Kommentar: USA er ved at tabe slaget om Irak

Valg og borgerkrig. Sådan er udsigten for den hårdt plagede irakiske befolkning. USA vil have valget gennemført. Det samme vil shiamuslimerne og kurderne. Flertallet af sunnimuslimerne ønsker derimod ikke valget.

Men flertallet af den irakiske befolkning har ikke et reelt valg om noget som helst.

I valgkampen bliver der ikke diskuteret, hvordan Irak skal se ud, hverken økonomisk, socialt eller politisk. Folk kender ikke kandidaterne. Der er af sikkerhedsårsager ikke offentliggjort valglister med navne.

Befolkningen tilskyndes til at stemme - eller undlade at stemme - efter etniske og religiøse opdelinger. Det er ikke særlig demokratiske betingelser.

Der kan heller ikke stemmes, om besættelsestropperne skal ud. Det var ellers det eneste forslag, som ville kunne samle massiv opbakning på tværs af skillelinjer.

For shia-lederen al-Sistani og hans folk handler valget om, at shia-flertallet i den irakiske befolkning manifesterer sig og gør en ende på sunniernes magt. Derfor ønsker de, at valget gennemføres.

Det har USA accepteret for ikke, oveni den voksende sunni-modstand, også at få et oprør blandt shiaerne. Derfor har USA-ambassadør Negroponte gennem måneder haft uformelle samtaler med shia-ledelsen.

Kurderne bruger valget til at udbygge deres kontrol over den nordligste provins med olieressourserne i Kirkuk-området. Samtidig gennemfører de en udresning af arabere fra området og lader kurdiske flygtninge og familier, som har været fordrevet, vende tilbage.

For kurderne handler det om at befæste deres autonomi, hvis det ikke bliver muligt at danne en selvstændig kurdisk stat.

For sunnierne handler modstanden om, at de har mistet deres position i samfundet. USA har med sin hårdhændede militære undertrykkelse af sunni-områderne kastet befolkningen i armene på Saddam Husseins gamle partiapparat, militær og sikkerhedsstyrker.

Derfor kan generalen for Allawi-regeringens efterretningstjeneste konstatere, at ’hardcore’-styrkerne i den militære modstand formentlig udgøres af ca. 40.000 mand! Samtidig vurderer han, at mindst 160.000 personer yderligere hjælper modstandsstyrkerne med husly, transport og efterretninger.

Det hjælper ikke, at USA og Allawi siger, at valget kan gennemføres i 14 ud af 18 valgregioner, når alle i Irak ved, at de fire regioner, som der tales om, dækker næsten halvdelen af den irakiske befolkning på 14 millioner mennesker.

Når valget er overstået, vil vi stå med en eller anden udgave af en flertalssejr til shiamuslimerne. Hvordan vil de bruge denne ’valgsejr’? Der er ingen grund til at tro, at de umiddelbart vil anmode USA om at forlade Irak. For så skal de selv overtage ansvaret for sikkerheden i Irak.

I USA og England diskuteres et hav af forskellige senarier om tilbagetrækning. Det er en påtvunget diskussion.

De oprindelige planer for Irak handlede om at skabe et kapitalistisk Irak, der var domineret af USA politisk og økonomisk og med USA-kontrol over olien og brug af Irak som en sikker USA-bastion i Mellemøsten.

Nu handler det om at mindske nederlagets karakter, at fastholde politisk og økonomisk indflydelse og måske bevare nogle militære baser.

Men det kan USA og England kun, hvis de kommer shiaerne i møde.

Shiaerne har imidlertid en ledelse, som er den samme, som den, der var i eksil i Iran, og som var og er under indflydelse fra præsteskabet i Iran.

Samtidig diskuterer USA, om det skal invadere eller bombe Iran! Det giver en modsætning i USAs politik, som vil give problemer med at få dets politik til at hænge sammen efter valget.

Situationen i Irak kan meget vel ende med at shia- og sunnimuslimer bliver enige om en national konsensus og danner en alliance imod USA i løbet af de næste 1-2 år. Det vil give modstandsbevægelsen en styrke, som vil kunne smide USA ud af landet.

”USA er ved at tabe slaget om Irak,” lød overskriften på en artikel i Politiken den 23. januar. Og der kan det meget vel ende. Det er under alle omstændigheder den usynlige overskrift over valget den 30. januar.

Lance Vagnø Jensen er medlem af Enhedslistens internationale udvalg.

Artiklen har tidligere været bragt i Enhedslistens medlemsblad Rød-grønne linjer nr. 2, 28. januar 2005.