Annonce

Politik
27. januar 2016 - 12:10

Smykkelov: Britisk avis kalder Venstre for det dummeste parti i verden

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bærer et nazi-lignende armbånd i britisk satiretegning, tegnet som reaktion på omdiskuteret smykkesag. 

Den Britiske avis The Guardian bringer onsdag en satiretegning af Steve Bell, der viser danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og blandt andet bærer teksten »Venstre - probably the stupidest party in the world« (Venstre - sandsynligvis det dummeste parti i verden - en variation af et Carlsberg-slogan.red.)

Statsministeren bærer et nazi-lignende armbånd og holder en danskstemplet gris om halen ved siden af en bunke Lego-klodser. 

- Det er fornærmende at sammenligne os med nazister, siger den tegnede udgave af Lars Løkke Rasmussen.

Tegningen er en kommentar til den omdiskuterede asyllov, som blev vedtaget tirsdag i Folketinget. 

Læs ændringerne af udlændingeloven her

Den indebærer blandt andet, at politiet fremover kan beslaglægge værdier fra flygtninge, hvis de har en værdi over 10.000 kroner - dog ikke hvis de har særlig personlig betydning.

Derudover er retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus forlænget fra et enkelt til tre år. Noget som Institut for Menneskerettigheder mener er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Redaktion: 
Emneord: 

Annonce