Bush-administrationen overvejer at stemple Venezuela som et land, der støtter terrorisme. I forvejen har USA sat Nordkorea, Cuba, Sudan, Syrien og Iran på denne liste. Det kan have dramatiske økonomiske og politiske konsekvenser at stemple et land på denne måde, og USA som sådan samt store amerikanske selskaber har enorme interesser i Venezuela. Venezuela var i 2007 den fjerdestørste leverandør af olie til USA, og landet hører til USAs vigtigste handelspartnere. Regeringen har bedt sine jurister om at afklare, hvad konsekvenserne bliver af at betegne Venezuela som en stat, der støtter...