Kommentar: Efterlønsreformen er grundlæggende forkert

Det må anerkendes, at velfærdsforliget indebærer en opblødning i forhold til regeringens udspil. Forringelserne vedrørende SU og dagpenge for 25 – 30 årige er heldigvis opgivet, og regeringen har accepteret »kun« 2 års forhøjelse af efterlønsalderen.

Til gengæld er det særdeles beklageligt at dagpengeforringelserne for de 55 – 60 årige bliver stående samt at efterlønsforringelsen overhovedet bibeholdes

Det blødere resultat skyldes det ikke mindst den omfattende mobilisering af lønmodtagere og uddannelsessøgende 17. maj, men også Socialdemokratiet må anerkendes for sin forhandlingsindsats i forhold til regeringens udspil.

Uanset at efterlønsforringelsen bliver lidt mindre end foreslået af Regeringen, er reformen som sådan imidlertid i bund og grund forkert.

Tager for de kortuddannede

For det første vender reformen den tunge ende nedad, idet den tager relativt mere fra de kortuddannede end fra de med længerevarende uddannelse.

Allerede i dag har kortuddannede i gennemsnit godt 2½ til 3 år kortere restlevetid og dermed også færre pensionsår end personer med længerevarende uddannelse. Bortskæringen af 2 mulige pensionsår tager derfor også »forholdsmæssigt« mere af otiummet fra fx en kortuddannet end fra langtidsuddannet.

Generelt tager reformen således forholdsmæssigt mest fra de kortuddannede.

Gift for beskæftigelsesstrategi

For det andet er forhøjelsen af tilbagetrækningsalderen udtryk for en forkert strategi, hvad angår at imødekomme det behov for tilførsel af arbejdskraft, som ældreudviklingen i de kommende årtier medfører.

Ældreudviklingen i de kommende år behøver ikke være nogen trussel mod velfærdssamfundet, men kan tværtimod blive en enestående chance for, at en del af de 900.000, som i dag er udenfor arbejdsmarkedet, kan komme i beskæftigelse. De kan nemlig sluses ind i de mange ledige jobs, som fremtidens pensionister forlader.

Det er realistisk, at 150 - 225.000 personer fra beskæftigelsesreserven kan komme i arbejde.

Herigennem fremtidssikres velfærdsordningerne også økonomisk, idet en sådan beskæftigelsesstrategi kombineret med lukning af skattehuller kan forbedre de offentlige finanser med 15 – 20 mia. kr.

Dette forudsætter imidlertid, at de i fremtiden ledige jobs »øremærkes« til at sluse personer fra beskæftigelsesreserven ind i arbejde. Men i stedet tvangsudskriver efterlønsreformen de, som allerede har arbejde, til at skulle dække det fremtidige behov for arbejdskraft, ved at de skal arbejde længere.

Det er gift for en beskæftigelsesstrategi, der kunne sikre velfærden ved at få flere af de uden arbejde i beskæftigelse.

Ingen fremtidssikring af velfærden

Det tredje centrale kritikpunkt af efterlønsreformen er, at det må betegnes som tvivlsomt om den kan fremtidssikre velfærden, idet den beregnede beskæftigelses- og provenueffekt er tvivlsom. Dette hænger igen sammen med, at reformen rammer socialt skævt.

Det er jo en kendsgerning, at de som navnlig har brugt efterlønnen har været de dårligere stillede grupper på arbejdsmarkedet: De kortuddannede, de nedslidte og de arbejdsløse samt kvinderne.

Omkring 2/3 af modtagerne af efterløn er kortuddannede, omkring 20 % nedslidte og en nylig undersøgelse fra A-kassernes Samvirke har vist, at omkring halvdelen af de, som går på efterløn under 62 år, er ledige.

Alt i alt må det vurderes, at op mod halvdelen af, de som ”reformen” tvangsudskriver til at blive længere på arbejdsmarkedet, alligevel ikke vil være eller komme i beskæftigelse, men i stedet for efterlønnen vil søge førtidspension eller ende på sygedagpenge/kontanthjælp eller på arbejdsløshedsdagpenge/kontanthjælp.

Kommer kun op mod halvdelen af de tilsigtede 110.000 personer frem til 2025 i beskæftigelse vil også forbedringen af de offentlige finanser vil også blive betydelig mindre end det af Regeringen opgjorte

I modsætning til en beskæftigelsesstrategi er det således tvivlsomt om den indgåede aftale vil bidrage afgørende til at fremtidssikre velfærdssamfundet.

Henrik Herløv Lund er økonom og medlem af Den Alternative Velfærdskommission

Læs også Henrik Herløv Lunds artikel »CEPOS´ skatteforslag: Ikke flere i arbejde, kun øget ulighed« på Kontradoxa