Annonce

Modkrafts nyhedsredaktion sover næsten aldrig.

Har du et tip til redaktionen, så skriv til redaktion@modkraft.dk.

Medlemmer af redaktionen er:
Peter Schwarz-Nielsen
Laura Na Blankholm

25. april 2008 - 0:58
Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ud af partiet. På sin hjemmeside begrunder det tidligere folketingsmedlem udmeldelsen dels med uenighed med listens hovedbestyrelse og årsmøde og dels at hun ikke længere er aktiv i listen. Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke længere medlem af Enhedslisten. Hun melder sig ud på grund af listens manglende opbakning bag Asmaa Abdol-Hamid. »For mig har det at være medlem af et parti altid hængt sammen med også at være aktiv i det. Efter at være trådt ud af Folketinget, er jeg ikke længere aktiv i Enhedslisten, og derfor har jeg besluttet at melde mig ud af...
24. april 2008 - 18:45
8.000 skoler i England og Wales er berørt af en storstrejke blandt skolelærerne, der kræver en lønforhøjelse på 4,1 procent i stedet for de 2,45 procent de er blevet tilbudt. Det skriver BBC. Tusinder af lærere har været på gaden til nogle af de mere end 50 demonstrationer, som deres fagforening, The National Union of Teachers (NUT), havde indkaldt til. En-dagsstrejken, der er blevet fordømt af alle større politiske partier, er starten på en længerevarende kampagne fra NUT, der ikke vil afvise yderligere strejkeaktioner.
24. april 2008 - 12:36
Mandag blev Jesús Caballero, formand for fagforeningen for lærerne på tekniske skoler i Colombia, myrdet af højreorienterede paramilitære. Ifølge den latinamerikanske tv-station Telesur er der med mandagens mord myrdet 22 fagforeningsfolk i løbet af årets første fire måneder. Statistikken viser, at mord på fagligt aktive mere er reglen end undtagelsen. Siden CUT, Colombias LO, blev oprettet i 1986, er 2.597 faglige blevet myrdet, og i 97 procent af tilfældene er ingen blevet retsforfulgt for drabene. De paramilitære har nemlig tætte forbindelser til magtens centrum i landet. Senest er...
24. april 2008 - 12:35
Fra Skagen til Falster går de strejkende på gaden for mere i løn og en velfungerende offentlig sektor. På torve, gågader og rådhuspladser møder de danskerne i over 70 ud af landets 98 kommuner. Og reaktionerne er positive, fortæller Solveig Ashton fra Nordvestjylland, hvor social- og sundhedsarbejderne de sidste par dage blandt andet har demonstreret i Vemb, Lemvig, Struer og Staby ved Ulfborg. – Vi er 5-600 hver gang, for hele områdets sundhedspersonale bakker op om aktiviteterne, og de der ikke er i strejke, bruger ofte deres fritid på det. Det er jo byer, der ikke er vant til synet af 600...
24. april 2008 - 12:33
Den danske arbejdsmarkedsmodel og konfliktretten er ifølge udenrigsminister Per Stig Møller ikke under pres fra EU. Hvis der er problemer, er det ifølge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, fordi de danske regler ikke overholder EU-retten. Det kom frem under en forespørgselsdebat i Folketinget tirsdag, hvor det igen stod klart, at et stort flertal i Folketinget i dag vil følge regeringens linie og stemme for en dansk ratifikation af Lissabon-forfatningen. Det var Enhedslistens Line Barfod, der havde taget initiativ til forespørgselsdebatten ved stille de to ministre spørgsmålet: »...
23. april 2008 - 21:55
Den spanske stat indledte den 21. april en retssag mod 27 medlemmer af den baskiske organisation Gestoras Pro Amnestia/Askatasuna. Retsagen føres i den spanske hovedstad Madrid, nærmere bestemt i den nationale strafferetssal, Sala de lo Penal de la Audiencia Nacional. Askatasuna betyder frihed på baskisk. Den offentlige anklager kræver de 27 anklagede idømt 10 års ubetinget fængsel for at være medlemmer af og have deltaget i den baskiske organisations aktiviteter. Askatasuna er med på EUs terrorliste og anklages for at være en del af den væbnede organisation ETA (Euskadi Ta Askatasuna, dvs. ’...
23. april 2008 - 19:21
Københavns Kommune kræver, at Fonden Jagtvej 69, der ifølge en aftale skal stå for driften af det fremtidige ungdomshus på Dortheavej i København, skal betale 600.000 kr. i depositum, før der kan underskrives en kontrakt. Knud Foldschack, der er fondens advokat og har siddet med ved de langvarige forhandlinger mellem kommunen og ungdomshusaktivisterne, afviser dog, at der skal betales depositum, og det samme gør aktivisterne. Kommunen kræver 600.000 kr. i depositum for ejendommen på Dortheavej 61 – ellers er der ingen kontrakt, lyder det. Ungdomshusaktivisterne nægter at betale, men har ikke...
23. april 2008 - 15:18
Torsdag den 24. april tredjebehandles Lissabon-traktaten i Folketinget – og det danske søm til EUs nye »grundlov« bliver derved hamret i. Store bannere vendt mod ratificering af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning luftes en sidste gang op mod tredjebehandlingen i Folketinget. Her sker det samme 7. og 8. marts 2008. Foto: Folkebevægelsen mod EU. EU-skeptikere og modstandere af traktaten mobiliserer de sidste kræfter til et krav om folkeafstemning, men forgæves. Lissabon-traktaten bliver helt sikkert tiltrådt af Folketinget ved tredjebehandlingen – og SF og Socialdemokraterne vil ikke...
23. april 2008 - 11:33
Det skulle opfattes da bogstaveligt, når FOA, Sundhedskartellet og BUPL Århus tirsdag den 22. april gennemførte en fælles markering. Medlemmerne af de faglige organisationer var kaldt sammen på Klostertorv og blev efter et par taler sendt på vandretur i midtbyen under parolen: »Vi går efter mere i løn – ligeløn«. – Her har vi en fælles sag, og det vil vi gerne markere. Parolen signalerer, at vi mener kravet om ligeløn alvorligt. Samtidig er det en hentydning til, at medlemmerne i hverdagen løber for at nå arbejdsopgaverne, siger Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus, til dagbladet...
23. april 2008 - 11:31
Venstre-alliancens mand har vundet præsidentposten ved et historisk valg i det sydamerikanske land Paraguay. Det lykkedes »de fattiges biskop«, Fernando Lugo, at vinde præsidentvalget med ti procent flere stemmer end sin nærmeste konkurrent, det siddende Colorado-partis kandidat Blanca Ovelar, rapporterer den latinamerikanske nyhedsstation Telesur. Med over 40 procent af stemmerne kan Lugo og hans støtter i Patriotisk Alliance for Forandring (APC) overtage præsidentpaladset efter Colorado-partiet, som gennem 61 år - henholdsvis diktatorisk og demokratisk - har siddet tungt på magten. – Alle...

Sider

Annonce