Af Jørgen Lund Maj måned 2008 var 40-årsdagene for det franske maj 68 oprør. Studenteruroligheder, der bredte sig til barrikadekampe i gaderne, til generalstrejke og fabriksbesættelser. Den franske præsident Sarkozy erklærede i april 2007, at han ville gøre op med arven efter 1968: »Arvingerne fra 1968 har fået indført den idé, at alt er ligeværdigt.. Der var ikke længere nogle værdier, intet hierarki...«, udtalte han i slutningen af sin valgkamp. Danske demonstranter på vej til den amerikanske ambassade i Ho Chi Minh-løb, maj 1968. Og siden 2001 – »systemskiftet« som Dansk Folkeparti kalder...

Af Jon Rostgaard Boiesen Jacques Derrida (1930-2004) har en mærkværdig plads i det 20. århundredes filosofi. Få filosoffer har som Derrida kaldt på stærke følelser: Hyldet og beundret af nogle som en af århundredets største filosoffer, afvist af andre som en plattenslager og charlatan. Få filosoffer har offentligt fået deres tænkning afvist som en række »tricks og gimmicks« af en række prominente kolleger. Det var imidlertid hvad der skete i et læserbrev i The Times i forbinde med at Derrida i 1992 blev tildelt et æresdoktorat på Cambridge University. (Smith m.fl.: 1992) Andre har beskyldt...

Af Henrik Herløv Lund Finansministeren og Kommunernes Landsforening har taget hul på de årlige forhandlinger om kommunernes økonomiske rammer næste år. Uanset det konkrete indhold af den aftale, som måtte blive indgået i år, er der med regeringens 2015 plan lagt op til voldsom stramning af kommunernes økonomi. Konsekvensen vil uundgåeligt være udhuling af og besparelser på velfærden, men truer også indholdet af det kommunale selvstyre. Stramning af »aftalestyring« for den kommunale økonomi 2008 I finanslovsforhandlingerne 2008 gennemførte et flertal bestående af regeringen, Dansk folkeparti...

Af Per Clausen Det er en udbredt myte, at grundloven sikrer demokratiet og folkestyret. Det gør den ikke. Demokrati og folkestyre er blevet sikret og udviklet gennem folkelige bevægelsers konstante kamp for at udvide demokratiet. Arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen har igennem årene spillet den vigtigste rolle i denne kamp. Også en række andre folkelige bevægelser har medvirket til at udvide demokratiet og kæmpet mod borgerlige kræfters forsøg på at indskrænke demokratiet. Sådan har det været og sådan er det. Kampen mod at overlade mere og mere magt til EU er et moderne eksempel. Kampen...

Af Margit Kjeldgaard Svanholm er et meget stort kollektiv med åbne døre og megen plads til individualitet. Det ligger 55 kilometer fra København mellem Jægerspris og Skibby i Hornsherred mellem Roskilde og Isse fjorde. Her bor 80 voksne, 55 børn og i snit 10 gæster. Svanholm fejrer altid sin fødselsdag med fælles morgenmad i valnøddealleen, og på runde dage stiller man op til familiebillede foran hovedbygningen. Foto: Svanholm. Svanholm er også en mellemstor virksomhed med fire store arbejdsgrupper (landbrug med malkekvæg og får, et økologisk byggefirma, en træfabrik og en pakkehal til frugt...

Af Mari Vågsland Skjolden Jeg ved, at jeg under en orgasme stønner faretruende tæt på en pornostjerne. Samtidig ved jeg også, hvad klitoris faktisk kan gøre for mig. Seksualisering omgiver os, den omfavner og udfordrer, river og slider i os. Seksualisering er modsætningsfyldt; det er både mine alt for små bryster, venindesnakken om onani, vægten på badeværelset hver morgen og den (i hvert fald ind i mellem) skyldfrie kådhedsfølelse fredag eftermiddag. Seksualiseringen af offentligheden er et tosidigt fænomen, som giver både komplekser og kundskab. Seksualisering findes overalt i det...

Af initiativgruppen Reboot68 Trust the song, not the singer. Hvorfor tale om 1968? 1968 er blandt de mest symbolladede årstal i vores nyere historie. Alle har en holdning til oprøret, og generationen som årstallet gav navn til. Det kan umiddelbart synes omsonst overhovedet at beskæftige sig med arven efter 1968. Man står overfor valget mellem to fortællinger, der begge virker lige utillokkende: På den ene side kan man romantisk og betaget se tilbage på en farverig og ny måde at forandre verden på, en revolution af synet på individet, kønnet og samfundet. Hermed bliver ungdomsoprøret til en...

Vi må konstatere, at de cirkulerende forestillinger om offentlighed, mod­offentlighed, civilsamfund og demokratisk deltagelse efterhånden har mistet deres betydning. I stadigt flere situationer synes det som om, konflikter udspilles i en direkte konfrontation mellem magt og modmagt hinsides en forestilling om et civilsamfund eller en offentlighed. På Vestbredden, i Rio, i Beirut, men også i forstæderne i Paris og endda også i København mødes politi og utilpassede subjekter i en direkte kamp i byernes gader og på byens pladser. I stadigt flere situationer synes det som om, konflikter udspilles...

Af Peter Nielsen Connie Hedegaards advokerer i to debatindlæg i Information her i foråret for, at klimahensyn skal kombineres med fortsat økonomisk vækst. Hendes centrale argument er, at vækst er moralsk nødvendigt på grund af verdens mange fattige. Denne omsorg for de fattige er rørende. Desværre må man konstatere, at der er tale om den sædvanlige borgerlige omsorg, der kommer til udtryk som patetiske ord, men modvirkes i handling. Den regering, som klimaministeren tilhører, har siden 2002 skåret milliarder i ulandshjælpen samtidig med at væksten og overfloden bugner i Danmark. Det er altså...

Af Komiteen for opløsningen af Det Fri Universitet i København 2007 v. Henriette Heise og Jakob Jakobsen I foråret 2001 krævede vi: Al magt til det Fri Universitet i København. Vi havde netop åbnet et frit universitet i vores hjem på Nørrebro i København. Dette umulige krav blev stillet i form af et manifest skrevet for at støde og provokere den kollektive forestillingsevne og åbne nye mulige veje for handling. Vi ønskede at tage magten. Manifestet blev skrevet i den meget specifikke socio-politiske situation, som gik forud for den 11. september 2001. Det var skrevet i en stemning af...