanken Kraka fremlagde lørdag den 7. juli en rapport, der konkluderede, at aftaleskitsen mellem regeringen og Enhedslisten praktisk talt havde samme fordelingspolitiske profil som det forlig, regeringen indgik med højrefløjen i Folketinget.

Tænketanken, der blandt andet er finansieret af dagbladet Politiken og interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, har regnet sig frem til, at uligheden målt i den såkaldte Gini-koefficient ville forøges med 0,2 procentpoint, hvis regeringen havde indgået forlig med Enhedslisten, mens den nu øges med 0,26 i det forlig, regeringen sluttede med at indgå med Venstre og Det Konservative Folkeparti.

»Kraka tager fejl«

Frank Aaen, finans- og skattepolitisk ordfører for Enhedslisten, afviser imidlertid, at aftaleskitsen dermed bryder med princippet om at stemme imod den mindste forringelse.

– For vi betingede os, at skattelettelser for velhavende skulle betales af de rigeste selv, siger Frank Aaen til Modkraft.

– Det skulle især ske gennem reduktion af skattefradrag for store renteudgifter, men også med højere skat på landbrug og banker, skarpere selskabsligning og øget beskatning af fri bil mv. Det forsvandt med aftalen med VK, siger han.

Men hvis uligheden blev øget, som Kraka siger, accepterede Enhedslisten vel skattelettelser til velstillede mod forsvar af den nuværende regulering af overførselsindkomster - og brød vel på den måde sine egne principper?

– Nej, for Kraka har ikke ret. Kraka indregner eksempelvis ikke, at en afskaffelse af fedt- og sukkerafgiften giver en større fordel fordelingspolitisk til de laveste indkomster. Kraka nævner det selv i analysen, men tager det ikke med i beregningerne. Kraka »glemmer« også, at når en reduktion af fradrag for store renteudgifter kan ramme lave indkomstgrupper, skyldes det eksempelvis, at selvstændige i et år har meget lav indtægt, men næste år igen tjener penge. Det er derfor uden mening at indregne, at lavtlønnede har store renteudgifter, siger han.

Krakas beregninger af Gini-koefficienten er derfor ifølge Frank Aaen heller ikke retvisende. Han henviser til, at regeringens embedsværk lavede en beregning, hvor ændringen i Gini-koefficienten var nede på 0,03 procent - altså langt fra de 0,2 procent, som Kraka har regnet sig frem til.

– Det vurderede vi som en uændret fordelingsprofil – selv om vi i forhandlingerne med regeringen sagde, at det ville være klogt at bringe den helt ned i nul. Vi fremlagde også et forslag til hvordan, men det nåede regeringen aldrig at svare på, siger han.

Et forlig med Enhedslisten ville vel stadig give i alt fald nogle velstående skattelettelser?

– Ja, det kunne ikke undgås: Rige med stor gæld ville komme til at betale meget mere i skat, mens rige uden gæld ville få skattelettelser. Men det var jo heller ikke os, der ønskede ændret topskattegrænse - så det viser jo blot, hvor langt Enhedslisten var villig til at strække sig, siger Frank Aaen.

Rigtige penge udskiftet med papirpenge

Før regeringens forlig med de borgerlige var du ude med en kritik af Gini-koefficienten som grundlag for ulighedsmålinger. Hvorfor det?

– Fordi det er en mekanisk beregningsmetode, der eksempelvis ikke indregner de 1,2 milliarder kroner, som ville blive sat af til uddannelse af ledige i en aftale med os. Den indregner på den måde ikke forslag til forbedringer af velfærden, siger Frank Aaen.

Frank Aaen påpeger desuden, at en afgørende forskel mellem forligsteksten med Enhedslisten og aftalen med de borgerlige er, at skattelettelserne til de rige finansieres af, hvad han kalder papirpenge.

– Skattelettelserne finansieres blandt andet af penge, der forventes at komme ind i statskassen på grund af et øget udbud af arbejdskraft - altså papirpenge, som man blot har regnet sig frem til. Den effekt er i aftalen med de borgerlige beregnet til 2,7 milliarder kroner, mens den kun blev beregnet til 1,8 milliard i forliget med os.

– Til gengæld har man overført tre milliarder kroner, der i aftalen med os skulle været gået til velfærdsforbedringer med rigtige penge ved besparelser på militæret og EU-kontingentet, til skattelettelser. Man har altså erstattet rigtige penge med papirpenge, siger Frank Aaen.