Danmarks Sociale Forum takkede af

Den sidste dag på Danmarks Sociale Forum 2007 var præget af en vis mathed. Vejret var gråt, aktivisterne trætte efter flere dages knokleri, og lørdagens velbesøgte fester gavnede ikke ligefrem deltagernes koncentrationsevne under de workshops, der startede kl. 10.00 søndag formiddag.

En af disse – med bare fire deltagere – forsøgte at se fremad til den næste store begivenhed i Social Forum-regi, nemlig Europæisk Social Forum, der finder sted i Malmø i september 2008.

Grønlandskoret var blandt de optrædende ved den officielle afslutning på Danmarks Sociale Forum 2007. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Repræsentanter for arrangørgruppen, der naturligt har hovedvægten placeret i det svenske, men samtidig lægger op til et fælles skandinavisk projekt, redegjorde for projektets praktiske opbygning og organisering, der er noget af en logistisk udfordring.

Det forventes, at mindst 20.000 mennesker kommer til at deltage, og praktiske ting som indkvartering, tolkning, transport osv. har indtil videre taget det meste af arrangørernes tid. Af samme grund var de to repræsentanter, Hilde Nylén fra Norges Sosiale Forum og Malin Arvidsson fra ATTAC i Sverige, meget interesserede i at høre, hvad danske organisationer kunne forestille sig med hensyn til at bakke op om det praktiske arbejde.

Pas på det omrejsende cirkus
Umiddelbart måtte de dog undvære et svar, for der var en vis skepsis at spore hos repræsentanterne fra Danmarks Sociale Forum i forhold til de danske kræfter. En forklarede, at det havde været svært at få aktiviteterne i gang i arbejdsgrupperne til Danmarks Sociale Forum. »Der har været en del dødvægt med folk, der ville have indflydelse, men ikke har lavet noget«, lød det selvkritisk.

Og ifølge Kenneth Haar fra det danske ATTAC var en tydelig svaghed ved årets Sociale Forum, at ungdomsorganisationerne og velfærdsbevægelsen var så dårligt repræsenteret, som tilfældet var.
Af samme grund blev det understreget, at Europæisk Social Forum (ESF) ikke må blive en slags omrejsende cirkus, som folk bare kommer og kigger undrende på, men tværtimod skal knytte an til lokale kampe.

– Det er vigtigt, at ESF tager de lokale temaer op og bliver attraktivt for organisationer, som kan kobles på arrangementet. Energien fra aktuelle aktiviteter skal kanaliseres ind i ESF, sagde Kenneth Haar.

Malin Arvidsson pegede samtidig på behovet for, at ESF kommer til at mobilisere til noget visionært i stedet for kun at præsentere paroler der vender sig imod noget, f.eks. EU og privatisering. Og i debatten om det visionære formål med ESF og andre sociale fora, lød en advarsel fra en ældre deltager i workshoppen mod at lade det blive overtaget i for høj grad af bureaukratisering og professionalisme, som er med til at skabe magteliter inden for bevægelserne.

– Hvad skal vi egentlig med ESF? Hvor længe kan mobiliseringen af de pluralistiske folkelige kræfter holdes i gang? Social Forum risikerer at blive en fjer i hatten på neoliberalisterne, fordi det ikke tager nogen beslutninger, men blot tilkendegiver et ønske om et folkeligt fællesskab, lød advarslen med henvisning til erfaringer fra 1960’erne.

Et halveret Socialt Forum
»Fjer i neoliberalisternes hatte« var der ingen, der nævnte i de mange snakke under festerne lørdag aften. Men spørgsmålet om det grundliggende formål med Danmarks Sociale Forum blev rejst flere gange.

Den kendsgerning, at deltagerantallet højst var halvdelen af sidste års Forum, gav anledning til diskussioner om, hvorvidt tiden var løbet fra den type forsamlinger. Kritik af at 90 procent af de forskellige workshops var nogenlunde de samme som sidst, og at arrangementet mere havde karakter af et hyggeligt kom-sammen for Tordenskjolds venstrefløjssoldater blandede sig med almindelig irritation over dårlig planlægning, mobilisering og faciliteter. Især afviklingen af en lang række møder i råkolde telte var kilde til gnavne kommentarer.

Og ligesom det blev bemærket på søndagens workshop om ESF 2008, nævnte mange andre deltagere det bemærkelsesværdige fravær af bl.a. faglige organisationer, ungdomshus-, velfærds- og queer-aktivister, mens »professionelle« organisationer som f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International og Ibis fyldte godt op.

Ønsket om »en verden med plads til mange verdener« blev således ikke indfriet på trods af hårdt slid og gode kræfter.