Den 12. september 2015 forsøger tyske hooligans og nynazister at gennemføre en større opmarch i Hamburg.
Omkring 600 organisationer har på nuværende tidspunkt underskrevet et opråb om at stoppe racisternes march gennem byen.

Arrangørerne af ”De tyske patrioters dag” har allerede i maj-måned anmeldt deres demonstration i Hamburg.
Siden da mobiliserer funktionærer fra nazipartiet NPDs (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) afdeling i Hamburg samt forskellige nazi-”kammeratskabsgrupper” og hooligankredse på højtryk deres sympatisører med sloganet ”Sammen er vi stærke”.
På samme måde havde nazi-hooligans (”Hooligans gegen Salafisten” - HoGeSa) mobiliseret til Köln sidste år i oktober. Deltagerne angreb langs marchruten alt og alle, der havde et ”utysk” udseende.

Billede: Nazi-hooligan opmarch i Köln, oktober 2014
En af hovedtalerne dengang var den kendte nazi Thorsten de Vries fra Hamburg. Ifølge antiracistiske kredse er det ham, som står for organisering af ”De tyske patrioters dag” den 12. september i Hamburg.
Ifølge medierne i Hamburg regner politiet med, at der den 12. september vil komme omkring 3000 gennemgående voldelige nazier til Hamburg. Dette kunne blive den største højreekstremistiske manifestation i Tyskland siden de heftige hooligan-optøjer i 2014 i byen Köln...

Ifølge Felix Krebs fra ”Hamburger Bündnis gegen Rechts” var denne opmarch i Köln en stor succes for højre- ekstremisterne, da det lykkedes for dem at samle et spektrum, der spændte fra organiserede nynazister til højreorienterede hooligans samt tilhængere af den borgerlige-nationalistiske og islamofobe højrefløj:
Først og fremmest fra Pegida ("Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes") og AfD (”Alternative für Deutschland”).
Bred mobilisering mod nazi-hooligan opmarchen

Den antiracistiske alliance i Hamburg ”Bündnis gegen Rechts” som har eksisteret i over ti år, har taget initiativ til at mobilisere et bredt spektrum for at stoppe racisternes march gennem byen.
Initiativtagerne lægger i en ”Aktionskonsens” vægt på ikke at lade sig opsplitte i”fredelige og militante demonstranter” og er derfor en af de få strukturer i byen, der formår at samle hele det antiracistiske/ antifascistiske spektrum. Alliancen håber på en handlingskraftig støtte i forbindelse med blokade-aktiviteter langs nazi-hooligans ruten.
Omkring 600 organisationer har allerede underskrevet et opråb om at stoppe racisternes demonstration. Deriblandt det tyske fagforbund DGB - Hamburg , migrantgrupper, antifascistiske og antiracistiske grupper, den legendariske hamburger fodboldklub St. Paulis fangrupper, ”Chaos-Computer-Club”, ”Filmfest Hamburg”, mv.
International deltagelse

Antifascistiske grupper fra omkringliggende lande har ligeledes meldt deres deltagelse i moddemonstrationen. Fra Danmark mobiliserer Antifascistisk Aktion (AFA) sammen med AFA-Helsingborg og AFA-Malmö en bustur til Hamburg for at ”deltage i den kompromisløse og mangfoldige modstand mod nazimarchen”. (Læs om busturen på facebook ).
Punk-bandet Slime: Nazis Raus - "Alerta, Alerta, antifaschista! No Pasaran!"

Billede: Antifascistisk solidaritetsdemonstration for den kurdiske modstand i Hamburg, d 11. september 2015, kl. 19:00 ved S-Bahn Station 'Sternschanze'