Det skulle opfattes da bogstaveligt, når FOA, Sundhedskartellet og BUPL Århus tirsdag den 22. april gennemførte en fælles markering.
Medlemmerne af de faglige organisationer var kaldt sammen på Klostertorv og blev efter et par taler sendt på vandretur i midtbyen under parolen: »Vi går efter mere i løn – ligeløn«.
– Her har vi en fælles sag, og det vil vi gerne markere. Parolen signalerer, at vi mener kravet om ligeløn alvorligt. Samtidig er det en hentydning til, at medlemmerne i hverdagen løber for at nå arbejdsopgaverne, siger Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus, til dagbladet Arbejderen.
De aktionerendes krav er en lønramme over de næste tre år på 15 procent for at mindske uligheden i forhold til lønniveauet for privatansatte med samme uddannelseslængde samt nedsættelse af en Ligelønskommission med midler til inden for en kort periode at fjerne uligelønnen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96