Siden januar har fem HK-afdelinger meldt om medlemmer, der er blevet rådet af deres banker til at droppe fagforeningen for på den måde at spare penge. Men ifølge HK og Forbrugerrådet ved bankrådgiverne slet ikke, hvad de foretager sig, skriver HK. Ifølge økonom Lotte Aakjær Jensen fra Forbrugerrådet bevæger bankerne sig ind på et område, »hvor man faktisk ikke har nogen viden«, og samme melding kommer fra Gert Skov, der leder HK’s Udviklingssekretariat: – Bankrådgiverne bevæger sig ind på et område, som de slet ikke har forstand på. Vi blander os ikke i deres arbejde, og de bør heller ikke...