Annonce

5. december 2008 - 12:03

Skib med nødhjælp til Gaza - fra Israel

Søndag den 7. december vil arabiske israelere stævne ud fra den israelske havneby Jaffa med kursen sat mod det besatte Gaza.

Skibet vil være lastet med mad og medicin. Og det er noget de 1,5 millioner palæstinensere, som siden juni 2007 har været spærret inde i Gaza, har behov for.

Det er arabiske politiske ledere i Israel som planlægger at sende skibet, og det er første gang under blokaden, at et skib fra Israel forsøger at nå Gaza.

Det er dog ikke sikkert, at skibet får lov at passere den israelske flåde. Mandag den 1. december blev et skib med 3.000 tons nødhjælp fra Libyen blokeret og måtte vende om. Begrundelsen var, at Israel betragter Libyen som en fjende.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce