EU: Tysk »Vaxholm-sag« afgøres i marts

EF-domstolen skal efter planen fælde dom i den såkaldte Rüffert-sag i løbet af marts måned 2008. Sagen, der har taget navn efter en advokat, dr. Dick Rüffert, der forvalter et konkursbo efter et tysk byggefirma, drejer sig grundlæggende om myndigheder har ret til at kræve lokale overenskomster overholdt af firmaer, der udfører opgaver for selv samme myndigheder.

Vaxholm-dommen stækkede den europæiske fagbevægelses aktionsret. Nu venter tysk og europæisk fagbevægelse spændt på næste afgørende dom fra EF-domstolen. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Ligesom i den såkaldte Vaxholm-sag fra Sverige skal EF-domstolen vurdere om den sætter arbejdstagerrettigheder eller det indre marked højest.

Vaxholm-dommen, der faldt i december 2007, forbød den svenske fagbevægelse at aktionere med byggefirmaet Laval fra Letland, fordi domstolen mente blokaden var etableret på et uklart grundlag. I praksis betød det, at EF-domstolen satte det frie markeds udveksling af tjenesteydelser over de svenske overenskomster.

Overenskomstbrud og erstatningsansvar
Sagen i Tyskland handler om en konflikt mellem Landsdagen i Niedersachsen og byggefirmaet Objekt und Bauregie GmbH & Co. KG.

Landsdagen kræver, at firmaer, der arbejder for lokalregeringen, skal overholde overenskomsten – uanset om de er tyske eller udenlandske.

Det er en regel, der også er blevet indskrevet i en kontrakt mellem Landsdagen i Niedersachsen og det tyske byggefirma – inclusiv klausuler om at overenskomsten gælder både firma og underleverandører.

Kontrakten blev i midlertidigt ikke overholdt. Det tyske firma ansatte en polsk underleverandør, PKZ sp.z.o.o., der underbetalte sine 53 ansatte i forhold til gældende overenskomst.

Landsdagen opsagde derfor kontaktern og krævede økonomisk erstatning for kontraktbruddet. Det nægtede det tyske byggefirma.

Den lange march gennem domstolene
Striden blev derfor indbragt for en tysk domstol, Landgericht, der dømte firmaet til at betale erstatning. Beløbet var dog kun på én procent af kontraktens værdi.

Dommen blev imidlertid anket af begge parter til Oberlandgericht, der på sin side sendte sagen videre til EF-domstolen.

EF-domstolen skal tage stilling til, om der er en særlig offentlig interesse i at overenskomsterne overholdes, og at det derfor er i orden at lave restriktioner af det indre marked.

Eller om domstolen vurderer, at loven er protektionistisk og ødelægger de konkurrencefordele, udenlandske firmaer kan have ved lavere lønomkostninger.

Spørgsmålet er altså om delstatens krav om kollektive aftaler er foreneligt med friheden til frit at handle tjenesteydelser i EU.

Tysk bekymring
Den tyske fagbevægelse er på baggrund af Vaxholm-dommen yderst bekymrede for sagens udfald.

Det tyske venstrefløjsparti Die Linke forbereder en offentlig debat i Forbundsdagen om konsekvenserne af Vaxholm-, Viking- og nu snart Rüffert-dommen.

I forhold til Växholm-dommen er det interessant, at en generaladvokat ved EF-domstollen, Yves Bot, i Rüffert-sagen, den 20. september 2007, erklærede at udstationeringsdirektivet er et minimumsdirektiv og ikke et maksimumsdirektiv.

Dermed er generaladvokaten på den tyske fagbevægelses side. Men fagbevægelsen skal ikke glæde sig alt for tidligt: Det samme var generaladvokaten i Vaxholm-sagen, hvor EF-domstolen endte med at dømme imod indstillingen fra generaladvokaten - og imod den svenske fagbevægelse.

Konsekvenserne af dommen
EF-domstolens afgørelse er ikke kun afgørende for den tyske fagbevægelse.

For falder afgørelsen ud til fordel for delstatsregeringen i Niedersachsen åbner den et aspekt i Vaxholm-dommen, der ikke blev inddraget. Nemlig at Vaxholm kommune havde stillet lignende krav til det lettiske byggefirma, som fagbevægelsen blokerede.

Dømmer EF-domstolen til fordel for byggefirmaet lægger den sig ikke blot ud med en tysk fagbevægelse, der er yderst opmærksom, men underkender også de tyske delstaters ret til at lave lovgivning, der sikrer anstændige lønninger og arbejdsvilkår.