Annonce

27. september 2008 - 13:42

Betjente kræves fængslet

På anklagebænken i Københavns Byret sidder tre betjente. De er anklaget for vold mod to forskellige unge mænd to forskellige steder i København om aftenen den 1. marts 2007.

Det ene af ofrene er den dengang 17-årige efterskoleelev, Henrik Poulsen. De tre betjente, som var i civil, hev fat i ham, da han var i Sankt Gertruds Stræde på vej til en demonstration på Rådhuspladsen til støtte for Ungdomshuset, som blev ryddet samme dag. Han blev slået med knipler og knytnæveslag i maven, ryggen, nakken og hovedet.

Jurastuderende Sandra Mouritzen var vidne til politivolden. Ved 22-tiden sad hun i sin stue og så fjernsyn sammen med sin kæreste, da de hørte larm fra gaden. De åbnede vinduet og kiggede ud. Parret bor i Sankt Gertruds Stræde 4, så de havde de god udsigt til Henrik Poulsens anholdelse, som skete lige skråt nede for deres vindue.

Sandra Mouritzen troede, at larmen og råbene om hjælp lige neden for hendes vindue skyldtes rockere, der var i gang med at overfalde en uskyldig dreng.

– Fra mit vindue kan jeg se, hvordan to mænd slår en dreng med knipler. De slår ham, mens de holder ham fast, og mens de trækker ham ind i en bil. Han gør ikke modstand. I hvert fald ikke voldsom modstand, fortalte Sandra Mouritzen fredag i retten.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce